Fisk i overfladen! Hjælp!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rie M. — 13. juli 2012, 20:16

Hej derude.
Alle vores fisk (Undtaget maller og macropoder) går i overfladen, jeg har lige taget en vandprøve og alt er iorden, undtaget Kh.
Den er ikke ekstrem slem, men lige udenfor hvad der er iorden. Hvad betyder Kh?
Skal jeg lave vandskift, for det blivr bedre?
Hjælp!

Rie og Co.

10nnitus — 13. juli 2012, 20:26

Vandværdier
GH
General Hårdhed, GH eller totalhårdheden som vi siger på dansk, er en måleenhed for calcium (Ca++) og magnesium ioner (Mg++) opløst i vand. Totalhårdheden måles i dH, nogle gang også set som dGH. Totalhårdheden kan dog også udtrykkes som ppm (parts per million), hvilket ofte ses gjort i USA. 1 dH svarer til 17,86 ppm.

0 - 4 dH, 0 - 70 ppm : Meget blødt
4 - 8 dH, 70 - 140 ppm : Blødt
8 - 12 dH, 140 - 210 ppm : Mellem hårdt
12 - 18 dH, 210 - 320 ppm : Temmelig hårdt
18 - 30 dH, 320 - 530 ppm : Hårdt
over 30 dH 530 - ppm : Meget hårdt
KH
KH også på dansk kaldt Karbonathårdheden måles i °dH, men KH er ikke en del af GH . KH har ikke noget at gøre med om vandet er hårdt eller blødt.
KH er meget vigtig når vi taler om pH , idet KH udgør vandets bufferevne - dvs. evnen til at fastholde pH på en specifik værdi.
Karbonathårdheden, referere til koncentrationen af bikarbonat (HCO3-) og karbonat (CO3--) opløst i vand.
KH omtales også som den Forbigående hårdhed, eller som vandets Buffer kapacitet.
pH
pH referere til vand(eller væske) der er Syre , Basisk eller neutralt. En pH på under 7 siges at være Syre , en pH på over 7 Basisk eller alkalisk. Hvis pH er 7 siger man at vandet er neutralt
På samme måde som Richter skalaen, der bruges til at måle jordskælv, så er pH skalaen logaritmisk.
En pH på 5.5 er 10 gange mere syrlig end en pH på 6.5.
Netop på grund af ovenstående, skal pH ændringer forgå langsomt, da større hop i pH værdien stresser fisk.
Langt de fleste fisk trives i vand med en pH på mellem 6.5 - 7.5, men det er altid en god ide at chekke kravene for de specifikke fisk man har.

pH: Vandet surhedsgrad. Mellem 6 og 8 er fint til almindelige selskabsfisk.
GH: Vandets hårdhed. Den er svær at pille ved, og de fleste fisk trives alligevel fint i postevand med høj hårdhed.
KH: Karbonat hårdhed. Udgør en delmængde af GH.
NO2: Nitrit. Denne skal være 0! Er den ikke det, skal der skiftes vand. Dette stof er giftigt for fiskene, men i velfungerende akvarier omdannes nitrit videre til nitrat, som er mindre skadeligt.
NO3: Nitrat. Jo mindre, jo bedre, men behøver ikke være i nærheden af 0. Høje nitratværdier er skadeligt og væksthæmmende på længere sigt, men nitrat er også næring til planterne. Nitrat holder som regel på et passende niveau med ugentlige vandskift.

mauri3000 — 13. juli 2012, 20:26

Hvis alle mål er i orden, kunne det meget vel være mangel på ilt. Gisper fiskene? Har de hurtig gælle bevægelser?

Har du god cirkulation i overfladen af dit akvarie? Og er din temperatur muligvis blevet høj her i -> sommerheden? <- Bemærk sarkasme kan være brugt.

Prøv at lave et stort vandskift, 30% eller sådan noget, og så se om fiskene ikke bliver mere normale.

Casper86 — 13. juli 2012, 20:28

Er der bevægelser i overfladen af vadet? fra pumpen eller andet mekanik har du luft sten i akvariet.
trækker fiskene meget efter vejret?

For det kunne godt lyde som ilt mangel.

det er altid en god ting hvis pumpen strålen bryder overfladen da det så vil ilte vandet. hvis du altså ikke køre med HMF Luft filter eller andre filter typer på luft.

Rie M. — 13. juli 2012, 20:38

#2 Tusind tak!

#3+4 - Ja det er iltmangel så, vi har en iltsten, men pumpen plakser ikke i vandet som det plejer.
Skal vi prøve at rense pumpen? Se om der kommer mere gang i den?

sira666 — 13. juli 2012, 20:48

#5 det kan være en ide at rense pumpen (husk hvis det er filter-pumpe skal filter-svamp/vat vaskes i akvarievandet...) ellers så ryk pumpen så højt op som muligt og se om den aligevel gider bryde vandoverfladen...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.