Fisk bliver inaktive og dør

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Gamleolga — 2. januar 2013, 21:04

Kære alle fiskeelskere

Jeg håber I kan hjælpe mig. Jeg har i løbet af det sidste stykke tid til stor sorg mistet næsten alle mine fisk. Den første jeg mistede var min frø, en afrikansk sporefrø. Den har aldrig vist sig meget og var pludselig forsvundet. Jeg går ud fra at den døde og derefter er blevet spist af min ancistrus. Derefter døde 2 platyer, en ballon molly, en kampfisk og ancistrusen og de havde alle samme symptomer. De mistede appetitten og blev efterhånden svagere og mere og mere inaktive, og endte med at ligge på bunden, hvorefter de døde. Jeg er naturligvis meget ked af at have mistet mine fisk og står nu tilbage med 2 ballon mollyer og en platy, som nu viser samme sygdomstegn som de andre. Den har dog svømmet med en krumning på halen, altså med halen lidt til den ene side.
Det skal lige siges, at jeg midlertidigt har overladt mine fisk i hænderne på min mor fordi jeg går på højskole i øjeblikket, og derfor ikke har kunnet se fiskene selv eller hjælpe så meget til. Akvariet er på 54 l og der er vandskift en gang om ugen på en fjerdedel til en tredjedel af vandet. Jeg holder også øje med vandkvaliteten og den er fin. Der har ikke været nogle hvide pletter, fiskene gnider sig ikke, ingen opsvulmet bug eller andre ydre sygdomstegn. Der har dog lige vist sig nogle underlige tråde i akvariet, jeg ved ikke om det er en slags alger, men det har der ellers ikke været problemer med tidligere.
Jeg håber I har en idé om hvad det kan være der har ramt mine fisk, for jeg kan virkelig ikke finde ud af det. Jeg har også snakket med min akvariehandler og de havde heller ingen forslag til hvad det kunne være. Jeg er også meget ny fiskeejer, så I må undskylde hvis jeg er uvidende. Håber I kan hjælpe!

Bruger #381101 — 2. januar 2013, 21:07

Hvilke vandparametre tester du for?

Bruger #381101 — 2. januar 2013, 21:10

Og hvilket slags test bruger du?

Gamleolga — 2. januar 2013, 21:43

Jeg har testet NO2 niveau, men jeg har også været inde med en vandprøve et par gange under sygdomsforløbet hos en akvariehandler og fået det hele testet, og det har set fint ud.

JiKa — 2. januar 2013, 22:27

Min første tanke er nitrit-forgiftning...
Det kan løses med hyppige vandskifte (hver 2. dag) i en periode på 1-2 uger.
Det næste er temperaturen...?? omkring de 25-26 grader skulle være fint.
Så er der fodringen - er det for meget for lidt, eller det rigtige foder?
Mit sidste bud er filter og iltningen i vandet. Kører filteret som det skal og får du tilført vandet tilstrækkelig iltning enten ved krusninger i overfladen eller med ilt pumpe?

- så ka' jeg ikke lige komme på mere 😉

Gamleolga — 3. januar 2013, 00:12

Mange tak for svaret 🙂

Som sagt tester jeg regelmæssigt for nitritniveauet og det er ganske fint. Temperaturen er på 25 C. Jeg fodrer en gang om dagen, der falder ikke foder på bunden, men de virker også som om de bliver mætte. De får tørfoder, hvilket burde være fint for dem. Pumpen bliver også renset når der er behov for det, og der er fin iltning.

Gamleolga — 3. januar 2013, 14:07

Her til morges var platyen død og så sådan ud. Halen er næsten forsvundet. Kan det være finneråd?

Gamleolga — 3. januar 2013, 14:09

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.