Centralamerikanske Jack Dempsey

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

olestenbent — 16. februar 2013, 17:30

Hej er der nogen der kan fortælle mig om mine Jack Dempsey kan gå sammen med Oscar cichlider, eller med Guldsøms cichlider. Eller måske sammen med Jaguar og Texas cichlider. Lad mig høre jeres erfaring med disse sammensætninger. Har været i akvariebutikken idag og fået at vide at det er svært at sætte dem sammen med andre. Jeg har et flot ynglepar på 12 og 18 cm som jeg helst ikke vil af med, men kan blive nødvendigt.
Hilsen Johnny

Dav — 16. februar 2013, 18:21

De kan sansynligvis gå sammen med alle dem du nævner (jeg har gjort det med succes) men de passer bedst sammen med Jaguar-, Texas-, Salvini- og Djævlecichlider synes jeg.

Her de mest ligeværdige.

Hvis de går sammen med dem du har skrevet i din profil, synes jeg ikke at det er så heldig en blanding... men det er bare min mening.

møller — 16. februar 2013, 19:05

Ja hvis man ønsker sig 3.verdenskrig i sit akvarium!!!!
Men hvis man ønsker et harmonisk akvarium hvor alle er pæne og ingen "krigsskader", så sæt JD sammem med arter som trækker sig hvis der kommer en konfrontation.
F.eks. Salvini og Jack demsey er en dårlig blanding, da ingen vil trække sig/ give op, det vil ende med et dødsfald.
Guldsøm er meget territorial det er normalt fra naturen side at de holder et territorium på 16m2. de har det noget svært med andre fisk når de er i leg, dette ændre sig ikke ret meget i fangenskab.
Texas og djævlecichlider er lige så bestemte.
Hvis de nu er vokset op sammen er der en lille chance for at sammensætningen vil lykkes, men jeg vil tro at det lykkes 1 gang ud af 100.

God fornøjelse 😎

Dav — 16. februar 2013, 19:45

Ha ha den var god Møller: "3. verdenskrig i sit akvarium" 😀

Jeg har haft flere af følgende arter på samme tid i mit 325 liters:
Jack Dempsey
Crenicichla Saxatilis
Nandopsis Salvini 'Rio Almoloya'
Gul djævlecichlide
Herichthys Guttatus (ægte Texas)
Heros Rotkeil

Ja det lyder nok vildt, men ikke desto mindre var der næsten konstant 2 par med æg/unger.

De eneste der ikke kunne klare mosten var et par Blå Acara.

Det startede egentlig kun som en masse ungfisk, men det endte med at jeg solgte nogle af dem efterhånden som de voksede op og dannede par. Flere af dem nåede at yngle flere gange inden de blev solgt.

Salvinierne var klart de mest stride. Selv om de var væsentlig mindre end både Jack D, Texas og Djævle, tog de stadig styringen, og fik flere kuld inden jeg solgte forældreparret.

Det kan sagtens lade sig gøre i et 900 liters, at have flere at ovennævnte arter sammen.
Der vil nok blive lidt kampe engang imellem, men det går over igen.

Jeg har en bekendt med Heros Golden og Jaguar sammen, begge fuldt udvoksede, og der er der krig!, men de går i 720 liter, sammen med en del andre cichlider, og det går stadig fint, selvom jeg aldrig har set Heros være så aggressive før 😉

Hymme — 16. februar 2013, 20:01

Jeg har også et Dempsey par sammen med et Salvini par, og det er gået fint lige indtil nu hvor Salvini også vil til at parre.. Nu synes jeg det kan mærkes at akvariet er ved at blive for lille til dem. Så jeg har valgt at skille dem fra hinanden mens Salvini har yngel.
Jeg tror det vil gå fint når de kommer i et 720l
I øvrigt så går de sammen med kileplet og serpae tetra. Prøvede først med grøn sværdrager som lokkefisk, men dem ordnede dempsey far i løbet af en time..

olestenbent — 16. februar 2013, 20:08

Hej har lige rettet min fiskeprofil lidt til. Vieja synspila er væk sammen med flere af jordspiserne.

møller — 16. februar 2013, 21:40

Ja som jeg læser det har ingen lykkes med sammensætningen når det handler om voksne fisk, eller har jeg misforstået noget?
Jeg har selv prøvet med Jack demsey, Salvini, trimaculatus og Zonatus. det gik også ok indtil de blev kønsmodne. og dette forgik i en lang 720er.
De blev splittet op inden de værste skader skete.
Jeg har et par gange haft fulvoksne JD på 18-25cm den kan godt være en hård hundB) selvom der er arter som slår den med flere længder i agressivitet.

Men det er vel stadig harmonien, som er målet ved et centralarmerikansk selskabsakvarium.😎

Unimati — 16. februar 2013, 23:24

#4 Du bør nok nævne, at din sammensætning resulterede i svamp, sår, smadrede fisk og dødsfald..... bare for god ordens skyld 😉

.... ellers er jeg enig med møller. Meget kan lade sig gøre, når man lader unger/ungfisk vokse op sammen, men de samme spilleregler gælder ikke, når vi snakker om kønsmodne/voksne individer. Det er lidt "tag en chance, og vind en bamse", når vi leger med de mere aggressive mellemamerikanere i større størrelser. Vi sagde ikke det var umuligt (udover oscar som har en tendens til konstant at svømme ind i øretæverne), men at det vil blive meget tricky 😉

Dav — 17. februar 2013, 00:18

Ole: Det ville jeg da gøre hvis det var sandt, men det gik faktisk ganske uden problemer osv, bortset fra, som nævnt, et par blå acara, der ikke kunne klare presset, desværre. Derudover gik det faktisk fint.

Nu var det jo, som jeg også skriver, ikke alle arter på samme tid, men på skift 4 - 5 arter af gangen, hvor der blev ynglet i begge ender.

Det eneste der kræves er selvfølge vågenhed mht. vandskift pga belastningen.

Jeg vil sige, at de eneste cichlider der har voldt mig problemer, at holde sammen med de andre cichlider, var et voksent par Rød Cichlide (H. bimaculatus). De smadrede alt, incl. texas og djævle, samt angreb mine fingre, selv over vandoverfladen, når de havde yngel. Derfor blev disse fjernet ret hurtigt, men resten gik faktisk fint.

Idag er sammensætningen noget anderledes.

I mit 325 L går der pt et stort par G. owroewefi, 5 mindre ungfisk af Heros Rotkeil, 5 mindre ungfisk af Temporalis (smaragd), 1 enkelt mellemstor Jack D. hun, et ungt par G. crassilabris, samt en del L-maller, c. sterbai samt en stor pictus. Min største fisk er 18 cm (Jack D.).

Lige nu er der god harmoni, men det holder ikke... Jeg er ved at flytte over i 530 L, og så skal der snart tyndes ud i cichlidebestanden.

Jeg vil dog beholde mine maller og mine owroewefi, og så må vi se hvad der ellers skal være i baljen. Det bliver nok nogle Jordspisere, måske af surinamensis-typen.

Dermed mener jeg at det behøver ikke være sandt at fiskene mistrives, at der er 3. verdenskrig i akvariet, eller ragnarok og lignende død og ødelæggelse, men det kræver overvågning 😉

Unimati — 17. februar 2013, 07:53

Vi har allesammen forskellige definitioner af torturkammer, men jeg vil ikke kalde din sammensætning "uden problemer", som denne tråd også viser:
http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1346187

Mistede du ikke også din sax-hun, inden du fik dem solgt, eller husker jeg forkert?

Personligt vil jeg ikke rådgive folk til en sammensætning, hvor den højeste succesfaktor egentligt kun kan være overlevelse, og trivsel er sat fuldstændigt til side. Som akvarist i dag bør vi stile noget højere end vi gjorde for 20-30 år siden 🙂

olestenbent — 17. februar 2013, 10:09

Tak for alle jeres indput, det bliver jo nok desværre nødvendigt at skaffe mig af med mine Jack D. Har overvejet at skifte til malawi og håber at det er nemmere med sammensætningerne. Vil så starte op med ungfisk, som da jeg købte alle mine amerikanere. Lidt træls når man nu godt kan lide fisk med lidt størrelse. 🙁

Dav — 17. februar 2013, 11:53

Ja Ole, du har nok lidt ret i at der kom lidt kampe, og at min sax hun fik lidt tæsk... Faktisk ved jeg ikke hvad dødsårsagen var, men i løbet af et par dage gemte hun sig, og blev lidt sløj. Om hun blev jagtet fordi hun blev sløj, eller hun blev sløj fordi hun blev jagtet.... det ved jeg ikke. Hun døde...

Alt i alt har jeg mistet 4 fisk i mit amerikanerakvarium, indenfor de seneste 2 år, hvilket jeg synes er acceptabelt.
Den sidste var for et par uger siden, hvor min Jack D. han, som så lidt sløv ud. Den var blevet tyk om maven, og den gispede en smule. Jeg tog den op, fordi en fyr gerne ville købe parret af mig. Jeg sagde til ham at hvis den ikke blev bedre skulle han bare ringe, så ville jeg give ham pengene retur.
Han ringede til mig ½ time senere og fortalte mig at den så sløj ud da han var kommet hjem, og da han satte den i akvariet, slog den 4 kolbøtter og lå derefter på bunden og så ret død ud. Jeg kørte hjem til manden og hentede den nu døde han samt den helt friske hun, og han fik sine penge igen.
Efter dens død ville jeg lige undersøge den. Dens sidefinner var lettere rødlige inde ved roden og den var tilsyneladende stoppet i vækst, fordi hunnen nu er lige så stor som hannen, hvilket den ikke var for et år siden. Om det var et angreb af gælleorm kunne jeg ikke se, men alle andre fisk fejler bestemt intet. De ser virkelig ud til at trives. Hunnen lever i bedste velgående, men savner en ny mand.

Jeg er blevet lidt klogere på årsagerne, og dette er bl.a. for sjældent vandskifte, hvilket jeg har optimeret siden. Før skiftede jeg ca 80% 1 gang om måneden, nu skifter jeg ca 60% 2 gange om måneden. Dette gør at mit Nitratniveau er faldet lidt, så det nu sjældent kommer meget over 25. Nitrit har jeg ikke kunnet konstatere i de sidste 2 år.

Torturkammer.....? Det synes jeg bestemt ikke er rigtigt.

Dav — 17. februar 2013, 12:07

Det er klart at man ser forskelligt på hvor store akvarier fisk har brug for, men jeg mener at jeg ser en bedre adfærd, samt mindre sky fisk, når der er lettere tætbefolkede akvarier. Man kan ikke sætte et fast mål på hvor meget plads en fisk har brug for. Man kan ikke bare gange en udvokset fisks længde med 10 eller lignende, for at finde det rette akvarium. Det afhænger i høj grad af fiskenes individuelle adfærd, arterne imellem. Det er klart at fiskene har mere plads i naturen, men hvis vi skal være helt krakilske, ville det blive svært at holde fisk, der bliver over 5 cm i et akvarium på mindre end 1000 liter...

Vi bliver alle klogere hver dag, men hvis jeg kan holde mig til et rimeligt tab, som jeg finder uundgåeligt, så er jeg tilfreds, men vil naturligvis gerne undgå tabene.

Da jeg havde Malawicichlider, var det mere reglen end undtagelsen, at kaostilstande mindskede antallet af "drab" i akvariet. Sådan er det tildels også hos sydamerikanere.

På et tidspunkt fik jeg et hav af unger fra en kvartet af A. Burtoni (red spot) og havde efter et halvt år et problem med pladsen. Ungerne gik i et 128 liters akvarium, og da jeg fandt en aftager til dem alle, blev de fanget op. De største begyndte at gå med skuffe, og de mindste var omkring 2 cm. Jeg talte 184 stk, da de blev fanget op af mit 128 liters. Undervejs var der stort set ingen tab. Et par stykker, men hverken sygdom eller andet dårligdom var at spore. En stor spandpumpe og ugentligt vandskifte gjorde det muligt. Dette var naturligvis torturkammer-tilstand, det er jeg klar over, men gjorde også noget ved sagen. Alle 184 fisk gik til en af vore danske importører, som gerne ville aftage dem for en acceptabel pris. Jeg har da lidt dårlig samvittighed over dette, men forholdende ved fangststationer og importører er ofte langt værre, og de fisk køber vi forbrugere af hver dag (ikke at dette gør det i orden...). Jeg solgte mine Burtonier, fordi de krævede for meget arbejde med yngel. Faktisk ville de egne sig perfekt som foderleverandør til et par rovMalawier, da jeg aldrig har haft så meget overlevende yngel før eller senere, fra en enkelt kvartet eller par fisk. Guppyer og platyer - go home...

Jeg er nærmest besat af mine fisk, og betragter dem da hver eneste dag i lang tid.
Jeg har alle mine akvarier inde i vores bolig. Idag står der: 1x530L, 1x325L, 1x63L, 1x54L, 1x23L. På vej ind er endnu et 530L (står i garagen og venter på en fugereparation) samt en lille reol med 2x85L, som jeg er igang med at fremstille i skrivende stund (mens jeg venter på at lim og spartel tørrer)

.........Jeg burde nok have en svømmehal til alle de fisk jeg ønsker mig......... 😀

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.