Heros "Rotkiel" æg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #747381 — 27. september 2012, 18:42

Hej

Så skete det endelig, mine Heros "Rotkiel" lægger æg lige nu.

Jeg købte 5 små hos Unimati for ca 1/2 år siden. Den ene blev kraftigt mobbet og den døde desværre. Af resten voksede de 2 en del mere end de andre, og var efterhånden næsten dobbelt så store, som de 2 andre. Så her for ca 1 måned siden tog pokker ved den ene lille, den begyndte at vokse, så man næsten kunne se det fra dag til dag. Den fik kraftige farver og begyndte at spille op til de 2 store. Jeg havde længe haft en ide om at de 2 store var hunner, de har ikke noget mønster i hovedet, men det er jo ikke noget sikkert tegn, når de samtidig hav lange finner. Det er dog sådan det forholder sig, altså jeg har 2 store hunner og 2 små hanner, hvor heldig kan man være.
Den største han var vældig kærlig over for den ene hun, og de besatte også et hjørne, men der skete ikke rigtig noget. De rensede lidt over det hele, men det var også det. Jeg tænkere at nu var det jo første gang, så de skulle lige lære det. Efter en god uges tid var hun så skiftet ud med den anden hun, og de har nu danset og renset sten i et par dage, og i aften lægger de æg.
Det var faktisk ret godt at det var hunnerne der voksede bedst. Så kunne de få en ordentlig størrelse inden de begyndte at lægge æg. Når først de er begyndt at yngle synes jeg væksten som regl gå lidt i stå. Man ser tit sydamerikanere hvor hannen er dobbelt så stor som hunnen.

Alt i alt en god slutning på en møgdag med regn og blæst, og status optælling på arbejde.

Bruger #747381 — 28. oktober 2012, 20:15

Hej igen

Jeg rensede det hele her i eftermiddag, akvarie, filter og rødder m.m.
Hvad sker der så nu 5 timer senere 😀. Ja billedet siger vist det hele 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.