alger i nystartet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hutmann — 10. februar 2013, 11:29

Hej .Jeg har lige startet en 720 l akvarie op for 6 uger siden og nu er der begyndt af komme nogle alger på planterne og rødderne. Jeg skifter 100 liter 2 gange om ugen og gøder planterne.Der er biofilter i baggrunden.Vandet er 29 grader Så er spørgsmålet : forsvinder de igen når der kommer balance i akvariet eller gør jeg noget forkert

USB_akvariegødning — 10. februar 2013, 11:52

http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/46-alger/55-alger?start=10

Permand — 19. februar 2013, 21:31

Tillykke med det fede akvarium. ja det algepis er en plage. Jeg vil gi dig et godt råd - følg det link, fra den forrige, det er en fantastisk lærerig side og hans råd virker - især på den "lange bane". Prøv også at kigge på www.tropica.dk. Du bør med det samme fylde RIGTIG mange hurtigvoksende planter i dit akvarie. Planter er nu den bedste løsning på biologiske/kemiske problemer. Jeg kan anbefale: Valisneria, som er utroligt nem og nøjsom, og Limnophila sessiflora. Du kan evt. give dine sværdplanter et bad i en spand m. 20 ml. easycarbo til 10 ltr. vand i en halv times tid. Det tager det værste af algerne på kort sigt. På langt sigt skal du have en hulens masse planter i - fiskene bliver også flottere. og så studer USB- siden godt, især det med de 5 parametre. For det er altså sager, der virker. Du skal selvfølgelig selv lige sikre dig at passe på dine dyre discus, men det ved du sikkert bedre. 😉

USB_akvariegødning — 19. februar 2013, 22:55

Lige et indspark...
Der er kun et forhold hvor det er en fordel at indsætte hurtigtvoksende planter, det er i forbindelse med diatom/kisel/brunalger.
Det er i stor stil tilstedeværelsen af silikat der gør at denne alge kan være svær at slippe af med.
Planterne bruger masser af silikat til at opbygge bl.a. deres cellevægge, stængler m.m. hvilket giver planten både styrke og fleksibilitet, jo hurtigere planterne gror, jo mere silikat kan de optage og dermed elimineres problemet med disse alger over tid, men alle planter optager og bruger silikat, så alle planter kan i princippet bruges.

I alle andre forhold med alger, i det mindste dem jeg kender til, er der ikke nogen fordel ved at indsætte hurtigtvoksende planter, de vil i princippet kunne gøre ondt værre idet der er tale om næringsmangler hos planten hvilket resulterer i lækning af glucose som er årsagen til at algerne blusser op, det forhold skal bringes på plads for at få rettet op, er planten hurtigt voksende, vil den i princippet lække mere end de langsomtvoksende typer...
Man kan drage sammenligningen mellem f.eks. en Hygrophila og en Anubias.
Anubias er ekstremt langsomt voksende i forhold til Hygrophila'en, hos Hygrophila vil man forholdsvis nemt kunne opleve at der dannes lange grønne skægalger fra bladene, netop det som du så her oplever hos Echinodorus, men i vækst, ligger Echinodorus nogenlunde på linje med Hygrophila... hvorimod man aldrig ser den slags alger hos Anubias, der netop er langsomtvoksende...

Så, i sådan en situation, kan man gøre ondt værre ved at indsætte hurtigtvoksende planter..

Permand — 22. februar 2013, 18:03

Hmmmm, 😉 - ja, du har sgu nok ret. Det lyder jo fornuftigt. Jeg taler jo ikke udfra en videnskabelig vinkel, som jeg ved du har. Jeg taler bare udfra erfaring, hvor jeg godt kan se, at jeg jo ikke har alle faktorer med i overvejelsen. Men da jeg nu stadig har erfaret at ovenstående virker, må det vel så bero på at jeg samtidig v.h.a. gødning har elimineret eller hvertfald reduceret omtalte næringsmangler uden at være så bevidst om det !? Nuvel. Jeg vil hvertfald anbefale dig, hutmann, at lytte mest til USB-manden, da jeg ikke vil være kyllingen de lærer hønen at lægge æg, og især ikke hvis de æg er ukorrekte - haha 😀 😛

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.