Mystisk sygdom - Glødelystetra

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Meng — 29. august 2013, 18:53

Jeg undskylder den forkerte artsbetegnelse - har bare altid kaldt den for dét - Dette handler naturligvis om Lygtetetra...😀

Jeg havde gat-ormeangreb i mit stueakvarie for nogle måneder siden, som jeg behandlede med Levaject.

Efter dette er mine Lygtetetra blevet ramt af en mystisk sygdom. Jeg havde en stime på 13 til at starte med...En dag blev den ene helt bleg og døde 14 dage efter. Et par dage efter den var død blev en anden af dem der var tilbage bleg - 14 dage efter døde den også...Sådan er det blevet ved - Jeg har nu 7 tilbage - og i går blev én af dem bleg...Hele tiden er det 1 ad gangen der bliver angrebet.
Det skal siges, at de andre fisk i akvariet viser absolut ingen sygdomstegn - heller ikke de andre Lygtetetra der ikke er blevet blege - De blege fisk spiser fuldstændig normalt, og opfører sig normalt, indtil den dag jeg kan fiske dem op livløse.
De 13 jeg startede op med er ikke fra samme kuld - de er købt med 3/4 års mellemrum.
Jeg har kigget efter synlige parasitter - men intet er at se på de blege fisk.
Ingen strittende skæl eller oppustet - så ingen bugvattersot.

Dét der undrer mig mest er, at hvorfor angribes kun én af gangen - og af hvad???

Og hvorfor Lygtetetra, som jeg mener er en ret hårdfør fisk...

Jeg skal alligevel til at omlægge akvariet til Tanganyiaka akvarie - så fiskene skal alligevel flyttes, og så tænkte jeg at det muligvis var en god mulighed for at behandle, hvis der kan behandles - eller må man jo have gang i den triste "Knife of death"

Her er billeder af den syge sammen med de raske...Det er ikke lyset der skinner igen - den har bare ingen farve....

sira666 — 29. august 2013, 22:06

hvis ikke du får noget svar ville jeg... næste gang du finder en af dem døde... prøve at skære den op... kan jo være det er synligt indefra... men det lyder jo lidt underligt at de ikke engang stimer så de ligger jo åbenbart ikke mærke til at der er noget galt... men jeg mener jeg før har hørt om en sygdom... vistnok en parasit... hvor den efterlader byttet når det er dødt og svømmer ud og finder et nyt offer...

Meng — 30. august 2013, 06:42

Tak for svaret - Jeg afliver lige den der er bleg idag når jeg kommer hjem fra arbejde - så vil jeg prøve at lede på den - og i den bagefter for at se om der er noget der ikke skal være der...*doh*

Bruger #593897 — 30. august 2013, 11:42

Kunne det måske tænkes at være såkaldt neonsyge (Plistophora hyphessobryconis)?

Meng — 30. august 2013, 16:28

#4: nej så vidt jeg kan se i forklaringen på google - så mister fisken balancen og finnerne degenererer...Ingen af disse symptomer har de fisk der er blevet syge...Det eneste symptom er at de bliver blege i ca. 14 dage, og så dør de....De svømmer ligeså meget som de raske og spiser også det samme som de plejer...

Mr.Frog — 31. august 2013, 17:58

HEEY Kaptain Morgan, hvor bliver den der opdate af ?
Nu har jeg siddet med åbne øjne og ventet på den i 60 timer uden, at blinke så øjnene svider som om, der var bundgrus i dem *blink*

Meng — 31. august 2013, 19:30

Haha Frog...Jeg kom sent hjem igår - og faldt over en kasse øl sammen med en ven, så der er ikke sket noget på dén front endnu, da jeg har tilbragt det meste af dagen (i vågen tilstand) foran pc'en med en stak fakturaer der skulle skrives - den selvstændiges forbandelse...eller....ikk' 😎
Jeg skal lige have fodret i de andre akvarier - og så fanger jeg den syge fisk, og kigger nærmere på den efter en lille hoved-afmontering...😮

Meng — 31. august 2013, 20:36

Hmmm...Jeg skar hovedet af den, og så vidt jeg kan se, er der intet unormalt i dens indvolde - Ingen lille "alien" der sprang ud og bed mig...😀

Jeg tog lidt billeder - IKKE FOR SARTE SJÆLE!!!

Meng — 31. august 2013, 20:39

Så det er stadig et mysterie, hvad der tager livet af Lygtetetraerne én efter én...

Men man kan jo håbe at ved at jeg aflivede denne, at jeg muligvis har stoppet kædereaktionen...Jeg håber...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.