Sommerfuglecichlider leg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fiskiden — 3. april 2013, 21:40

Kære Akvarister

Jeg har to sommerfuglecichlider som vist er begyndt at lege, men jeg synes at hunnen opfører sig mærkeligt. Jeg har læst om det på nettet, men vil gerne være helt sikker på at jeg ikke mister hunnen, som godt kan virke ret stresset ind imellem.

Akvarieinfo:
112 L
15 gubbier (flest hunner)
5 klovne maller (som også kunne være L104..)
4 Dværg maller/Otocindus
1 Albino ancistrus
2 Sommerfuglecichlider (han og hun)

PH: 6,8
Temperatur: 28 grader
Vandhårdhed: Alm. postevand

Akvariet blev startet op d. 22. marts (jeps samme dag som Den Blå Planet åbnede.. ikke helt tilfældigt hehe..).
Der er masser af huler og gemmesteder og store planter og lidt flyde plante.



Helt fra starten var jeg ret spændt på hvordan sommerfuglene ville komme overens med gubbierne. Jeg havde sørget for at gubbierne og de andre fisk kom i først og efter de var kørt ind satte jeg så sommerfuglecichlide parret i. De var et par hos dyrehandleren.
Cichliderne har heldigvis ikke jagtet gubbierne faktisk har det hele været ret harmonisk og hannen har hele tiden fulgt i halen på hunnen. Alle har virket til at have det godt.

I går opdagede jeg så at hannen jagtede hunnen som var helt bleg og lille. Han var også begyndt at skræmme nogle gubbier væk ind imellem. Jeg læste om legen på nettet, og kunne se at der er nogle, der siger at det er normalt, og at det går over i paringsleg senere. Andre foreslår at man sætter en hun til i for at det ikke skal være for hårdt for den eksisterende hunnen.

I dag er det så anderledes. Hunnen jagtes ikke så meget og har fået sine farver igen. Den opfører sig normalt når hannen ikker er i nærheden, men så snart hannen kommer for langt væk svømmer hun hen til ham igen og når han er inde for synsvinkel begynder hun at svømme op og ned mod ruden til akvariet og virker meget forvirret. Hannen jagter hende kun meget lidt og står ind imellem ved en flad sten som han gør ren. Imens han står der svømmer hunnen så forvirret op og ned af rudden (se venligst vedhæftede billede).



Det virker også som om at hannen vifter lidt med finnerne indimellem for at imponere frøkenen.

Det kunne jo godt tyde på at hannen gerne vil have hunnen til at lægge nogle æg på den flade sten, men hun ser bare så forvirret/stresset ud at jeg er lidt nervøs for om hun er ok og om der evt er noget jeg skal gøre.

Hvis I har et råd til hvad jeg kan gøre eller en kommentar om at alt er som det skal være, så skriv gerne :-)

På forhånd tak!

10nnitus — 4. april 2013, 06:10

Personligt ville jeg reducerer lidt i fiskebesætningen, hvis det vel og mærket skal være på sommerfuglens præmisser, da sommerfuglen gerne vil have et roligt miljø, og med 15 gubbyer susende rundt……, og med tanke på at bundarealet gerne skal være cichlidens domæne, kan det også skabe lidt forvirring med en ancistrus i dette område, når man samtidigt tager i betragtning du også har 5 stk. l 104.
Derfor vil mit bud istedet være:
Gubbyer: 2.6.0
Otocindus: 0.0.4
L104: 1.1.0
Sommerfuglecichlide 1.1.0

Jeg har sendt en PB.
Eks. på akvarieindretningen til sommerfuglecichliden

fiskiden — 4. april 2013, 12:36

Tusind tak for de gode råd og for PB! :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.