Hjælp til sammensætning 260 liter
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
nibt — 15. marts 2013, 14:22
Jeg håber, at nogle af jer erfarne akvarister vil komme med lidt input.
Vi har i et års tid haft et lille 56 liters akvarium, og har nu besluttet at tage springet og få et rigtigt akvarium.
Vi har udset os et Juwel 260 liters akvarium i sort. Og nu skal det jo så indrettes og befolkes:)
Vi vil have et selskabsakvarium. Farver, liv, diversitet og enkelthed er kodeordene!
Jeg er ikke fan af tilgroede akvarier. Jeg forestiller mig lyst bundlag, et par enkelte planter der ikke vokser voldsomt i højden – lidt som buske (Anbefalinger modtages gerne), og en dekoration i form af en stor sten eller trærod.
Og så er der jo fiskene… og det er især her jeg gerne vil have lidt hjælp…
Vi vil som sagt gerne have meget forskelligt, og jeg har haft kig på følgende sammensætning
- En lille stime Odessa Barbe eller zebrafisk (ca 10 stk)
- Lidt blandede guppyer og platyer
- 2-4 stk sølvmolly
- 2-4 stk Sort lyrehale molly
- 2-4 stk Grøn Sejlfinnemolly
- 2-4 stk Gul Sejlfinnemolly
- Et par Scalare
Så vidt jeg kan se, burde disse fisk kunne gå sammen. Hvis der er plads til flere fisk (hvad siger I?) kunne jeg godt tænke mig et par guld guramier og/eller et par måneskinsguramier på et tidspunkt.
Nå. Hvad siger I? Er det en sammensætning der er ok? Er det for mange fisk i et 260 liters akvarium, eller passende?
Mange Venlige Hilsener
Nina
nibt — 24. marts 2013, 16:37
Carl99 — 24. marts 2013, 16:48
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.