Total nybegynder, med zebra cichlider
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
fruen88 — 14. august 2013, 11:04
Håber meget at i kan hjælpe mig lidt. Sagen er den, at vi har haft skildpadder, som levede af levende foder. Og den kære dyrepasser solgte os nogle foderfisk, som viste sig at være zebra cichlider. Nu er det så sådan, at skildpadderne er kommet i et udendørs bassin og vi vil starte akvariet op med fisk.
Akvariet er et 112 liters, og har kunne læse mig frem til at det slet ikke er stort nok til zebra cichlider. Men, vi vil meget gerne beholde 3 af de zebra cichlider som vi fik som foderfisk, hvor længe kan de gå i akvariet? Hannen er pt. størst, og er ca. 3 cm. Og hvor stort et akvarie skal jeg skifte til, når de skal have nyt? Ville gerne at jeg kunne have nogle flere cichlider i det, sammen med mine zebra. Men er blevet ret forvirret over alt det jeg har kunne finde på nettet, den ene skriver at det sagtens kan lade sig gøre, og den anden skriver at det er fuldstændigt umuligt.
Ud over det, så har jeg fået grønt vand, og har læst mig frem til at det er en bestemt slags alger, som skal mørklægges væk, og at det er fordi akvariet ikke er i balance endnu, hvilket jo sagtens kan være rigtigt, da det er helt nystartet. Hvor ofte skal jeg skifte vand hos dem, når der stadig er alger? Og kan jeg købe noget, der kan hjælpe mig ud af problemet?
Har læst mig frem til, at jeg skulle købe nogle flere planter, og give dem gødning. Har så også læst mig frem til nogle gødningskugler, der hedder noget med de 7 kugler. Men hvad skal jeg bruge mere?
Ville også blive rigtig glad, hvis i kunne hjælpe mig til med at vælge foder til dem, for syntes det er noget af en jungle, at finde ud af.
Jeg har 2 almindelige sugemaller gående sammen med dem, meget små maller, 2½ - 3 cm. Vil de skade dem? Og kan jeg ofre i en mere speciel malle, eller er det dumt?
Skader det dem at de ikke går på cichlide sand? For har fået købt noget grus(1½ - 2½ mm), inden jeg fik læst at de skulle bruge sand.
Puha, det var en lang smøre, håber der er nogle der kan hjælpe os lidt. *rødmer*
Takker på forhånd.
KasperK/Lolland — 14. august 2013, 19:26
https://www.google.com/search?sourceid=ie7&q=Amatitlania+nigrofasciata&rls=com.microsoft:da:IE-Address&ie=UTF-8&oe=UTF-8&rlz=1I7SUNC_da
Her burde du kunne finde lidt oplysninger om dine fisk
fruen88 — 14. august 2013, 21:27
dave — 14. august 2013, 21:53
Cichlider er generelt mere intelligente fisk. Derfor vil du også kunne opleve stor forskel i adfærd inden for en art som f.eks. ZebraCichliden.
Hvis akvariet er 112l vil jeg ikke anbefale dig mere end et enkelt par cichlider, medmindre du kaster dig ud i nogle små tanganyikaer.
Dine zebra cichlider kan (1 par) i princippet godt gå der altid, hvis du får et harmonisk par, og akvariet er godt indrettet. Hvis du allerede overvejer at få et større akvarie er reglen: "jo større jo bedre".
I dit nuværende akvarium vil jeg ikke anbefale nye fisk, da zebracichliden bliver meget aggressiv når den yngler. Jeg har haft et par som gik fint sammen med nogle tetra, mens et andet med samme tetra slagtede dem. Så du må prøve dig frem, men være klar til at flytte eller miste evt. nye fisk.
Mallerne skal nok klare sig, men zebraerne vil være hårde ved dem.
Det er helt ok med grus.
hvis du har andre spørgsmål så bare skriv:-)
dave — 14. august 2013, 21:56
fruen88 — 15. august 2013, 09:17
Jeg tænkte på et akvarie på omkring 300 liter, når vi skal skifte det ud, men ville gerne vente et halvt års tid endnu.
Kan du hjælpe mig til med, hvor mange planter jeg skal have i, og skal det være høje planter? Hvor meget skjul skal de have? Har læst mig frem til, at de gemmer sig i huler omkring stenene, nede ved sandet, og det kan jeg også se at nogle af dem gør. Men hvordan laver jeg evt. flere skjule muligheder til dem?
Har en stor trærod, til mallerne, og den er de også ret glade for at gemme sig op af.
Er det fint hvis jeg bare køber noget all around foder, som grund foder, og så fodrer dem med levende/frost en gang eller 2 om ugen?
dave — 15. august 2013, 14:52
http://www.unimati.biz/group.asp?group=323
De kan godt være hårde ved planter og grave dem op, så det skal være noget robust. Sjulesteder opnåes med nogle rødder og en god bunke sten.
fruen88 — 15. august 2013, 16:49
falkenberg — 16. august 2013, 13:44
fruen88 — 16. august 2013, 20:56
Syntes de er rigtig hyggeligt, sjovt at de kommer hen og tigger mad, bare man nærmer sig. 😀
falkenberg — 16. august 2013, 21:45
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.