Hvad bruger man til de helt små?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

William den 2. — 11. juni 2013, 18:44

I denne tråd: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=1529466 står en masse nyttige ting vedr. fotografering. Der sammenlignes især Nikon D3200 og Canon EOS 1100D.

Jeg har været lige ved at købe sidstnævnte, men er ikke overbevist om, at det du'r til mit behov, som pt. er at fotografere f. eks. yngel i størrelsen 5 mm. Det skal helst være i akvariet og altså f. eks. ikke i et specielt indrettet fladt foto-akvarie. Hvad skal jeg så kigge efter, hvis jeg gerne vil have helt knivskarpe billeder?

Jeg kan jo godt læse, hvilke linser, der sidder på ovennævnte to kameraer, men er de noget værd, når man skal fange de små?
Hvad skal zoom/makro kunne, for at man kan tage et knivskarpt billede af ynglen?

Bruger #381101 — 11. juni 2013, 19:03

Det er ikke så meget kameraet du skal fokusere på her, men nærmere det du sætter foran kameraet. Et makro-objektiv er en god ting. Derudover er mellemringe og bælg vigtige redskaber. Hvis man ikke vil bruge så mange penge på det, så kan man bruge nærlinser, som man skruer foran objektivet. Det giver bare ikke de bedste billeder.

William den 2. — 11. juni 2013, 19:09

#2 Jeg er ikke inde i objektiver - hverken zoom eller makro.
Hvis jeg forstår dig ret, køber jeg et af ovennævnte kameraer og tilkøber et ekstra objektiv - måske kan man være heldig at finde et brugt.
Hvad skal såd'n en ka'l så hedde? Gerne nogle tal, jeg kan læse videre på.

Bruger #381101 — 11. juni 2013, 19:15

Et makro-objektiv koster mere end selve kameraet. Zoom har ikke noget at gøre med makro. Du skal søge efter et decideret makro-objektiv.

Villads — 11. juni 2013, 19:40

Jeg er godt tilfreds med dette her: http://photoshop.dk/pi/Canon_EF_S_60_f_2_8_Macro_USM_375_275.aspx

3159.-kr - 520.-kr er billigt synes jeg.

Standartobjektiverne er altså ganske gode, så prøv med det før du køber macro.

William den 2. — 11. juni 2013, 22:47

I skal ha' tak. Det var jo nok det, jeg frygtede; at det ikke var gjort med et par tusinde. Da jeg har et par andre projekter, der også er lidt 'cash-tunge', må jeg nok vente med billeder af de små så.
Medmindre naturligvis jeg tilfældigt finder et tilbud fra en, der er blevet træt af sit udstyr.

Det virker iøvrigt som om den der side photoshop.dk har et ganske omfattende udvalg til rimelige penge.

Carsten: kan du iøvrigt med få ord forklare forskellen ml. zoom og makro for en lidet-kyndig? Altså jeg har har jo fotograferet en del, men det har været med kameraer, der havde sådan noget som 2 - 3 gange zoom, og mit gamle kamera har også en makro-funktion, men jeg kan simpelthen ikke lure forskellen.

Bruger #381101 — 11. juni 2013, 23:04

[citat]Carsten: kan du iøvrigt med få ord forklare forskellen ml. zoom og makro for en lidet-kyndig? Altså jeg har har jo fotograferet en del, men det har været med kameraer, der havde sådan noget som 2 - 3 gange zoom, og mit gamle kamera har også en makro-funktion, men jeg kan simpelthen ikke lure forskellen.[/citat]
Det du nok har haft brugt, er et kompaktkamera. På et spejlreflekskamera er zoom og makro forbundet med objektivet. Et zoom-objektiv kan skifte imellem størrelsen af motivet på billedet. Et makro-objektiv kan fysisk komme tættere på motivet i forhold til et normalt objektiv. Gav det mening?

William den 2. — 11. juni 2013, 23:34

Ja, undskyld. Det gamle er et Canon Powershot S20 (kompaktkamera). Men zoom er da forbundet med linsen? Den kører ihvertfald ud og ind afh. af zoom.

Jeg er godt med på, at man med makro kan komme indtil 12 cm fra motivet og uden vistnok 60 cm. Så den del tror jeg godt, jeg kan forstå. Humlen må være, at man med makro får flere detaljer med, end det kan lade sig gøre med zoom, ikk'?

Nu er det efterhånden et gammelt kamera med 3.3 megapixels og højst 400 ISO, så det ku' da være, jeg kunne forbedre det væsentligt blot ved at købe Canon 1100D. Det ku' godt ende med, at jeg gør det.
Men jeg ved, at du selv har mange akvarier og en stor interesse for fisk og gør-det-selv, så måske du forstår, at jeg stritter lidt imod med foto: akvarier kan jeg selv lime af gratis glas, reoler kan bygges billigt, lys laves billigt osv. osv., men med kameraer er der ikke andre genveje end at man kan finde noget brugt og så selvfølgelig udnytte det man har optimalt. Og det er her, jeg ikke rigtigt kan komme længere med det gamle kamera. Alene den større opløsning og meget højere ISO på Canon 1100D burde give en del. Jeg har stadig ikke rigtigt styr på, om standardlinsen - 18-55 hedder den vist - giver noget zoom i forhold til det gamle. Så har jeg lige prøvet at søge her på siderne og læst noget om, at en mellemlinse skulle nedsætte nærhedsafstanden. Da den på Canon 1100D er 25 cm, burde man så kunne komme noget nærmere, så det er måske det, det bliver til.

Åh: har det lidt som en hund i et spil kegler.

anielsen — 13. juni 2013, 19:14

standart kit optik er ikke det bedste til det, men det kan bruges,
mellem ringe anbefaler jeg ikke, da det gør en masse ting på samme tid, de flytter nærgrænsen men det laver også dybde skarpheden om altså blænden på kameraet, plus de tager en del lys også.
nærlinser er også en dårlig ting at smide ind. da man fjerner en del kvalitet ved det. med mindre man self giver rigtig meget for et godt kvalitet filter. men så kan man lige så godt købe en bedre optik 🙂

det bedste du kan gøre er at købe et dedikeret makro optik, canon har en del der kan bruges
der i blandt 50, 60, 65, 100, 180 mm optik.
jeg har selv taget den her med en 100mm og blitz
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10201025189337939&set=o.202252406499098&type=3&theater
og den er ikke stor 🙂

men den bedste jeg kan anbefale til det er nok enten 60mm som er en EF-S optik, den er billig men kun til crop kameraer, så som 1100D og 700D
100mm er også en af de bedste i skarphed hvis man tager mark 2 udgaven, den med IS på. de gamle 100mm kan man dog også finde til næsten samme pris som 60mm'en

65mm vil jeg ikke anbefale til nybegynder, og eger sig ikke til at tage fisk med, den har ingen auto focus.

men lys er også en vigtig faktor her, jo mere lys du har i akvariet jo bedre.
for med et macro skal du over en blænde på 10 stykker for at have det hele skarp
plus også når man tager billeder er det bedst man er næsten vinkelret på glasset, hvis man ikke er det laver vandet forskyding af billedet.

Mvh Anders

William den 2. — 13. juni 2013, 21:08

#9: Udmærket med kommentar om mellemringe. Dit facebook-link virker ikke lige pt., så det kan jeg desværre ikke se.
Jeg prøver at finde noget om 60mm makro-optik. Måske har du allerede læst i Lasses tråd, at jeg slog til med 1100D, så nu er jeg nødt til at have noget, der passer til det.

anielsen — 13. juni 2013, 21:43

http://kortlink.dk/ckq3

sådan 🙂

begge optik passer på den, bare EF-S passer ikke på fullframe huse fra canon det vil sige de fleste med kun et tal forand D feks 6D og 5D og 1D, men de huse koster mere end optikken 🙂
kan se at der er nogle få på DBA med den optik men som sagt en 60mm koster ca 3200,- ny

William den 2. — 13. juni 2013, 21:58

Nu kan jeg se den. Det er flot.

3200,- er way-out of mit aktuelle budget, desværre. Jeg købte 1100D'eren efter megen tvivlen, da det gamle var lidt til grin efterhånden, selvom det kostede næsten 4 gange mere end 1100'eren, da jeg købte det. Dengang var jeg dog nødt til at have det til billeder til en web-shop og priserne var bare så høje. Batteriet har ikke virket i en årrække, så jeg kunne kun tage billeder indendøre, men det er jo også der, akvarierne står, så det har ikke været det store problem, bare lidt upraktisk altid at skulle slæbe på adapteren.

Det jeg ku' presse ud af det gamle kamera var det her:

og det må ihvertfald ku' gøres væsentligt bedre med større opløsning og meget højere ISO og måske også mere zoom og Makro - de sidste to har jeg ikke sat mig ind i endnu, men de skal simpelthen bare være bedre end på det gamle.

anielsen — 13. juni 2013, 23:50

du kan holde øje med DBA om der skulle komme en på der, de sælges brugt for 1900,- til ca. 2500 lige nu 🙂

William den 2. — 16. juni 2013, 08:19

Nå. I går aftes fik jeg så endelig tid til at læse manualen til 1100'eren. Jeg pakker ud, og så er der ikke noget hukommelseskort - kan det nu være rigtigt?
Ringede så til Føtex, og de påstår, at man skal købe det til. Prisen er ikke høj - omkr. 200 kr for 16 GB, men burde det så ikke netop være i? Det har de glemt at nævne.

KimJ — 16. juni 2013, 08:59

#14
De har ikke nævnt det, fordi det er lige så underforstået, som at der ikke ligger en skive i en DVD-afspiller ved levering.

Jeg har ikke oplevet at hukommelseskortet har været inkluderet ved købet af de 6 DSLR kamera jeg har anskaffet.

Der ville kun være grund til at nævne det, hvis der helt usædvanligt VAR et kort med.

William den 2. — 16. juni 2013, 09:04

Jeg har checket det ud, og kan se, at elgiganten f. eks. har forskellige pakkeløsninger, hvoraf en er kamera og kort. Men: altså dengang jeg købte mit gamle Powershot S20, der var der kort med, så hvordan skulle jeg dog vide...

Skulle der være andre derude, som ikke ved det: forvent at skulle tilkøbe hukommelseskort, hvis du køber et kamera! De koster omkring et par hundrede.

anielsen — 16. juni 2013, 12:18

jeg har engang fået kort med, men så skulle man indsende et sedel, så kom den nogle uger senere
men normalt er der aldrig kort med, med mindre det er en pakke løsning hvor de lægger den ved siden af.
det har noget at gøre med at kamera firmaer ikke må favorisere kort firmaer.

Bruger #381101 — 16. juni 2013, 14:19

Jeg har selv lige bestilt en objektiv-adapter til mit kamera, da jeg har en masse udstyr til makrofotografering, men det er med Canon's FD-fatning og det passer ikke på EOS kameraerne, som er med EF-fatning. Så nu kan jeg få brugt mit 50 mm. makro-objektiv,mit 100 mm.makro-objektiv, mellemringe, bælg og omvenderring. Dog kan jeg ikke bruge autofokus på det udstyr, men det plejer jeg heller ikke at bruge.

William den 2. — 17. juni 2013, 15:49

Nu har jeg så endelig fået tiden til det. Første helt amatøragtige billede - unpluggged, håndholdt og uden ekstra lys - hvor jeg prøver med zoom og makro, giver dog noget, der er væsentligt bedre end med det gamle:



Så skulle jeg jo gerne kunne slå det, når jeg har fundet ud af noget mere. Har iøvrigt lige taget nogle billeder af mere normale ting, og jeg må sige, at jeg er meget tilfreds med farver og opløsning.
Jeg er vel egentlig også rimeligt tilfreds med den størrelse og detaljeringsgrad, ovenst. billede vises i. Jeg har godt nok givet det lidt mere kontrast, men ellers er det, som det er taget - naturligvis klippet ud af et meget større billede.

Regn ikke med det store billede, du ser, når du klikker på ovenst. Billedet er ikke meget større end vist, så det bliver meget grovkornet i forstørrelse - meget naturligt.

anielsen — 17. juni 2013, 16:22

hvis du har nogle led i de 5630 med white i ca 5500k så prøv at tage med det og der skal rigelig med lys på. 2-3 gange så meget der normalt kræves til akvarie

5500k er fordi det er normalt dagslys 🙂

William den 2. — 17. juni 2013, 17:26

Jo, det er netop, hvad jeg har at gøre godt med, og derfor vil prøve. Dog er det altsammen pt. kold hvid og således over 6500, men kameraet vides at være gode venner med dette lys, så måske det går alligevel. Billedet ovenfor er blot taget med en doven energisparepære - jeg skulle jo heller ikke gøre det for svært for mig selv at forbedre det, vel? 😉

Bruger #381101 — 17. juni 2013, 18:06

Der kan godt tages ret gode billeder med nærlinser sat foran objektivet. Her er et eksempel.

William den 2. — 17. juni 2013, 20:51

#22: 'Ret gode' er måske en underdrivelse i dette tilfælde.
Det er vel så også taget i dit specielt dertil indrettede foto-akvarium? Jeg antager, at du selv har indstillet fokus, mest fordi jeg læste et sted, at du helst bruger manuel fokus. Men er fisken stor nok til, at kameraet selv kan finde ud af det, og hvilket kamera er det taget med?

Bruger #381101 — 17. juni 2013, 20:56

#23 Jo, jeg bruger mit foto-akvarium. Jeg gør det med fokus, at jeg stiller det til en afstand som er passende og så bevæger jeg kameraet frem og tilbage indtil fisken er i fokus. Jeg bruger mit Canon 7D til at tage mine billeder.

William den 2. — 17. juni 2013, 21:15

#24: tak for info. Det var egentlig også sådan, jeg gjorde for at indfange ungen - blot i et dybere akvarie: fokusere på filtret i baggrunden og så vente, til en unge var i fokus. Kameraet har dog en indstilling, hvor for- og baggrund ikke bliver så sløret - har jeg læst...
Meget spændende den der foto der, ja?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.