Nitrit i akvarium. Hjælp

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Stefanhee — 15. august 2012, 19:11

Er der nogen som kender til nogle smutveje til at få nitrit ud af akvariumet? Har arvet et 450 liters balje hvor jeg har rengjort isat en baggrund rockzolid med filter bagved. Har købt JBL testkit NO2
Har prøvet at behandle med Happylife evolution da min NO2 var 0,01 men mon nitrit stiger støt. Mine vildtffanget Malawi har det ikke så godt.....stress, for meget nitrit aner det ikke. Skifter vand op til 50-70 % dagligt. Idag dog to gange vandskift.

Så kære eksperter hvad gøre jeg ? Evt hvad gøre jeg forkert, hvor lang evt beh tiden ?

KTR — 15. august 2012, 19:37

Problemet er at dit filter ikke virker endnu. Der skal oparbejdes en bakteriekoloni først til at tage sig at No2 og derefter No3. Så i stedet for at behandle mod No2 skal du fokusere på at behandle dit filter for at kickstarte det. Har du andre akvarier med andre filtre? Kender du evt nogen der har? Så kan du rense et velfungerende filter i en kop lunken akvarie vand og tilsætte "snapsen" til dit akvarie. Både direkte i baggrundsfilteret og i selve akvariet. Det vil starte en bakteriekultur op hurtigt. Du kan også tage noget bundlag fra et andet akvarie og drysse ud og ligge som en film oven på dit eget. Og det er selvfølgelig unødvendig at skrive at donor-bakterierne skal komme fra et sygdomsfrit akvarie ik (nu skrev jeg det alligevel)😉

Har du et karantæne-akvarie kan du også aflaste dit nuværende akvarie ved at fjerne nogle, eller alle, fisk indtil dit baggrundsfilter kører.

Indtil du får gjort noget er det vandskift - vandskift - vandskift som du allerede er igang med. Og hold igen med fodringen. En uges faste tager de ikke skade af. Start dog langsomt op med fodring igen, så deres maver kan følge med nu da de har stress.

Nu kender jeg ikke Happylife evolution, men du kan også købe disse gavnlige bakterier i handlen hvis ikke du kan komme gratis til nogen.

Det var lidt gode råd hurtigt fra hoften. Det kan være der kommer flere. Held og lykke.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.