325L guppy paradis Hvordan??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

nkzs — 19. januar 2013, 21:39

Jeg har lige arvet et 325l akvarium som skal laves om til et guppy paradis, jeg har i forvejen 2 akvarier et 98l med 5 platyer og 10 tetraer og 5 rejer og et 70l med guppyer 5 hunner og en han samt noget yngel og nogle røde rejer der yngler helt vildt.
Jeg ved desværre ikke ret meget om at holde akvariefisk, men har kun haft en død guppy i det år jeg har haft de 2 akvarier, men vil rigtig gerne gøre det rigtig med det nye akvarie så det bliver bedst muligt.
de 2 akvarier jeg har nu står på 25 grader og jeg skifter 1/3 af vandet hver 14. dag er det også okay i det nye akvarie??
Det er meningen der skal gå guppyer i det og evt nogle af de røde rejer, men hvordan laver jeg så optimale forhold som overhoved muligt for guppyerne? og bliver det for mange hvis jeg putter 20-30 guppyer i det?
Jeg vil også rigtig gerne have forslag til hvilke planter der vil være optimale at putte i
Håber der er en der gider besvare mine dumme spørgsmål 🙂

Studtmund — 19. januar 2013, 22:02

Hej en god gammel trærod er altid go' for de små guppy'er Planter som http://www.akvariefisk.dk/planter/show/?id=144
http://www.akvariefisk.dk/planter/show/?id=174
http://www.akvariefisk.dk/planter/show/?id=119
http://www.akvariefisk.dk/planter/show/?id=196
http://www.tropica.com/dk/planter/plantebeskrivelse.aspx?pid=027
Og Vandpest er mine guppy'er glade for!
Du kan sagtens have 50-60 guppy'er i det, men ville skrue temperaturen ned til 22-23 grader!
Men giv dem også noget fri svømme plads, og gerne noget med en smugle strøm i vandet!

nkzs — 19. januar 2013, 22:25

Tusind tak for svar =o) er det kun i det store akvarie jeg skal skrue ned for temperaturen eller er det i dem alle sammen?
Kom lige til at tænke på hvilket bundlag er bedst til guppyer? jeg har grus i de 2 små men der er sådan noget sort sand med til det nye kan jeg bruge det?
Hvad mener du med en smule strøm i vandet? at der skal være svømme plads foran pumpen?
det er nogle rigtig flotte planter dem vil jeg prøve om jeg kan finde i dyrehandlen

Manatee94 — 19. januar 2013, 22:31

Nogle fintbladede planter som Guppygræs er rigtigt gode til yngel, så det kan gemme sig og spise sig store og flotte. Desuden så gror Guppygræs utroligt hurtigt, så det varer ikke længe for et skud om at skyde op og blive stort og flot, som du så igen kan dele og evt. flytte rundt til andre akvarier. 🙂

nkzs — 19. januar 2013, 22:42

Manatee94 Jeg har en stor guppygræs i den der går guppyer i kan jeg evt dele den?

Manatee94 — 19. januar 2013, 23:05

Du kan bare knække nogle af skuddene af, eller dele den op i flere portioner. Det gror ligemeget hvad, syntes jeg. Når jeg ved et uheld knækker noget af toppen af, så planter jeg det, og bum, så har jeg en ny plante. 😉

nkzs — 19. januar 2013, 23:12

super det skal prøves 🙂 så skal jeg bare have styr på hvilken bund der skal i

argememnon — 19. januar 2013, 23:13

Jeg har Poecilia Salvatoris (okay det er ikke en guppy) men dog en fætter til den. De er helt vilde med Crinum Natans http://akvariesiden.akvariefisk.dk/planter/show/?id=25

Planten bliver høj, og bladene lægger sig i overfladen. Som det fremgår af billederne krøller bladene, og der er en tendens til at der kan sætte sig lidt alger i "folderne", hvilket mine fisk er helt vilde med at gå og græsse af.

Manatee94 — 19. januar 2013, 23:15

[citat]super det skal prøves 🙂 så skal jeg bare have styr på hvilken bund der skal i [/citat]

Jeg bruger 0,7-1,2 mm sand, og det trives mine planter + guppyer i. 😉

nkzs — 19. januar 2013, 23:24

argememnon super flot plante tak for tippet

Studtmund — 20. januar 2013, 00:02

Angående bundlag Kan du bruge det bundlag du har fået med til det!

Villads — 20. januar 2013, 11:40

Studmund skrev:
Du kan sagtens have 50-60 guppy'er i det, men ville skrue temperaturen ned til 22-23 grader!

Hvorfor det når deres optimale temp. er 24 - 26 grader?

mipe — 20. januar 2013, 12:21

Et guppy biotop ligner jo meget de akvarier man laver til cichlider, med sandbund, store sten, få planter og en del vandstrøm!

nkzs — 20. januar 2013, 12:39

er der nogen der har link til et billede af sådan et guppy biotop? skal der rødder i?

argememnon — 20. januar 2013, 13:35

[citat]Studmund skrev:
Du kan sagtens have 50-60 guppy'er i det, men ville skrue temperaturen ned til 22-23 grader!

Hvorfor det når deres optimale temp. er 24 - 26 grader?[/citat]

Det kan endvidere tilføjes at 22-23 grader sætter en del begrænsninger mht. planter.

mipe — 20. januar 2013, 13:35

Der må gerne være rødder i også.
Tænk små sydamerikanske floder og vandløb. Levestederne kan dog variere en del fra små sumpe med rimelig stillestående vand, med en del rødder og planter, til store brusende floder helt uden planter!

http://endlers-usa.com/viewtopic.php?t=600&sid=c7f5d565f9414d920d0d5e0797f99e90
http://www.aquanet.tv/Video/138-der-guppybach-tropische-fische-am-niederrhein
http://www.youtube.com/watch?v=NbF_WdGT1PE
http://www.youtube.com/watch?v=XyNr9is8S28
http://www.youtube.com/watch?v=59wFkZiWXdY
http://www.youtube.com/watch?v=xzjaWhpeB6U

nkzs — 20. januar 2013, 13:39

Mipe tusind tak det vil jeg lige kigge lidt nærmere på =o)

Dahl1 — 20. januar 2013, 14:12

Jeg forstår heller ikke det med 22-23 grader, de kan godt gå ved det men trives bedste ved 24-26.
http://akvariedyr.dk/bluemoscow.html

Villads — 20. januar 2013, 15:11

I denne tråd viser jeg en lille film om stenbund i guppyakvariet.

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=833824

nkzs — 20. januar 2013, 19:33

Villads kan rigtig godt lide iden med stenene =o)

Villads — 20. januar 2013, 19:40

Det kan jeg også. 😛

nkzs — 20. januar 2013, 19:50

Skolder du dem bare og så ned i akvariet med dem?

Villads — 20. januar 2013, 19:55

Nej, jeg skyller dem som regel i varmt vand og så ned med dem.
Når de samles på en ren strand, og især i havstokken er de ca. så rene som de kan blive. Kun en smule salt vil der sidde på dem.
Ancistrusmaller ser ud til kunne lide saltet. Når jeg tager en sten direkte fra stranden er den hurtigt henne og sutte løs på stenen, og den får en grundig tur hele vejen rundt. 😀

nkzs — 20. januar 2013, 20:04

Super må vidst en tur til vandet =o)

nkzs — 12. februar 2013, 12:48

Nå nu er jeg endelig ved at være klar til at putte ting i det nye akvarie =o) har fundet en masse fine sten nede ved stranden jeg gerne vil have i, men kan jeg putte dem direkte ned på glasset eller skal der noget imellem?

og hvis jeg vil have planter i urtepotter er der så nogle specielle krav til dem og hvad planter man selve planten i??

Villads — 12. februar 2013, 13:31

Ja, hvis de er helt fri for sandskorn kan du sagtens sætte dem direkte på glasbunden.
Man skal naturligvis være forsigtig og fuldt opmærksom på hvad man laver hele tiden.
Meget store sten kan du evt. lægge små stykker flamingo under.

Jeg bruger det alm. kvartsgrus 3-4 mm i potterne, fordi det har jeg let adgang til. Andet i samme stil vil være ligeså godt.

brib — 12. februar 2013, 13:39

Mit 325.l Guppyparadis

Bundlag er en alpha-neptun blanding.

Fisk : Ca. 35 guppy hunner og 15 hanner.

40-50 små ancistrus albino ungfisk 2-4 cm .

ca. 200 Blue pearl rejer.

Planter : Hovedsageligt forskellige anubies på rødder.
1 stor hammerslået crypto.
Forgrundsplanter : ukendt antal C. Wendetti.

Lys: 4x3 watt LED spots
Filter : 10x10x35 cm filterklods trukket af et modificeret aquael PH. ( 8 watt- 600.l timen )
Temp: 21-23.C ( Backupvarmelegeme der slår til når temp. kommer under 22.c )

Akvariet har kørt problemløst i en måneds tid nu.

nkzs — 12. februar 2013, 14:01

Brib flot akvarie =o) men har samlet sten og købt planter til et sten akvarie 🙂
Villads er flamingoet ikke farligt for guppyerne? og det er ikke kæmpe sten

Villads — 12. februar 2013, 14:24

Nej flamingo er ikke farligt og jo det er til store sten på størrelse med dit hoved og større.
Man kan mærke det når den ligger på bunden om den ligesom graver sig ned i glasset og vil ridse når den flyttes eller om den glider let over glasset. Ikke at du skal køre stenene frem og tilbage på bunden. Løft den endelig når de skal flyttes.

Nysgerrige kan prøve på et dækglas.

nkzs — 12. februar 2013, 15:53

Super så må jeg bare igang 🙂 hvor længe tror du jeg skal lade det stå med vand og planter før jeg putter fisk i?

Villads — 12. februar 2013, 23:43

Jeg plejer at vente 2 - 3 uger hvis alt er nyt.
På den måde slipper jeg for alle de problemer folk skriver om her på AS, når de har været for tidligt ude.
Hvis du skal ha' Ancistrus kan den komme i efter en uges tid, så er den med til at sætte gang i systemet.

Jeg glæder mig til at se billeder af hvad du har lavet. 🙂

Bruger #906291 — 13. februar 2013, 07:51

Hvis du gerne vil have et sten-akvarium kunne du evt. prøve at læse lidt om aquascaping. Jeg fik selv en masse inspiration til hvordan sten kan placeres for at akvariet virker naturligt og som en helhed.
Et lille tip som jeg plejer at bruge: brug USB-bundlagsgødning. Så har du noget stabilt materiale at sætte stenene på så de ikke tipper eller ridser glasset. USB-bundlagsgødning kan du selv lave af rødler, spagnum og redoxlin. Planterne er vilde med det:

Villads — 13. februar 2013, 13:13

Allan her er fidusen at der ikke er bundlag.
Der lægges sten i stadig mindre størrelse med pæne mellemrum ud til forruden, så bunden ikke kan ses forfra.
Det betyder at der ikke lægger sig slam på bunden(hvis filteret ellers er kraftigt nok)og på den måde får vi et meget rent akvarium der samtidig er smukt at se på.
Planterne står i potter.

Inspireret af Aquascaping kalder jeg det Stonescaping. 😀
En herlig variant som flere kan få glæde af.

Herhjemme holder det et par år, så er stenene groet til med alger så bunden pakker med slam.
Akvariet er stadig smukt at se på, men ideen er gået fløjten, så smider jeg stenene tilbage i havstokken hvor jeg tog dem og tager nogle nye.
De alger der sætter sig er ufattelig svære at få af. Det er langt nemmere at hente nye.

Villads — 13. februar 2013, 13:17

Ejjhh det er ellers smukt det du viser Allan. *awesome* = *ærefrygt* 😎 😀

Med 100 grovædende guppyer i, ville det nok blive skidt sønder og sammen på kort tid. 🙁

Villads — 13. februar 2013, 13:19

Hvad har du planlagt med filter Nadia?

nkzs — 13. februar 2013, 16:00

Allan ja wauh det ser godt ud =o)

Villads: Jamen der er 2 filtre med der sidder i hver ende af akvariet, men går lidt og lurer på om jeg mon skal have fat i sådan en spandepumpe dims 😉
og er du da svimmel jeg er kommet på arbejde med de sten 😀 det skal jo helst blive rigtig flot, min stakkels mand ryster bare opgivende på hovedet når han går forbi voksdugen fyldt med sten nok til en mindre ridderborg der ligger midt i stuen.
Men er sikker på det bliver flor når jeg er færdig, og fik en masse fine planter i bytte for alle sugemaller pånær 6små og kobber tetraer i dyrehandlen så når engang jeg er tilfreds kommer der billeder men der går vidst lige et par dage

Villads — 13. februar 2013, 16:04

Ja, tag dig endelig god tid. Det er svært at bygge flotte dekorationer med sten.

"2 filter" er en noget svag beskrivelse. Kan du komme lidt nærmere?
Evt. lige knalde et par billeder af?
Det rigtige flow er vigtigt for at planen virker.

nkzs — 13. februar 2013, 16:19

får lige taget et par billeder 😀 for det der med hvad der er hvad er jeg ikke lige så god til men bliver først imorgen får nemlig både forældre og svigerforældre til spisen om lidt, og lige idag er jeg glad for vi har 3 stuer

Villads — 13. februar 2013, 16:39

Fint. Gå også tæt på evt. mærkater.

God appetit og god aften.

nkzs — 16. februar 2013, 07:24

Og så skete det eneste der bare ikke måtte ske 🙁 Junior ville lige hjælpe med stenene og fik fat i en der var lige tung nok for ham, så akvariet er revnet hele vejen i bunden *doh*
øv altså hvor er det bare surt, men nå må jo holde øje med op der dukker et akvarie op til salg i nærheden

Phneo — 16. februar 2013, 10:51

*doh* men hjælpen er nær skær bunden ud af akvariet og sæt en ny i, det er faktisk ret let, alt du skal gøre er at skære den ud og skære alt den gamle silicone af, køb en tupe silicone i jem og fiks syrebasseret (koster ca 35kr) og så skal du bare rense af med enten sprit eller acetone, det er faktisk ret let at skifte en akvarie rude (husk at lade siliconen tørre i mindst 3 dage før du starter det op)

Med hensyn til guppy paradis så vil jeg sige lav en algesuppe LOL men det er der ikke mange der gider se på, så næstbedst er et plantefyldt akvarium hvor du fodre med diverse levende foder du kan skaffe myggelarver, artemia, cycklops mm. jeg ved ikke hvorfor nogle bøger siger temperatur på 23 grader jeg vil absolut mene at omkring 27-28 grader er mere optimalt, og det er også denne temperatur de store opdrættere bruger. hvis man gerne vil have dem til at blive gamle ja så er lav temperatur bedre da deres leveår afhænger af temperatur (det er en lang forklaring med celler bla bla bla)

Michael9220 — 16. februar 2013, 11:31

Min søn var sku blevet gjort arveløs her 😀

Ej det er dælme surt, håber du finder en billig løsning på det.

PowerbaitDK — 16. februar 2013, 11:49

Hey Hvis det er hjælper jeg gerne med at lime ny bund i dit akvarie.

Ellers er der en her i byen der har et par 325L til salg. Især det ene er rigtig flot og billigt når man ser på standen af det.

http://www.dba.dk/akvarium-325-liter-130-x-50/id-89464044/

Det andet 325 er i en af hans andre annoncer 😉

Villads — 16. februar 2013, 20:36

Øv øv øv og øv. Det er jeg ked af at høre. 🙁
Jeg har sådan glædet mig.

At lege med sten i akvarier er ikke for små børn og andre klumrehoveder. 🙁
Hvor gammel er junior?

Nu håber jeg ikke du opgiver det spændende projekt. 🙂

Hvad temp. angå er det alm. kendt at 24 - 26 er guppyernes yndlingstemp.
Det er også alm. kendt at de klarer sig fint under andre forhold.

nkzs — 17. februar 2013, 16:05

Hej alle tusind tak for tilbudet om hjælp med at lappe akvarium men det har jeg ikke helt mod på 🙁
Vil hellere se om jeg ikke kan finde et nyt 🙂 der var en der var så sød at skrive at de havde et jeg måtte hente

Villads Junior er 9 og var dybt ulykkelig 🙁 men opgiver skam ikke er bare lige blevet sat lidt tilbage i min tidsplan

Nå nu skal jeg lige se hvornår jeg kan lokke manden til at tømme firmabilen så jeg kan få hentet det nye akvarie og så skulle der vidst en ny fuge i den ene side sagde de ellers skulle der være alt med til det

Tusind tak for jeres råd og opbakning:)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.