Klippe-/stenbund i 46 L

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kheller — 10. april 2013, 17:57

Jeg går og leger lidt med tanken om at indrette mit fluval edge 46L på ny. Denne gang uden bundlag, men med stenbund. Jeg har en masse flotte, runde strandsten i forskellige størrelser. Dem tænker jeg at lægge så de små kommer forrest og så gradvist bygge det op bagud, så der kommer en hel masse huller igennem. Planter ville jeg sætte i potter, eller anubias og mos på stenene. Derudover har jeg javabregner på en rod, der sidder på sideruden på sugekop og algebolde.
Men ville det kunne fungere i forhold til vandværdier uden et bundlag?
Er der nogen, der allerede har et sådan setup og vil dele billeder og erfaringer?

Villads — 10. april 2013, 18:16

Ja det fungerer supergodt. 🙂
Jeg har kørt med det i nogle år nu, og det ser knald godt ud.
Jeg henter sten på stranden og udvælger mine yndlingsfarver, så jeg kan lave temaer i f.eks rød granit, eller sorte sten.
Rød granit med få sorte eller andre farver som konstrast er flot.

kheller — 10. april 2013, 18:19

Og hvad med nitrit/nitrat? Kan du holde balancen?
Jeg hørte fra en forhandler at det ville være nærmest umuligt uden bundlag til bakterier....

Og vil du dele nogle billeder?

Villads — 10. april 2013, 18:33

Det kører perfekt. Hvis du laver en god gennemstrømning kan du få suget al slam op i filteret og dermed ud af akvariet, i stedet for at det samler sig bundlaget.
Desuden er det let at slamsuge mellem stenene ved vandskift efter det slam som fanges.
Jeg finder lige nogle tråde senere. Står med armene i vand.

Villads — 10. april 2013, 19:00

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=833824

Multi — 10. april 2013, 20:20

Jeg synes sådan noget er smadderflot.

Prøv at se akvariet her: http://akvaforum.no/akvarium.cfm?id=1007

Der er der én der har både underlag i grus, og så sten ud over det, som bundlag, og netop også med den dér gradvise opbygning mod bagrunden. Virkelig flot! Men jeg ved ikke, om denne kombination af sand/grus er mulig i et så lille akvarie som et fluval edge. Men måske billedet kan være til hjælp alligevel. 😉

Held og lykke med det!

kheller — 10. april 2013, 23:18

Super:-)
Min bekymring er om, pumpen kan få skubbet vandet nok rundt i akvariet til at der ikke opstår for mange døde zoner. Du skriver Villads, at du har indtaget til pumpen langt nede. I Edge er det ret højt oppe og dermed væk fra stenene og hulerne..

Villads — 11. april 2013, 00:05

Så får du måske ikke den samme gode effekt, men så må du bare slamsuge det mere.
Uden et bundlag slammet kan synke ned i, er det nemt se og suge op.
Du vil sikkert hurtigt lære hvor det samler sig.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.