Scalare eller discus par?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jaensch — 19. maj 2013, 18:10

Jeg har i lang tid haft lyst til at prøve kræfter med noget helt nyt og gerne noget stort. Eftersom den største frisvømmer jeg har haft i min pleje er dværg gurami savner jeg virkelig en fisk hvor man får noget for pengene. Derfor har jeg tænkt på at anskaffe mig et par eller en trio af enten Scalare eller Discus. Mit akvarie er "kun" på 250 liter og jeg er klar over at det nok ikke er den størrelse som er disse fisk værdige, dog har jeg besluttet mig at se bort fra det eftersom der er folk der giver disse fisk kummerlige forhold og jeg kan i det mindste passe dem ordenligt efter min egen mening.
Men så kommer spørgsmålet; Discus eller Scalare, par eller trio?
Som nok mange andre synes jeg jo Discus er pæneste men hvilken fisk vil passe bedst til mine forhold i forhold til "flok" størrelse og plads til frisvømning? 🙂

På forhånd tak for hjælpen!
Mvh Jaensch

Rie M. — 19. maj 2013, 21:06

Jeg er ikke meget for at blande mig i denne slags debat, da den ofte er årsag til en masse diskussion og problemer.

Men du skriver selv at [citat] Mit akvarie er "kun" på 250 liter og jeg er klar over at det nok ikke er den størrelse som er disse fisk værdige, dog har jeg besluttet mig at se bort fra det eftersom der er folk der giver disse fisk kummerlige forhold og je...[/citat]

Og længere nede skriver du så om du skal vælge mellem par eller trio.
Hvis pladsen i forvejen er trang, så skal du nok holde dig til par.

Men igen, jeg ved ikke om det er nok plads eller ej, så derfor siger jeg bare, at hvis det er for lidt plads, så burde du nok tage et enkelt par, så de da for lidt mere plads.


Har du også med i din beregning at alt andet du skal have i akvariet skal være i bunden, så det giver bare lidt bedre plads til dine fisk. Derudover fylder planter og rødder også en del, for scalarer er ihvertfald glade for planter, jeg ved ikke med discus.

Men alt dette ovenover er kun gældene hvis akvariet er for lille.

Discus er flotte, men kræver en hel del. Så jeg havde nok valgt to flotte blå scalarer, eller rio manacapuru.

Jaensch — 19. maj 2013, 22:19

#2 Tak for dit svar
Det er ikke lige foreløbig jeg køber dem da jeg godt kan lide at planlægge et par måneder forud hvis det kan lade sig gøre.
Jeg havde tænkt på at dække baggrunden med planter for så at have for og midt fri til at svømme på, flydeplanter har jeg allerede så jeg kan minimere belysningen direkte på fiskene og hvad andre fisk angår vil det være noget ala pansermaller og max nogle mindre stimefisk, men kun hvis jeg ligesom føler det kan lade sig gøre.

Svend Erik — 19. maj 2013, 22:56

Du skal også have med i dine overvejelser at discus vil have lidt højere temperatur ens scalare, så de andre fisk skal vælges ud fra det, ligeledes så er scalare normalvis lette, det kan discus også være, men hvis der opstår problemer så kan det blive svært.

akvariedegnen — 20. maj 2013, 10:23

Nu ved jeg ikke, hvor højt dit akvarium er, men det skal være minimum 60 cm for at have discus under ordentlige forhold, og 3 discus er lig med problemer, vælger du dem, så hold dig til et par.
Jeg vil mene, at du sagtens kan have 4 scalarer i et 250 liters, men igen højden er af betydning for denne fisk også, så lad være med at købe altum scalarer. De vil blive alt for store til dit akvarium.

viggo0 — 20. maj 2013, 10:56

Efter min menning kræver skalare meget mere plads end discus. Aktiviteten er omtrent det samme, selvom discus som regel ikke er helt så aktive som skalare. Men skalare bliver større.

Du kan nok godt have et par discus i et 250 liters. Sålænge det er på deres vilkår. Det ville nok være en god idé, at starte med et etableret par, også selvom det koster kassen. Husk vand med lav pH og lav hårdhed. Og en høj temp. samt et godt filter og hyppige vandskift (ikke hver anden uge eller sådan noget 😉). Så skal det nok gå fint 🙂

Jaensch — 20. maj 2013, 16:50

#5 Hvordan kan det være at 60 er minimum for en discus? En Scalare bliver så vidt jeg ved betydeligt højere, skal den så have over 60? Mit Akvarie er nemlig 55 højt..

Jo mere jeg læser om fiskene jo mere ønsker jeg skalaren eftersom Discus lyder lige kompliceret nok i forhold til jeg ikke har haft med dise fisketyper at gøre. Derfor tænker jeg umiddelbart at Scalaren er et godt udgangspunkt for første gangs oplevelser. 🙂
#5 siger "fire scalare" #6 "et par discus"

Hvis vi tager udgangspunkt i Scalaren, hvilken race og hvor mange vil i anbefale i forhold til at de skal kunne trives optimalt i en mindre flok/par? 🙂
P.s. Tak for alle svarene!

Rettelse, kom til at citere 4 istedet for 5 *rødmer*

viggo0 — 20. maj 2013, 17:22

#7: jeg ville ikke anbefale en mindre flok til et akvarie af den type. 60 er ikke minimum for discus. Det siger man som regel 50 cm. er. Men de bliver også opdrætet i lavere akvarier. Hvor skriver #4: "fire skalare"? 😛

Fire skalare er ikke en flok. Og jeg ville ikke selv smide skalare i et 250 liters. Men tag og læs lidt om de to fisketyper. Og brug din sunde fornuft. Uden den kan du ikke vide hvad du skal tro. Når skalarer bliver større og generelt er en smule mere aktive end discus... Så skal de nok også bruge lidt mere plads 😉

akvariedegnen — 20. maj 2013, 18:21

#8 Prøv nu lige at gå ind på Discusforum og læs lidt om deres anbefalinger om akvariestørrelser til disse fisk.
#7 Mange discus kan blive op til 20 cm i diameter. Det var derfor. jeg mente, det ville være bedst med nogle mindre scalarer og ikke de store altum. Prøv at finde beskrivelser af de forskellige scalarerarter. Flere arter beskrives i størrelse som 15-20 cm, men at det tager flere pår om at opnå denne størrelse.
Ellers er jeg enig med #8 om at bruges sin sunde fornuft og sørg for, at akvariet er godt tilplantet med skjulesteder og plads til frisvømning.

Jaensch — 20. maj 2013, 19:13

Det som man i butikken bare sælger som scalare ER scalare og ikke Altum? Jeg tænker umiddelbart 2-3 Scalare, stimefisk til at dulme nerverne og maller. 🙂

akvariedegnen — 20. maj 2013, 19:33

Man kan godt få Altum. De havde dem i Tropeland i Skanderborg for ikke så længe siden til omkring et par tusinde kroner, men dem skal du helt se bort fra.
Det er rigtigt, at de mange steder sælger Peru Altum, og de har bestemt ikke noget at gøre med den oprindelige Altum. Det er kun et salgsnavn, og dem kan du roligt købe, men igen ikke 3, to eller fire skal du have. Hvis du køber dem som små, er det svært at kønsbestemme dem, ellers kan det nu godt lade sig gøre. Scalaren er en flot fisk, som du kan have meget fornøjelse af. Jeg har en flok på 9 stk i mit 450 liters, og jeg nyder meget at sidde og iagttage dem. God fornøjelse med dem.

viggo0 — 20. maj 2013, 20:03

#10: rigtige altum koster kassen. De bliver nok ikke lige forvekslet 🙂

#9: kender godt discusforum.dk. Det ændrer nu ikke ved hvad jeg har skrevet 🙂

Svend Erik — 20. maj 2013, 20:17

Start med 6 - 8 alm scalare, når de vokser til så sorter fra så der er max 2 par.

Har selv 10 af de store Rio Manacapuru 22 - 25 cm i højden i et 780 liters, de ser ud til at de har det godt.

akvariedegnen — 20. maj 2013, 20:20

#12 Nej sikkert ikke.

viggo0 — 20. maj 2013, 21:52

#13: 780 liter lyder, efter min menning, også rigtigt fint for en flok af dem 🙂 Forestil dig, at have dem i et 250 liters... Det samme kan selvfølgeligt siges for discus... Derfor ville jeg ihvertfald passe på med en flok af dem. MEn hvis det er til udparring, som du foreslår. Vil det da måske virke. Jeg ved ikke i hvilken størrelse man kan forvente at de danner par.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.