Frustration...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Cj1977 — 28. juli 2013, 10:21

Vores fisk bliver ved med at dø 🙁

Vi har lige været en uge på ferie og har selvfølgelig nogen til at se til akvariet (54L). Vi bliver så ringet op at to er døde. Vi finder ud af at akvariet er alt for varmt og de skifter noget af vandet, så temperaturen falder.
Vores hus er enormt varmt, og der bliver rullet ned for vinduer mm så de fleste varme kilder bliver lukket ude.
Der dør i alt 4 og de er nødt til at skifte lidt vand flere dage for at holde temperaturen nede.
De sidste dage har temperaturen været på ca 28-29 grader hvor den de første dage var helt oppe på 36 grader...

Mon de dør pga det er for varmt eller min der er sygdom i akvariet??? Vi er nybegynder så aner nærmest ikke hvad vi skal gøre..
Og er det ok at skifte lidt af vandet næsten hver dag??

Hjæææælp ????

Det er molly og guppy der er døde...

scn — 28. juli 2013, 12:25

#1
Der var ingen grund til at sætte nogle til at passe akvariet for en enkelt uge. De kan fint klare sig uden at blive fodret.

Problemet med varmen kan reduceres/løses ved at fjerne lampe og dækglas (evt. sænk vandstanden lidt for at undgå fisk der hopper ud) fordampningen kræver energi, og derfor kan du få vandtemperaturen til at ligge et par grader under temperaturen i rummet. Det hjælper at øge luft cirkulationen, enten ved en blæser eller ved at skabe lidt gennemtræk ved at stille et vindue på klem (forudsat at de ikke kan åbnes udefra)

Fiskene vil helt sikkert ikke klage over at få frisk vand hver dag, spørgsmålet er bare om man gider skifte vand hver dag.

God vandcirkulation i overfladen vil sikre at vandet bliver iltet, enten med motorfilter eller med luftpumpe. Iltindholdet i vandet falder meget når temperaturen stiger.

Cj1977 — 28. juli 2013, 13:06

Vi havde egentlig også sagt at de ikke behøvede kigge til fiskene, men godt se gjorde da akvariet jo blev så varmt.
Vi har udestue på huset og det er den der varmer huset så meget op, og derfor har vi svært ved at holde vand temperaturen nede.

Men hvor mange grader må vandet ca være med molly og platyer??
Og den pumpe vi har på akvariet er den der fulgte med akvariet da vi købte det, mon den er fin nok???

Vi vil prøve at sænke vandstanden og slukke for lyset, så må vi håbe det hjælper. Der er desværre en mere død nu her 🙁, øv altså.

Mange tak for dit svar...

akvariedegnen — 28. juli 2013, 16:44

#3 En hurtig ting, I kan gøre, for at få temperaturen i akvariet ned, er at fylde et par colaflasker (plast) med kold vand (lad være med at fylde dem helt op), og lægge dem i fryseren. Når vandet er frosset, putter I dem i akvariet. Det hjælper. Sørg for at have flere flasker liggende til frysning, så I hele tiden kan skifte ud i akvariet, til I er tilfredse med temperaturen.
I kan også købe en ventilator - 185 kr i Bilka - lukke låget på akvariet op, og lade ventilatoren køre så luften går på langs af akvariet. Det hjælper garanteret også.

viggo0 — 28. juli 2013, 21:01

Fiskene kan formodentligt overleve ved en temp. på 38-40 grader, i længere perioder - måske højere, jeg kan ikke huske hvornår proteinsyntesen bliver hindret, det er vist nok det første der går i kluder ved stigende temperaturer. Men de kan ikke overleve uden ilt. Det er her, du skal være opmærksom når temperaturen stiger! - Hvis vandet er iltet godt, er det ikke et problem, at temperaturen ligger lidt højere end normalt.

Cj1977 — 28. juli 2013, 22:29

Men hvordan finder jeg ud af om vandet er iltet ordentligt/rigtigt??

viggo0 — 28. juli 2013, 23:02

#6: du har udstrømmeren på pumpen i overfladen eller/og du har en luftpumpe sat på. Derudover kan man som regel se det på fiskene, ihvertfald i et vist omfang.

Bruger #264196 — 29. juli 2013, 19:11

Tøm det smid alt ud undtagen pumpe opvarmeren *blink**blink* og giv det noget cilitbang og skyl bang og sygdommen er væk og skyl godt efter med vand cirka 14 gange start det igen og finish 😮:o

Bruger #946029 — 29. juli 2013, 19:18

#8 Dit indlæg er forhåbentlig blot skrevet for at være lidt sjov, men ikke desto mindre er det totalt idioti at skrive sådan til en nybegynder!

NickR — 29. juli 2013, 19:32

jeg kan også godt huske de varme sommere den gang jeg startede. min løsning var en lille blæser fra en gammel computer, monteret på en lille strøm fosygning, som blæst luft hen over vandet, og der ved skabte ekstra god bevægelse.

aligevel var det altid en kamp, det eneste der har læst siturationen på en holdbar måde er størrelsen på akvariet, da der jo selvfølgelig skal mere energi til at varme mere vand.

men ja luft hen over, strøm i overflade, og til de værste dage kan flaskerne med is hjælpe (det er bare meget trals i længden). sørg for at akvariet ikke får sol lys! 🙂



#8 du kunne vel ikke finde på at gøre akvariet rent men sådan noget?...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.