Hvilke fisk hvor?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
nkzs — 27. januar 2013, 18:59
Jeg har fået mit 325L gjort rent og skal til at finde ud af hvordan det skal indrettes *blink* samt ikke mindst hvad der kan gå sammen *blink*
Jeg vil rigtig gerne have guppyer i det store akvarie, men hvad kan evt gå sammen med dem af de fisk jeg har?? og har både nogle helt alm guppyer 10 styk og så 15 blue moscow unger de må vel heller ikke gå sammen?? (jeg skal ikke avle bare have noget pænt at kigge på)
nå men der er 3 akvarier på 80L 98L og 325L
Af fisk er der :
10 alm guppy
15 blue moscow
7 platyer
10 kobber tetraer
15 sugemaller
1 gul sugemalle agtig fisk
5 armano rejer (staves??)
og rigtig mange røde rejer
Jeg ved ikke helt om de der kobber tetraer passer ind, jeg har ikke helt tilgivet dem at de har spist mine platy unger og gule rejer endnu ;(, men tænker at det måske hjælper der var bedre plads. ( de går pt i 98L med platyer sugemaller og alm guppy ved godt det er alt for mange men de skulle jo bo et sted til det store akvarie er klar og skifter vand dagligt)
Kan evt også købe nogle fisk der kan gå sammen med guppyerne for tror de kommer til at se lidt ensomme ud i det store akvarie
Så kom meget gerne med foreslag så jeg ikke hopper i med begge ben og kommer hjem med noget der slet ikke passer sammen fordi dyrehandlen har en dygtig sælger, også meget gerne forslag til hvad i ville have i de forskellige akvarier for regner med at holde gang i alle 3
nkzs — 27. januar 2013, 19:00
10nnitus — 27. januar 2013, 19:15
At lægge en god bund hjælper dig langt hen af vejen, bundlagsgødningen er at foretrække, om du selv blander eller køber et færdigt produkt, kommer ud på et. Har du først prøvet at anlægge en ordentlig bund, vil du uden tvivl også gøre det næste gang, det kan og kommer aldrig til at kunne betale sig, at springe over hvor gæret er lavest, nærmest tvært i mod, i sidste ende vil det kun fordyre hele processen. Tag den tid det tager det at anlægge et akvarium, kommer dig tifoldig igen, her er ingen lette genveje.
http://akvariegoedning.dk/ har en færdig blanding, du kan også købe de enkelte produkter og så selv blande
Ullits har også nogle rigtige gode produkter i gødningsserien, bla. USB- Alt i en gødning, let og lige til også det forholdsvis nye produkt USB- care er vær at tage med i betragtning.
Når dekorationen sten, rødder er anlagt og planterne plantet, skal planterne gerne have lov at falde til i mindst en uge, inden der introduceres fisk, længere tid vil være en fordel, der må også gerne være mange planter, hvis disse skal udkonkurrere algerne, vandgennemstrømningen gennem filteret skal min. være 1 gang pr. time, til lyssætningen bruges mindst to eller tre rør, som egner sig til plantevækst, uden de rette rør vil planterne ikke udvikles ordentligt, uanset hvad man ellers gør for dem.
Et regelmæssigt vandskift ca. 30 % af vandvolumen om ugen, samt antallet af fisk, som bør holdes relativt lavt, vil også hjælpe langt hen af vejen.
Vandskift og cirkulation
AT man har et stort og velfungerende filter, må ikke forlede en til at tro, nu er den hellige grav velforvaret, ethvert filter har sine begrænsninger, selv ikke de bedste filtre kan klare den seriøse akvarists krav, her er man er nødt til at hjælpe lidt til.
Denne hjælp består først og fremmest af vandskift, der er en yderst vigtig del af den gode akvariepleje, der skal skiftes vand oftere i et ubeplantet, end i et beplantet, da planterne jo hjælper til med nedbrydningen af affaldsstofferne.
Det er ikke muligt, at angive faste retningslinjer for vandskift, men det er klogt at skifte omkring en tredjedel, en gang om ugen, ved vandskift får man fjernet en del af de affaldsstoffer, der ellers ikke kan eller bliver fjernet af filteret, og samtidigt ikke mindst sørge for at der bliver suget slam op fra bunden.
Har man først fundet en bestemt rytme med sine vandskift, vil man hurtig bemærke at det fremmer fiskenes velbefindende, der bliver mere liv i akvariet.
Hos visse arter kan et vandskift, faktisk være det som sætter gang i legen, de regelmæssige vandskift er af (hvis ikke større) lige så stor vigtighed som selve filtreringen.
Skulle man fravælge den ene frem for den anden, er fiskene faktisk bedre tjent med at man beholder vandskiftet frem for rengøringen af filteret, der som sådan kapacitetsmæssigt i forhold til akvarievolumen helst skulle kunne køre en tre måneders periode mellem hver rengøring, men en god kombination af disse to metoder til vandplejen er dog at foretrække.
Erhvervelse af fisk, og forhold i akvariet
Succeskriteriet ved at holde fisk i et akvarium, er at fisken ikke bare ved et impulsindkøb hovedløst erhverves eller købes, og derefter holdes under nogle forhold hvor man lige akkurat undgår at slå fisken ihjel.
Fisken har nogle ganske bestemte krav arterne imellem, og disse skal helst opfyldes så godt som muligt.
Der skal som udgangspunkt og som første prioritet først og fremmest sørges for at der bliver indhentet alle de absolut nødvendige og relevante tilgængelige oplysninger om disse pragtfulde skabninger, om sammensætningen af de forskellige arter, samtidigt karakteristikken ved de forskellige arters krav og behov, før det i det hele taget overhovedet kan overvejes at tænke på om fisken måske skulle tages med hjem, til det etablerede akvarium der nu engang er tilrådelighed.
Forholdene kan, skal og må tilpasses fiskene, ikke omvendt, det vil nemlig alligevel aldrig komme til at lykkes, nærmest tværtimod, for det er helt sikkert på forhånd dømt til at mislykkes, dette vil yderlig kun føre til en masse unødvendige sorger og ærgrelser, samt ekstra mange unødvendige omkostninger.
Meningen med fiskehold i et akvarium er selvfølgelig, at der skal søges efter det mest optimale og bedst opnåelige, at holde dem under så gode forhold der er muligt, at se at fiskene tilnærmelsesvis ligefrem stortrives.
nkzs — 27. januar 2013, 19:46
Har været inde og læse om bundlag på det link du har lagt ind, og kommer helt i tvivl for er blevet rådet til at lave en sten bunke med en masse huller og have planter i potter for at undgå sygdom, så nu kommer jeg helt i tvivl om hvad der er rigtigt *blink*
Normalt har jeg ikke så mange fisk men kunne ikke nænne at de ville slå dem der var i det store akvarie ihjel og derfor er der overbefolket pt.
Jeg er ikke interesseret i at der bare skal proppes en masse fisk i det store akvarie men tror altså at det kommer til at virke temmelig tomt med 15 guppyer alene
Hvordan kan jeg se hvad det er for noget lys jeg har?
Er der ingen af de andre fisk der kan gå sammen med guppyerne??
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.