400L Hvilke fisk skal jeg købe?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

KarinaD — 22. november 2012, 20:22



Jeg har det her tomme akvarie der skriger på liv. Og jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal have af fisk.
Har søgt og ledt stolpe op og stolpe ned og bliver bare mere forvirret.

Det er indrettet det så det kan ændres og der skal enten hule/sten i højre side eller en ordentlig dynge planter.

Jeg ønsker ikke en vanvittig agressiv cichlide type eller nogen der koster flere halve arme 😀 Ej heller scalare,sommerfuglecichlide eller philander philander da de er/har været på matriklen.

Jeg er helt forgabt i kribensis, men dem har jeg i det andet 400 L, så ville gerne prøve noget andet, men det må gerne være noget i samme stil og
med samme temperement og yngelpleje. Det må også gerne være en type/typer der bruger hele akvariet, da jeg ønsker det som et rent cichilde akvarie.
Ønsker ikke fisk der er større end ca 15 cm. Der må forresten også godt være lidt farve på dem:D

Det var vist det 🙂 Og ja jeg er enhver Fiske pushers værste mareridt 😀

Håber der er nogen der har lyst til at hjælpe med denne "lille" udfordring.... Karina 🙂

aircraftprofiles — 22. november 2012, 20:27

Hvorfor ikke discus ? Jeg har lige købt et par og de er godt nok fine 😉

KarinaD — 22. november 2012, 20:45

Den var lige det jeg havde glemt at skrive det heller ikke skulle være 🙂
Jeg synes de er lidt for rolige.

Men tak for indput 🙂

Bruger #669501 — 22. november 2012, 20:56

Må jeg give et forslag? Jeg er slet ikke subjektiv:-) hvis du vil have yngel pleje, moderat temperament og flotte farver? Malawi mbuna:-) du kan have mange mange mange par/ trioer i 400liter:-) hvis du tilføjer lidt sten i dit flotte akvarie er du "god to go" :-)

HECHR — 22. november 2012, 21:13

Hvad med et par mellemamerikanske cichlider ?
Jeg tænker specifikt i Thorichthys eller Cryptoheros..
Tjek artsbeskrivelserne her på siden.
Det er forholdsvis hårdføre cichlider med adfærd, temperament og flotte farver.

Kludder — 22. november 2012, 21:17

Vi skal da helt sikkert over i noget sydamerikansk

Hvorfor ikke vælge nogle jordspiser, fx geophaugs altifrons, virkeligt flot jordspiser.. :-)

KarinaD — 22. november 2012, 21:22

Så googler jeg i et væk 🙂

Der er jo så mange fine fisk 🙂

KarinaD — 22. november 2012, 21:25

Kludder :

Jep en fin fisk, men AAAAALT for stor 😀

Bruger #669501 — 23. november 2012, 16:53

Mbuna! Mbuna! Mbuna! Mbuna! :-) er der en yndlingsfarve?

KarinaD — 23. november 2012, 18:05

Jeg er nok lidt forelsket i de blålige typer Ken 🙂

Bruger #669501 — 23. november 2012, 18:58

Blålige? Det er jo nærmest& halvdelen af mbunaerne du har beskrevet dér:-) kan du li at få yngel?

KarinaD — 23. november 2012, 19:09

Ha ha ja der er mange blå 🙂 Sider lige og nær studerer "racen" 😀

Jeg synes det er herligt med yngel, der sker lidt i akvariet så 🙂

Jeg kan nok bedst lide størrelsen 8-12 cm ca, ellers synes jeg de "dominerer" akvariet for meget ( hmm lidt svært at forklare)
Det skal ikke være plads de mangler, vil ikke ha´ burfisk 😛

Jeg synes det virker til der enten skal være rigtig mange eller en trio eller har jeg ikke forstået det rigtigt?

Og det med temperementet er vigtigt for jeg bliver så frygtelig trist når de er hårde ved hinanden, der skal være lidt retfærdighed til
så de ikke bare tæver for at gøre det.

Puha der sidder nok mange cichlide fans og rykker sig i håret, når de læser dette og tænker køb en platty kvinde!!!! 😀

Bruger #669501 — 23. november 2012, 19:49

Altså ang. Mbuna, så er der nogen af dem der er helt hysteriske.. Polit, pulpican, membe deep feks.. Men det er de færreste. Og jeg har alle 3 eksempler gående med de andre mbuna. De skal bare have lavet deres hieraki.. Der er ikke mange mbuna der blir større end 12cm. Der er så mange muligheder:-) du kan sagtens have feks. 10 forskellige par eller trioer hvis du er lidt standhaftig med at vælge:-) eller du kan vælge én art og bare gå "on the loose". Og det er altså fantastisk at sidde og stirre på at de parrer sig og bagefter mundruger..

KarinaD — 23. november 2012, 20:08

Jeg skal en tur til Ålborg imorgen og kigge/købe, så må jeg se hvad det ender med 😀

Stakkels stakkels fiske handlere imorgen 😛 Det ender sgu nok med jeg får et los bagi ud af butikken fordi jeg ikke kan bestemme mig og har flere spørgsmål end en hel børnehave tilsammen 🙂

Det ville jo være optimalt hvis jeg kunne have lidt forskellige par eller trioér 🙂

Uhh det er juleaften imorgen ( for mig ihvertfald) 😀 Elsker fiske shopping he he

Tusind Tak for din hjælp 🙂

Bruger #669501 — 23. november 2012, 20:15

Ålborg! Så må det være malawicarsten du skal ind og hilse på. Har hørt godt om ham. God fornøjelse:-)

KarinaD — 24. november 2012, 00:27

Det er det nemlig 🙂 Glæder mig også som et lille barn.
Plejer at handle i Unimati og det er en skøn butik, meeen derfor kan man jo godt snuse lidt rundt, er jo så heldig at bo midt imellem de to butikker 🙂

KasperK/Lolland — 24. november 2012, 11:11

Måske denne?

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=15004

mardini — 25. november 2012, 12:04

Laetacara / gymnogeophagus / eller den helt forrygende archocentrus sajica. Alle tre cichlider der kan gå sammen med andre og mindre fisk.

KarinaD — 25. november 2012, 16:04



Der kom flere sten i akvariet og der blev købt fisk igår hos Malawi Carsten. Sikke en flink fyr 🙂

10 stk Protomelas taeniolatus
10 stk Cynotilapia maleri
10 stk Maylandia pyrsonotos
5 stk Labidochromis caeruleus "Golden Spec." (dankortet begyndte at svede lidt, men henter 5 mere inden længe 😉

Det er alle ungfisk, glæder mig til de begynder at få lidt mere farve. De er rigtig nysgerrige og slet ikke sky, så der er noget at kigge på i akvariet nu 🙂

Bruger #669501 — 25. november 2012, 17:25

Det er altså fine sager du har fået dér:-) tillykke.

malawi-maker — 25. november 2012, 17:47

Karina har du søgt lidt info omkring P. taeniolatus?, de bliver jo en del større end de omtalte 12 cm.

KarinaD — 25. november 2012, 19:52

Ken: Tak 🙂 Jeg håber også jeg bliver glad ved dem.

Malawi- maker: Jeg læste deres artsbeskrivelse da jeg kom hjem og blev lidt overrasket. For jeg sagde til Carsten at de helst
ikke måtte komme over de 12 cm. Men jeg må jo se om jeg kan elske dem alligevel 🙂 Ellers må de have et nyt hjem når den tid kommer.
Jeg blev nok mest bekymret for om den vil bisse de andre 🙁

Carsten fik rimlig frie hænder til at fylde akvariet, der var jo lige de "få" krav jeg havde 😀

Bruger #669501 — 25. november 2012, 20:00

Jeg vil måske mene at du skulle have haft mbuna hele vejen igennem. Både med bisseriet og ikke mindst mht. Hvad de skal have af foder.. Men jeg er sikker på at du blir helt fjollet første gang de har hele munden fuld af yngel:-)

KarinaD — 25. november 2012, 20:09

Jeg troede også det var mbuna hele banden 😉
Man bliver så meget klogere når man lige googler når man kommer hjem.
Men igen det er jo ganske nyt territorie jeg bevæger mig ind på.

Er jo kun vant til kribensis og sommerfugl af ciclider 🙂

Men jeg håber jeg bliver glad for dem, og det tror jeg bestemt jeg gør. De er jo så nysgerrige og slet ikke sky tværtimod. En ren fornøjelse at se på et akvarie med liv 🙂
De er bestemt også fotogene 😀

Jeg har lagt et par billeder af dem under akvariet på min profil, de er jo ikke så gamle endnu så der går nok noget tid før der kommer yngel.

Så jeg nøjes med at kigge på kribbernes yngel imellem tiden 🙂

Bruger #669501 — 25. november 2012, 20:35

Bare rolig. Du er ikke kommet rigtig galt afsted. Det blir kæmpe:-) inden du køber mere, så vent og se hvad du ender med af hanner og hunner. Jeg kan godt lide at have mange slags. Og lige pludselig har man fyldt baljen op med 4-5 arter..

KarinaD — 25. november 2012, 20:49

Ja det er en "skrækkelig" interesse, der suger tiden ud af døgnet. Men bestemt også anstrengelserne værd 🙂

Jeg lader dankortet få lidt fred 😀 Og ser tiden an.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.