hvorfor kan mbuna.Aulonocara og sandsild ikke gå sammen

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mbunas — 11. april 2013, 14:46

Hej vil bare vidr hvorfor mbuna sandsild og Aulonocara ik gå sammen. Jeg har mbuna og delfin cichlider sammen nu ved en fejl med de trives da godt sammen

KimJ — 11. april 2013, 15:10

Det er lidt stærkt at sige, at de ikke KAN gå sammen.

Der er imidlertid nogle forhold, som taler imod at man blander Mbuna med Aulonocare, sandsild og fritsvømmere (rovcichlider er næsten et kapitel for sig, og egner sig for de størres vedkommende, ikke til at gå sammen med ret meget andet);

Temperament. Mbuna er meget livlige og aggressive, hvilket ofte stresser fisk fra de andre grupper, og forhindrer at de udviser optimal adfærd og udfarvning.

Fodring. Mbuna er primært herbivore, hvorimod de andre er omnivore eller carnivore. Dette forhold betyder ikke at fiskene ikke kan leve af hinandens foder i en periode, men over længere tid, bliver det vanskeligt at undgå at en af grupperne, hvis ikke begge, vil vise tegn på fejlernæring. Mbuna bliver typisk for fede, de andre for tynde (groft sagt).

Indretning af akvariet. Mbuna har det generelt bedst med så mange skjulesteder som muligt, hvilket selvfølgelig koster noget i fri svømmeplads og ikke mindst bar sandbund, som er noget mange af fiskene i de andre grupper sætter stor pris på.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.