Sammensætning af fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

CasperP — 10. februar 2013, 22:34

Hej AS.
Ville lige høre om der var nogle kloge hoveder derude der kunne fortælle mig om det er optimalt at have estherae (rød/rød) og pseudotropheus saulosi gående sammen? Estherae virker mere aggressiv end jeg havde troet, vil det skabe for meget stress for mine andre fisk at den dominerende Estherae han, tror han ejer hele akvariet? Det skal lige siges at det er et 325L.
Håber i kan vejlede mig lidt her :-)
På forhånd tak.
Mvh Casper

Bruger #669501 — 11. februar 2013, 07:09

Godmorgen. Din esterae er garanteret hidsig og dominerende fordi den får lov. Nogen flere fisk i akvariet ville afgjort hjælpe. Mange flere:-)

CasperP — 11. februar 2013, 08:57

#2 giver mening ja, lige nu har jeg 20 fisk gående... Hvilke og hvor mange fisk ville være optimalt at putte i? En 10-15 stykker?

KimJ — 11. februar 2013, 09:16

20 fisk i et 325L, virker nu ikke som om der nødvendigvis er for få fisk. Du kan dog godt sætte 10 mere i, uden at der sker noget, bortset fra, at en del af den adfærd (god såvel som dårlig) du ser nu, vil forsvinde i forvirringen.

Du kan også prøve at isolere din aggressive han, og se hvordan det hele så kommer til at virke. Nogle gange, komme man bare ud for et ekstra besværligt individ.

CasperP — 11. februar 2013, 10:04

#4 Hvad mener du med at isolere ham? Og hvordan?
Hmm... Måske er de bare for aggressive i forhold til Saulosi?

KimJ — 11. februar 2013, 10:10

#5
Flyt ham over i et akvarium for sig selv i nogle dage. Det giver de andre fisk en chance for at få etableret sig, og dermed få bedre forudsætninger for at modstå aggressioner fra ham, hvis du vælger at sætte ham tilbage i akvariet.

Mine erfaringer med M. estherae, tyder ikke på at de generelt er mere aggressive end de fleste andre Mbuna. Sammensætningen med P. saulosi er langtfra en sjældenhed, og plejer ikke at give problemer.

CasperP — 11. februar 2013, 10:33

Okay, må prøve at sætte ham over i et mindre akvarium. Tak for hjælpen :-)
Så kommer mit næste spørgsmål, Hvilke fisk ville være gode at have gående sammen med dem? Hvis jeg da bestemmer mig for at sætte en 10 stykker i akvariet.

Bruger #669501 — 11. februar 2013, 10:47

Der er bare nogen mbuna individer der er ekstremt agressive. Dem skal katten bare have. Det gir fin mening at sætte din han i skammekrog og så se om den han der tar alfarollen også blir tosset. Saulosi kan også bide lidt fra sig så det var et udemærket bud som ekstra art:-)

KimJ — 11. februar 2013, 10:54

#7
Der er mange muligheder, så det er næsten bare et spørgsmål om at undgå kryds, og vælge farve/farvetegninger der komplementerer de fisk du allerede har.

P.socolofi er næsten rent lyseblå, hvilket du jo ikke har noget af.

L.caeruleus "white" er, som navnet antyder rent hvide, og vil også passe ind.

I. sprengereae, M. cyaneorhabdos, L. sp. "perlmutt" og P. perspicax er alle fine fisk, som også vil passe, med forskellige flotte farvetegninger.

CasperP — 11. februar 2013, 11:03

Jeg takker og bukker til jer begge, ligger desværre ikke inde med en kat, jeg kan fodre dem med :-p
Håber han lige slapper lidt af efter en uges tid alene :-)

Bruger #669501 — 11. februar 2013, 16:56

Så må han ligge gå for sig selv og vende skråen lidt den laban. Som kim nævner er der uendelige muligheder for at finde en lækker art til at supplere dine gamle fisk. Jeg har personligt en kæmpe brist for pseudotropheus sp. Polit. Det er kedelige brune hunner, men dens farvetegninger og hvor enormt meget den skifter farve, det er det værd:-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.