Omlægning: Bundlag: Hvilket skal man vælge og hvad med substrat?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mlks — 29. august 2012, 11:09

Jeg har købt et nyt akvarium (af samme størrelse men meget pænere:P) og vil begynde at planlægge mht. omlægningen.

Akvariet er et 180 L akvastabil m. 2x30w m. HF-spole. Pumpen er 2073'er Eheim, og jeg har 11W UV kørende ca. 6 timer om natten for at nedbringe bakterietrykket.
Bundlaget er i det nuværende ret små nok 2-3mm sorte/røde granit'skærver' som er 20 år gamle og slidt (pansermallerne får ikke slidt deres føletråde) og med gødningskugle ved hver plante.
Artssammensætningen er et klassisk selskabsakvarium med guppy, platy, molly, sværddrager, pansermaller Corydoras 4x bronze og en enkelt albino, og en efterhånden ok stor sugemalle. Indtil for et par måneder siden også et par pragtsmerlinger, men den ene blev gammel og døde og den anden døde nogle måneder efter vist af stress efter at være blevet alene (skal have igen efter omlægning). Vil også supplere med Asiatisk Algeæder (ikke Flyinng Fox).

Jeg har en del planter i, Echinodorus bleheri og ozelot, Bacopa caroliniana, Microsorum pteropus Windeløv (vokser på trærod), Ludwigia repens Rubin og Hygrophila corymbosa Siamensis 53B. Efter omlægningen vil jeg meget gerne også have en eller anden lav vækst/tæppelignende sag.

Mit spørgsmål er nu: Hvilket bundlag skal jeg vælge? Jeg har overvejet at
- beholde det grus, jeg har og lægge et lag substrat f.eks. Tetra Complete Substrate under (Eller det fra tropica)
- skifte bundlaget ud med groft sand/mindre grus og substrat under
- skifte til Oliver Knott NatureSoil (skal jo ikke have cichlider men der står på www.oliver-knott.com at det ikke er særlig velegnet til gravende fisk)
- lave den løsning som foreslås med DIY lagdelt bundlag www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/110-begynder/1952-start-med-et-kanon-bundlag
- beholde den løsning, jeg har idag, trods det ikke særlig nemt giver akvarie i balance og pansermallerne ikke kan vende det øverste grus

Først var jeg sikker på at vælge en løsning med Tetra Complete Substrate men nu er jeg blevet fuldstændig i tvivl for kunne man ikke forbedre bundlaget så pansermallerne tilgodeses mere? *skeptisk* og hvad med planterne? Hviklen løsning er optimal mht. fisk, planter og begrænsning af algedannelse?

Håber nogen af jer erfarne kan hjælpe mig på rette vej! Tusind tak på forhånd!!!

DK1991 — 29. august 2012, 11:53

http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/110-begynder/1952-start-med-et-kanon-bundlag

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.