Luftpumpe i gæranlæg
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Jetjager — 8. september 2013, 21:38
Hej,
Jeg overvejer at lave et lille gæranlæg til mit akvarie (23 liter), men eftersom at jeg har haft bioteknologi i et par år nu, så har jeg en lille undren dette: Hvorfor tilsluttes der ikke en luftpumpe?
De guides jeg har kigget på, bygger på, at man i en flaske laver en gærkultur, som skaber et overtryk af CO2, der så bliver ført over i ens akvarie med slanger.
Grunden til at jeg ikke forstår dette princip er, at oxygen i flasken vil blive opbrugt og gærcellerne vil lave almindelig gæring, som vi kender det fra vin, øl osv. Hvis/når alkoholden fordamper, så kan den i teorien ende i akvariet.
Min egen tanke er, at sætte en svag luftpumpe på, således at gærkulturen forsynes med oxygen, og dermed ikke begynder at lave alkohol (se evt min fine tegning:)). Jeg tænker, at det har andre fordele som: jævn tilførsel, tilførsel af både oxygen og CO2 om natten (når planterne ikke laver fotosyntese) og at gærkulturen ikke dør at alkohol forgiftning.
Er der nogle, som har erfaringen med dette eller vil komme med nogle imputs for/imod?
Vh Jesper
Jeg overvejer at lave et lille gæranlæg til mit akvarie (23 liter), men eftersom at jeg har haft bioteknologi i et par år nu, så har jeg en lille undren dette: Hvorfor tilsluttes der ikke en luftpumpe?
De guides jeg har kigget på, bygger på, at man i en flaske laver en gærkultur, som skaber et overtryk af CO2, der så bliver ført over i ens akvarie med slanger.
Grunden til at jeg ikke forstår dette princip er, at oxygen i flasken vil blive opbrugt og gærcellerne vil lave almindelig gæring, som vi kender det fra vin, øl osv. Hvis/når alkoholden fordamper, så kan den i teorien ende i akvariet.
Min egen tanke er, at sætte en svag luftpumpe på, således at gærkulturen forsynes med oxygen, og dermed ikke begynder at lave alkohol (se evt min fine tegning:)). Jeg tænker, at det har andre fordele som: jævn tilførsel, tilførsel af både oxygen og CO2 om natten (når planterne ikke laver fotosyntese) og at gærkulturen ikke dør at alkohol forgiftning.
Er der nogle, som har erfaringen med dette eller vil komme med nogle imputs for/imod?
Vh Jesper
tsommer — 8. september 2013, 22:25
Hvor kan man se tegningen:D lyder ellers spændende. Lige nu kører jeg med trykflaske anlæg i vores 360 l. Men har overvejet et gæranlag til vores 54 l.
USB_akvariegødning — 8. september 2013, 23:54
jeg har en smule til at stå om hvad der skal til med gær, men det er for omstændigt til at de fleste gider gøre så meget ud af det.... det er iøvrigt i den "lukkede afdeling" så man skal være bruger for at læse op på det...
Luft har kun en betydning hvor man starter en kultur op og her kan det være en fordel at tilføre luft via f.eks. en luftsten og fremstille det man vist kalder for mæsk, men det er primært for at få gæren til at mangfoldiggøre sig selv og når den fase er overstået, så fungerer gæren udelukkende ved fermentation og anaerobe forhold, så her er det mere interessant f.eks. med en lille pumpe, der kan vælte tingene rundt i blandingen.
Jeg har iøvrigt haft et par brugere der har forsøgt med at tilsætte luft til blandingen uden det har haft nogen nævneværdig betydning, måske snarere tværtimod, men hænger sikkert sammen med det allerede nævnte...
Det er også de færreste der sørger for at blandingen har det godt, på lige fod med planter har gær også behov for at der tilføres eller er forskellige næringsstoffer tilstede... de fleste tror man kan holde det kørende udelukkende med sukker, men gær lever af andet også...
Luft har kun en betydning hvor man starter en kultur op og her kan det være en fordel at tilføre luft via f.eks. en luftsten og fremstille det man vist kalder for mæsk, men det er primært for at få gæren til at mangfoldiggøre sig selv og når den fase er overstået, så fungerer gæren udelukkende ved fermentation og anaerobe forhold, så her er det mere interessant f.eks. med en lille pumpe, der kan vælte tingene rundt i blandingen.
Jeg har iøvrigt haft et par brugere der har forsøgt med at tilsætte luft til blandingen uden det har haft nogen nævneværdig betydning, måske snarere tværtimod, men hænger sikkert sammen med det allerede nævnte...
Det er også de færreste der sørger for at blandingen har det godt, på lige fod med planter har gær også behov for at der tilføres eller er forskellige næringsstoffer tilstede... de fleste tror man kan holde det kørende udelukkende med sukker, men gær lever af andet også...
scn — 9. september 2013, 13:20
#1
Prøv at se på hvor meget luft du kommer til at tilsætte i forhold til hvor meget CO2 der produceres. Hvis man skulle noget måtte det være at tilføre ren ilt (der er vist kun 21-22% ilt i luften) Men det er bare meget bøvl frem for at skifte gærblanding en gang imellem.
Se evt. her:
http://www.aquariacentral.com/forums/showthread.php?152401-DIY-CO2-basics
citat:
Hvis/når alkoholden fordamper, så kan den i teorien ende i akvariet
Det er vist kun teori, har endnu aldrig hørt at det skulle være et problem, og mine rejer ser ikke ud til at være synderlig beruset.
Prøv at se på hvor meget luft du kommer til at tilsætte i forhold til hvor meget CO2 der produceres. Hvis man skulle noget måtte det være at tilføre ren ilt (der er vist kun 21-22% ilt i luften) Men det er bare meget bøvl frem for at skifte gærblanding en gang imellem.
Se evt. her:
http://www.aquariacentral.com/forums/showthread.php?152401-DIY-CO2-basics
citat:
Hvis/når alkoholden fordamper, så kan den i teorien ende i akvariet
Det er vist kun teori, har endnu aldrig hørt at det skulle være et problem, og mine rejer ser ikke ud til at være synderlig beruset.
Jetjager — 9. september 2013, 20:09
Tak for de gode svar 🙂
#4 Jeg har nu læst det link du sendte og der står nogle gode ting deri.. Der står blandt andet, at gær laver mere CO2 unden O2 end med.
Det ser vist ud til, at det er mere besvær end gavn, at tilslutte en luftpumpe..
#4 Jeg har nu læst det link du sendte og der står nogle gode ting deri.. Der står blandt andet, at gær laver mere CO2 unden O2 end med.
Det ser vist ud til, at det er mere besvær end gavn, at tilslutte en luftpumpe..
USB_akvariegødning — 10. september 2013, 07:26
det er som jeg nævner interessant i forbindelse med opstart af en kultur, for der er gæren afhængig af ilt for at kunne formere sig og komme igang...
men mange starter heller ikke kulturen op hensigtsmæssigt især hvis der anvendes tør-gær skal den startes op på en bestemt måde for at opnå et godt resultat... gør man ikke det, så vil der være ganske få gærceller der er virksomme.
De fleste tror også det kun er et spørgsmål om at blande sukker og vand og så kører man der ud af... men sådan forholder det sig ikke helt, gær har ligesom planter et behov for tilførsel af diverse næringsstoffer og er de ikke tilstede vil man få et halvhjertet resultat ud af det, så det er sådan set ikke anderledes end folk tror man kan dyrke planter ved at stikke dem i en smule vand, men det har et normalt meget hurtigt forbigående resultat, altså forstået på den måde at planten vil kunne klare sig i forholdsvis kort tid og kun indtil de næringsstoffer der er i vandet er opbrugt...
Det vil f.eks. også være langt mere tjenligt at bruge melasse fremfor hvidt sukker, den gær vi anvender er i langt de fleste tilfælde Saccharomyces cerevisiae, den fremstilles netop af gær-producenten på melasse, så det vil egentlig være et meget naturligt valg at fortsætte kulturen på samme grundlag. Gærs metabolisme er langt mere kompliceret end vand og sukker http://www.akvariegoedning.dk/images/stories/billeder_til_artikler/Opskrift_gaerco2/yeast%20metabolism.pdf
men mange starter heller ikke kulturen op hensigtsmæssigt især hvis der anvendes tør-gær skal den startes op på en bestemt måde for at opnå et godt resultat... gør man ikke det, så vil der være ganske få gærceller der er virksomme.
De fleste tror også det kun er et spørgsmål om at blande sukker og vand og så kører man der ud af... men sådan forholder det sig ikke helt, gær har ligesom planter et behov for tilførsel af diverse næringsstoffer og er de ikke tilstede vil man få et halvhjertet resultat ud af det, så det er sådan set ikke anderledes end folk tror man kan dyrke planter ved at stikke dem i en smule vand, men det har et normalt meget hurtigt forbigående resultat, altså forstået på den måde at planten vil kunne klare sig i forholdsvis kort tid og kun indtil de næringsstoffer der er i vandet er opbrugt...
Det vil f.eks. også være langt mere tjenligt at bruge melasse fremfor hvidt sukker, den gær vi anvender er i langt de fleste tilfælde Saccharomyces cerevisiae, den fremstilles netop af gær-producenten på melasse, så det vil egentlig være et meget naturligt valg at fortsætte kulturen på samme grundlag. Gærs metabolisme er langt mere kompliceret end vand og sukker http://www.akvariegoedning.dk/images/stories/billeder_til_artikler/Opskrift_gaerco2/yeast%20metabolism.pdf
Lyngs — 10. september 2013, 08:53
[citat]det er som jeg nævner interessant i forbindelse med opstart af en kultur, for der er gæren afhængig af ilt for at kunne formere sig og komme igang...
men mange starter heller ikke kulturen op hensigtsmæssigt især hvis der anvendes tør-gær skal den startes op på en bestemt måde for at opnå et godt resultat... gør man ikke det, så vil der være ganske få gærceller der er virksomme.
De fleste tror også det kun er et spørgsmål om at blande sukker og vand og så kører man der ud af... men sådan forholder det sig ikke helt, gær har ligesom planter et behov for tilførsel af diverse næringsstoffer og er de ikke tilstede vil man få et halvhjertet resultat ud af det, så det er sådan set ikke anderledes end folk tror man kan dyrke planter ved at stikke dem i en smule vand, men det har et normalt meget hurtigt forbigående resultat, altså forstået på den måde at planten vil kunne klare sig i forholdsvis kort tid og kun indtil de næringsstoffer der er i vandet er opbrugt...
Det vil f.eks. også være langt mere tjenligt at bruge melasse fremfor hvidt sukker, den gær vi anvender er i langt de fleste tilfælde Saccharomyces cerevisiae, den fremstilles netop af gær-producenten på melasse, så det vil egentlig være et meget naturligt valg at fortsætte kulturen på samme grundlag. Gærs metabolisme er langt mere kompliceret end vand og sukker http://www.akvariegoedning.dk/images/stories/billeder_til_artikler/Opskrift_gaerco2/yeast%20metabolism.pdf[/citat]
Har du noget videnskabelig dokumentation for at det kan betale sig at tilsætte andet end vand og sukker? Her mener jeg både pris og mængden af CO2.
Jeg har nemlig hvad jeg selv mener er en troværdig kilde der hævder at Sukrose (alm. sukker) er det bedste til Saccharomyces cerevisiae og at tilsætning af andet en gær og sukker i de fleste tilfælde enten forværrer produktionen eller forlænger den med maksimalt 24 timer. Hvilket ikke kan betale sig.
Kilde: http://www.qsl.net/w2wdx/aquaria/diyco2.html#4
men mange starter heller ikke kulturen op hensigtsmæssigt især hvis der anvendes tør-gær skal den startes op på en bestemt måde for at opnå et godt resultat... gør man ikke det, så vil der være ganske få gærceller der er virksomme.
De fleste tror også det kun er et spørgsmål om at blande sukker og vand og så kører man der ud af... men sådan forholder det sig ikke helt, gær har ligesom planter et behov for tilførsel af diverse næringsstoffer og er de ikke tilstede vil man få et halvhjertet resultat ud af det, så det er sådan set ikke anderledes end folk tror man kan dyrke planter ved at stikke dem i en smule vand, men det har et normalt meget hurtigt forbigående resultat, altså forstået på den måde at planten vil kunne klare sig i forholdsvis kort tid og kun indtil de næringsstoffer der er i vandet er opbrugt...
Det vil f.eks. også være langt mere tjenligt at bruge melasse fremfor hvidt sukker, den gær vi anvender er i langt de fleste tilfælde Saccharomyces cerevisiae, den fremstilles netop af gær-producenten på melasse, så det vil egentlig være et meget naturligt valg at fortsætte kulturen på samme grundlag. Gærs metabolisme er langt mere kompliceret end vand og sukker http://www.akvariegoedning.dk/images/stories/billeder_til_artikler/Opskrift_gaerco2/yeast%20metabolism.pdf[/citat]
Har du noget videnskabelig dokumentation for at det kan betale sig at tilsætte andet end vand og sukker? Her mener jeg både pris og mængden af CO2.
Jeg har nemlig hvad jeg selv mener er en troværdig kilde der hævder at Sukrose (alm. sukker) er det bedste til Saccharomyces cerevisiae og at tilsætning af andet en gær og sukker i de fleste tilfælde enten forværrer produktionen eller forlænger den med maksimalt 24 timer. Hvilket ikke kan betale sig.
Kilde: http://www.qsl.net/w2wdx/aquaria/diyco2.html#4
USB_akvariegødning — 10. september 2013, 10:13
jeg tvivler nu stærkt på om der overhovedet er nogen videnskabelig dokumentation på om der er økonomi i at fremstille co2 til akvariet på den måde.
men der er masser af dokumentation hvad angår gærs metabolisme endda til mange forskellige gærtyper, behovet er nemlig ikke det samme....
Du kan finde en hel del information her, vil du have det hele så skal der et biblioteksudlån til eller et køb, koster i omegnen af godt en tusse, og lidt billigere hvis man har et studiekort...
http://books.google.dk/books?id=8rR-6Prg3TcC&pg=PR11&lpg=PR11&dq=Yeast+Physiology+and+Biotechnology&source=bl&ots=zxmsrtib2u&sig=P1g328og3kBVg_YQTYf_q9siFic&hl=da&sa=X&ei=RcsuUonMGcPV4gTJzYHgCQ&redir_esc=y#v=onepage&q=Yeast%20Physiology%20and%20Biotechnology&f=false
De Danske gærfabrikker fremstiller gær som nævnt på baggrund af melasse, mon ikke de ville anvende traditionelt hvidt sukker hvis der var økonomi i det? http://www.danskgaer.dk/
De Danske gærfabrikker er en del af Lallemand koncernen eller blev det efter at spritfabrikkerne blev splittet op/solgt... http://www.lallemand.com/
men uanset, som nævnt så er der intet der fungerer perfekt med mindre man kan opfylde organismens metabolisme/stofskifte og det gælder i høj grad også gær...
De fleste tror også man kan klare co2 tilførsel til hvilket som helst akvarium ved at anvende 1-1½ liter sodavandsflaske, det kan man ikke, volumen er klart afgørende for hvor meget co2 blandingen er i stand til at afgive og sukkerindholdet er ofte langt højere end godt er,... så en lille volumen og et stort overskud af sukker vil gøre at blandingen brænder lynhurtigt ud bl.a. fordi der dannes alkohol hurtigt i større mængder. Gæren beskytter sig selv ved at udvikle alkohol som er giftigt for mange andre organismer, men når der opnås en vis koncentration, så er det også giftigt for gæren.. der er der så visse gærtyper der er mere tolerant end andre, bl.a. visse former for vingær, enkelte kan klare en koncentration på mere end 20% og om det vil være rentabelt i forhold til den traditionelle Saccharomyces cerevisiae det aner jeg ikke eller har ikke undersøgt det... men forventeligt vil vingær være noget dyrere end den traditionelle...
Personligt har jeg anvendt gær-co2 i rigtigt mange år, men der har aldrig været tale om små-beholdere, især ikke når akvariet kommer over 30 liter...
men der er masser af dokumentation hvad angår gærs metabolisme endda til mange forskellige gærtyper, behovet er nemlig ikke det samme....
Du kan finde en hel del information her, vil du have det hele så skal der et biblioteksudlån til eller et køb, koster i omegnen af godt en tusse, og lidt billigere hvis man har et studiekort...
http://books.google.dk/books?id=8rR-6Prg3TcC&pg=PR11&lpg=PR11&dq=Yeast+Physiology+and+Biotechnology&source=bl&ots=zxmsrtib2u&sig=P1g328og3kBVg_YQTYf_q9siFic&hl=da&sa=X&ei=RcsuUonMGcPV4gTJzYHgCQ&redir_esc=y#v=onepage&q=Yeast%20Physiology%20and%20Biotechnology&f=false
De Danske gærfabrikker fremstiller gær som nævnt på baggrund af melasse, mon ikke de ville anvende traditionelt hvidt sukker hvis der var økonomi i det? http://www.danskgaer.dk/
De Danske gærfabrikker er en del af Lallemand koncernen eller blev det efter at spritfabrikkerne blev splittet op/solgt... http://www.lallemand.com/
men uanset, som nævnt så er der intet der fungerer perfekt med mindre man kan opfylde organismens metabolisme/stofskifte og det gælder i høj grad også gær...
De fleste tror også man kan klare co2 tilførsel til hvilket som helst akvarium ved at anvende 1-1½ liter sodavandsflaske, det kan man ikke, volumen er klart afgørende for hvor meget co2 blandingen er i stand til at afgive og sukkerindholdet er ofte langt højere end godt er,... så en lille volumen og et stort overskud af sukker vil gøre at blandingen brænder lynhurtigt ud bl.a. fordi der dannes alkohol hurtigt i større mængder. Gæren beskytter sig selv ved at udvikle alkohol som er giftigt for mange andre organismer, men når der opnås en vis koncentration, så er det også giftigt for gæren.. der er der så visse gærtyper der er mere tolerant end andre, bl.a. visse former for vingær, enkelte kan klare en koncentration på mere end 20% og om det vil være rentabelt i forhold til den traditionelle Saccharomyces cerevisiae det aner jeg ikke eller har ikke undersøgt det... men forventeligt vil vingær være noget dyrere end den traditionelle...
Personligt har jeg anvendt gær-co2 i rigtigt mange år, men der har aldrig været tale om små-beholdere, især ikke når akvariet kommer over 30 liter...
Lyngs — 10. september 2013, 14:39
[citat]Du kan finde en hel del information her, vil du have det hele så skal der et biblioteksudlån til eller et køb, koster i omegnen af godt en tusse, og lidt billigere hvis man har et studiekort...
Eksternt link http://books.google.dk/books?id=8rR-6Prg3TcC&pg=PR11&lpg=PR11&dq=...
De Danske gærfabrikker fremstiller gær som nævnt på baggrund af melasse, mon ikke de ville anvende traditionelt hvidt sukker hvis der var økonomi i det? Eksternt link http://www.danskgaer.dk/
De Danske gærfabrikker er en del af Lallemand koncernen eller blev det efter at spritfabrikkerne blev splittet op/solgt... Eksternt link http://www.lallemand.com/ [/citat]
Så du gad ikke lige læse min kilde? Nå, men der er lavet forsøg med rigtig mange gærtyper og de fleste, deriblandt som nævnt tidligere Saccharomyces cerevisiae, udnytter sukrose best.
Melasse er jo bare et affaldsprodukt fra sukkerproduktion. Det indeholder ca. 60% sukrose. Det er da klart at en gærproducent bruger et affaldsprodukt frem for ren sukker hvis det er billigere på den måde. At melasse så måske indeholder andet gæren har godt af i aerobe forhold er jo ikke videre brugbart for en akvarist.
Nu er det jo ikke opformeringen af gæren, vi som akvarister er interesseret i, men derimod maksimal, stabil CO2 tilførsel i forhold til omkostninger og tid.
[citat]
Personligt har jeg anvendt gær-co2 i rigtigt mange år... [/citat]
Det er aldrig for sent at lære noget nyt. Prøv lige at læs min kilde igennem.😉
Eksternt link http://books.google.dk/books?id=8rR-6Prg3TcC&pg=PR11&lpg=PR11&dq=...
De Danske gærfabrikker fremstiller gær som nævnt på baggrund af melasse, mon ikke de ville anvende traditionelt hvidt sukker hvis der var økonomi i det? Eksternt link http://www.danskgaer.dk/
De Danske gærfabrikker er en del af Lallemand koncernen eller blev det efter at spritfabrikkerne blev splittet op/solgt... Eksternt link http://www.lallemand.com/ [/citat]
Så du gad ikke lige læse min kilde? Nå, men der er lavet forsøg med rigtig mange gærtyper og de fleste, deriblandt som nævnt tidligere Saccharomyces cerevisiae, udnytter sukrose best.
Melasse er jo bare et affaldsprodukt fra sukkerproduktion. Det indeholder ca. 60% sukrose. Det er da klart at en gærproducent bruger et affaldsprodukt frem for ren sukker hvis det er billigere på den måde. At melasse så måske indeholder andet gæren har godt af i aerobe forhold er jo ikke videre brugbart for en akvarist.
Nu er det jo ikke opformeringen af gæren, vi som akvarister er interesseret i, men derimod maksimal, stabil CO2 tilførsel i forhold til omkostninger og tid.
[citat]
Personligt har jeg anvendt gær-co2 i rigtigt mange år... [/citat]
Det er aldrig for sent at lære noget nyt. Prøv lige at læs min kilde igennem.😉
USB_akvariegødning — 10. september 2013, 17:33
jeg kender godt den artikel, du har haft den oppe før, såvidt jeg husker, så jeg har ikke nærlæst den på ny...
Men der står netop beskrevet nogle af de ting som jeg er inde på..
Tips on Mixtures
You should experiment on your mixtures. Everybody has different water, with its own unique chemistry. And this influences the performance of your mixture. So try slight modifications of the yeast/sugar/water ratios till you find what lasts the longest for your situation.
og hvad er det så lige det gør at sammensætningen af vandet har en indflydelse på gær/co2 produktionen?
Det er de næringsstoffer der er i vandet og som nævnt er der ingen forskel på gær og på planter og andet der har et stofskifte, bliver det ikke tilgodeset, vil du have et middelmådigt udbytte, så manglende næringsstof til planter vil give langsommere vækst og måske endda plantedød hvis det er grelt nok, det samme er tilfældet for gær....
Det er skam let nok at få en blanding til at holde rigtigt længe, men det er ikke det samme som den også producerer co2 nok til at varetage behovet i akvariet... iøvrigt er de mål på 15 ppm kun egnet til lowtech akvarier og ligger nok i underkanten af hvad behovet er/kan være....
There is evidence that yeast mixtures last longer if you decrease the amount of yeast, and conversely last shorter periods if more yeast is used. Lower yeast also means less CO2 produced per minute, but produce more consistantly over time. Higher yeast levels will cause an initial higher burst of CO2 production with a gradually declining production over time. Keep this in mind while experimenting.
Ovenstående er mere eller mindre det samme som jeg skrev i det tidligere indlæg "De fleste tror også man kan klare co2 tilførsel til hvilket som helst akvarium ved at anvende 1-1½ liter sodavandsflaske, det kan man ikke, volumen er klart afgørende for hvor meget co2 blandingen er i stand til at afgive og sukkerindholdet er ofte langt højere end godt er,... så en lille volumen og et stort overskud af sukker vil gøre at blandingen brænder lynhurtigt ud bl.a. fordi der dannes alkohol hurtigt i større mængder. Gæren beskytter sig selv ved at udvikle alkohol som er giftigt for mange andre organismer, men når der opnås en vis koncentration, så er det også giftigt for gæren.. "
There also has been some discussion on adding other nutrients to the mixture to help the yeast grow and multiply. This is an area I have not researched directly, but may be of interest. Nitrogen seems to be a nutrient that yeast utilizes. Unfortunately the research I have gleened showed that nitrogen is used by yeast only when it is in an aerobic environment, not the anaerobic environment we are putting it in. I have not seen any direct research that showed any nutrient other than sugars are used by yeast in anaerobiosis.
Som jeg læser ovenstående så er der ikke forsøgt med den løsning jeg foreslår og down to earth, så bygger artiklen altså på det gammelkendte sukker og vand og intet andet...
så forfatteren vil jeg forslå at læse den bog jeg linker til på google.books...
det drejer sig netop om at få gæren til at trives og formere sig, gør den ikke det, så dør den skam og dermed produceres der ingen co2 overhovedet.
Så der er ikke rigtigt noget ny i den artikel for mit vedkommende.
At melasse er affaldsproduktion, tjahh.. det er det vel nok, men sukkerniveauet der er tilstede passer formentlig bedre til at holde en gærproduktion/co2 produktion igang, det er sådan set også omtalt i den artikel du linker til, men er angivet i form af at man bør eksperimentere med sukkermængden ... og det er også det jeg har skrevet tidligere at de fleste pøser alt alt for meget sukker i blandingen og dermed dannes der lynhurtigt alkohol i større mængder og ses det i sammenhæng med at volume i "brygkarret" samtidig er meget beskeden.. tjahh.. så er man heldig hvis processen holder sig kørende i 10 døgn og det er vist det de fleste oplever, eller det er mit indtryk at det i det mindste ofte sker og folk generelt synes at de får alt for lidt ud af det arbejde der er med at fremstille noget hjemmegjort... men med lidt omtanke og viden om gærens behov, så kan det lade sig gøre at trække den yderligere...
Såvidt jeg husker er du oprettet bruger på gødningen, så du kunne gå ind og læse artiklen ....
Men der står netop beskrevet nogle af de ting som jeg er inde på..
Tips on Mixtures
You should experiment on your mixtures. Everybody has different water, with its own unique chemistry. And this influences the performance of your mixture. So try slight modifications of the yeast/sugar/water ratios till you find what lasts the longest for your situation.
og hvad er det så lige det gør at sammensætningen af vandet har en indflydelse på gær/co2 produktionen?
Det er de næringsstoffer der er i vandet og som nævnt er der ingen forskel på gær og på planter og andet der har et stofskifte, bliver det ikke tilgodeset, vil du have et middelmådigt udbytte, så manglende næringsstof til planter vil give langsommere vækst og måske endda plantedød hvis det er grelt nok, det samme er tilfældet for gær....
Det er skam let nok at få en blanding til at holde rigtigt længe, men det er ikke det samme som den også producerer co2 nok til at varetage behovet i akvariet... iøvrigt er de mål på 15 ppm kun egnet til lowtech akvarier og ligger nok i underkanten af hvad behovet er/kan være....
There is evidence that yeast mixtures last longer if you decrease the amount of yeast, and conversely last shorter periods if more yeast is used. Lower yeast also means less CO2 produced per minute, but produce more consistantly over time. Higher yeast levels will cause an initial higher burst of CO2 production with a gradually declining production over time. Keep this in mind while experimenting.
Ovenstående er mere eller mindre det samme som jeg skrev i det tidligere indlæg "De fleste tror også man kan klare co2 tilførsel til hvilket som helst akvarium ved at anvende 1-1½ liter sodavandsflaske, det kan man ikke, volumen er klart afgørende for hvor meget co2 blandingen er i stand til at afgive og sukkerindholdet er ofte langt højere end godt er,... så en lille volumen og et stort overskud af sukker vil gøre at blandingen brænder lynhurtigt ud bl.a. fordi der dannes alkohol hurtigt i større mængder. Gæren beskytter sig selv ved at udvikle alkohol som er giftigt for mange andre organismer, men når der opnås en vis koncentration, så er det også giftigt for gæren.. "
There also has been some discussion on adding other nutrients to the mixture to help the yeast grow and multiply. This is an area I have not researched directly, but may be of interest. Nitrogen seems to be a nutrient that yeast utilizes. Unfortunately the research I have gleened showed that nitrogen is used by yeast only when it is in an aerobic environment, not the anaerobic environment we are putting it in. I have not seen any direct research that showed any nutrient other than sugars are used by yeast in anaerobiosis.
Som jeg læser ovenstående så er der ikke forsøgt med den løsning jeg foreslår og down to earth, så bygger artiklen altså på det gammelkendte sukker og vand og intet andet...
så forfatteren vil jeg forslå at læse den bog jeg linker til på google.books...
det drejer sig netop om at få gæren til at trives og formere sig, gør den ikke det, så dør den skam og dermed produceres der ingen co2 overhovedet.
Så der er ikke rigtigt noget ny i den artikel for mit vedkommende.
At melasse er affaldsproduktion, tjahh.. det er det vel nok, men sukkerniveauet der er tilstede passer formentlig bedre til at holde en gærproduktion/co2 produktion igang, det er sådan set også omtalt i den artikel du linker til, men er angivet i form af at man bør eksperimentere med sukkermængden ... og det er også det jeg har skrevet tidligere at de fleste pøser alt alt for meget sukker i blandingen og dermed dannes der lynhurtigt alkohol i større mængder og ses det i sammenhæng med at volume i "brygkarret" samtidig er meget beskeden.. tjahh.. så er man heldig hvis processen holder sig kørende i 10 døgn og det er vist det de fleste oplever, eller det er mit indtryk at det i det mindste ofte sker og folk generelt synes at de får alt for lidt ud af det arbejde der er med at fremstille noget hjemmegjort... men med lidt omtanke og viden om gærens behov, så kan det lade sig gøre at trække den yderligere...
Såvidt jeg husker er du oprettet bruger på gødningen, så du kunne gå ind og læse artiklen ....
Lyngs — 10. september 2013, 20:50
[citat]
There also has been some discussion on adding other nutrients to the mixture to help the yeast grow and multiply. This is an area I have not researched directly, but may be of interest. Nitrogen seems to be a nutrient that yeast utilizes. Unfortunately the research I have gleened showed that nitrogen is used by yeast only when it is in an aerobic environment, not the anaerobic environment we are putting it in. I have not seen any direct research that showed any nutrient other than sugars are used by yeast in anaerobiosis.
Som jeg læser ovenstående så er der ikke forsøgt med den løsning jeg foreslår og down to earth, så bygger artiklen altså på det gammelkendte sukker og vand og intet andet...
så forfatteren vil jeg forslå at læse den bog jeg linker til på google.books...
det drejer sig netop om at få gæren til at trives og formere sig, gør den ikke det, så dør den skam og dermed produceres der ingen co2 overhovedet.
Så der er ikke rigtigt noget ny i den artikel for mit vedkommende.[/citat]
Så den viden om anaerobe forhold som han bygger sin vejledning på er ukorrekt? Bliver der i den bog du henviser til påvist at gær bruger de samme næringsstoffer og formerer sig under både aerobe og anaerobe forhold?
Jeg ved godt at du er dybt passioneret akvarist med meget grønne fingre.😉 Vi har på intet tidspunkt været uenige om at man selvfølgelig skal tilpasse sin blanding af vand, gær og sukker til ens behov. Der hvor jeg står lidt af er når du, måske netop pga. de grønne fingre, vil tilsætte andet uden at det tilsyneladende gør ret meget andet end at komplicere tingene.
Jeg har flere gange prøvet at finde noget dokumentation hvor der er lavet et reelt forsøg med tilsætning af "det 3. krydderi". Hvor det kan påvises at det har en betydelig stabiliserende og/eller forlængende effekt på produktionen af CO2.
[citat] At melasse er affaldsproduktion, tjahh.. det er det vel nok, men sukkerniveauet der er tilstede passer formentlig bedre til at holde en gærproduktion/co2 produktion igang, det er sådan set også omtalt i den artikel du linker til, men er angivet i form af at man bør eksperimentere med sukkermængden ... og det er også det jeg har skrevet tidligere at de fleste pøser alt alt for meget sukker i blandingen og dermed dannes der lynhurtigt alkohol i større mængder og ses det i sammenhæng med at volume i "brygkarret" samtidig er meget beskeden.. tjahh.. så er man heldig hvis processen holder sig kørende i 10 døgn og det er vist det de fleste oplever, eller det er mit indtryk at det i det mindste ofte sker og folk generelt synes at de får alt for lidt ud af det arbejde der er med at fremstille noget hjemmegjort... men med lidt omtanke og viden om gærens behov, så kan det lade sig gøre at trække den yderligere...
Såvidt jeg husker er du oprettet bruger på gødningen, så du kunne gå ind og læse artiklen .... [/citat]
Sukrose er sukrose. Så hvis vi lige sætter det med andre næringsstoffer til siden så er det det sukker vi bruger til dagligt, alm. strøsukker, og melasse det samme ud over koncentrationen.
Sukkermængden har ikke direkte noget med mængden af alkohol at gøre. Det er derimod spild af sukker hvis man har puttet mere i blandingen end gæren kan nå at bruge inden den har produceret så meget alkohol at den selv dør af det.
Men nok flueknepperi, vi er grundlæggende enige (jeg har skam læst stort set hele din side både forfra og bagfra hvilket, sammenfattet med flere andre sider, har hjulpet mig meget med mine planter;) ). Der er flere faktorer der skal tages højde for.
Selv har jeg brugt 2 5L dunke til mit 250L planteakvarie. Jeg både aktiverer mit tørgær og tager højde for lufttemperaturen når jeg afmåler mængden af gær, så er også lidt en nørd. 🙂 Jeg mangler bare stadig at finde/se en påvisning af at det generelt, i CO2 produktion til akvarier, kan svare sig at tilsætte andet end vand/gær/sukker.
There also has been some discussion on adding other nutrients to the mixture to help the yeast grow and multiply. This is an area I have not researched directly, but may be of interest. Nitrogen seems to be a nutrient that yeast utilizes. Unfortunately the research I have gleened showed that nitrogen is used by yeast only when it is in an aerobic environment, not the anaerobic environment we are putting it in. I have not seen any direct research that showed any nutrient other than sugars are used by yeast in anaerobiosis.
Som jeg læser ovenstående så er der ikke forsøgt med den løsning jeg foreslår og down to earth, så bygger artiklen altså på det gammelkendte sukker og vand og intet andet...
så forfatteren vil jeg forslå at læse den bog jeg linker til på google.books...
det drejer sig netop om at få gæren til at trives og formere sig, gør den ikke det, så dør den skam og dermed produceres der ingen co2 overhovedet.
Så der er ikke rigtigt noget ny i den artikel for mit vedkommende.[/citat]
Så den viden om anaerobe forhold som han bygger sin vejledning på er ukorrekt? Bliver der i den bog du henviser til påvist at gær bruger de samme næringsstoffer og formerer sig under både aerobe og anaerobe forhold?
Jeg ved godt at du er dybt passioneret akvarist med meget grønne fingre.😉 Vi har på intet tidspunkt været uenige om at man selvfølgelig skal tilpasse sin blanding af vand, gær og sukker til ens behov. Der hvor jeg står lidt af er når du, måske netop pga. de grønne fingre, vil tilsætte andet uden at det tilsyneladende gør ret meget andet end at komplicere tingene.
Jeg har flere gange prøvet at finde noget dokumentation hvor der er lavet et reelt forsøg med tilsætning af "det 3. krydderi". Hvor det kan påvises at det har en betydelig stabiliserende og/eller forlængende effekt på produktionen af CO2.
[citat] At melasse er affaldsproduktion, tjahh.. det er det vel nok, men sukkerniveauet der er tilstede passer formentlig bedre til at holde en gærproduktion/co2 produktion igang, det er sådan set også omtalt i den artikel du linker til, men er angivet i form af at man bør eksperimentere med sukkermængden ... og det er også det jeg har skrevet tidligere at de fleste pøser alt alt for meget sukker i blandingen og dermed dannes der lynhurtigt alkohol i større mængder og ses det i sammenhæng med at volume i "brygkarret" samtidig er meget beskeden.. tjahh.. så er man heldig hvis processen holder sig kørende i 10 døgn og det er vist det de fleste oplever, eller det er mit indtryk at det i det mindste ofte sker og folk generelt synes at de får alt for lidt ud af det arbejde der er med at fremstille noget hjemmegjort... men med lidt omtanke og viden om gærens behov, så kan det lade sig gøre at trække den yderligere...
Såvidt jeg husker er du oprettet bruger på gødningen, så du kunne gå ind og læse artiklen .... [/citat]
Sukrose er sukrose. Så hvis vi lige sætter det med andre næringsstoffer til siden så er det det sukker vi bruger til dagligt, alm. strøsukker, og melasse det samme ud over koncentrationen.
Sukkermængden har ikke direkte noget med mængden af alkohol at gøre. Det er derimod spild af sukker hvis man har puttet mere i blandingen end gæren kan nå at bruge inden den har produceret så meget alkohol at den selv dør af det.
Men nok flueknepperi, vi er grundlæggende enige (jeg har skam læst stort set hele din side både forfra og bagfra hvilket, sammenfattet med flere andre sider, har hjulpet mig meget med mine planter;) ). Der er flere faktorer der skal tages højde for.
Selv har jeg brugt 2 5L dunke til mit 250L planteakvarie. Jeg både aktiverer mit tørgær og tager højde for lufttemperaturen når jeg afmåler mængden af gær, så er også lidt en nørd. 🙂 Jeg mangler bare stadig at finde/se en påvisning af at det generelt, i CO2 produktion til akvarier, kan svare sig at tilsætte andet end vand/gær/sukker.
USB_akvariegødning — 11. september 2013, 01:24
Ja, det vil jeg mene, men det kan man egentlig ikke laste ham for, for det er ekstremt svært at finde noget lige om næring af gær, uanset om du søger på det, så vil de fleste links gå til den del af metabolismen som man hos gær kan udnytte til diverse forskellige formål, det sidste lange stykke tid har fokus ligesom været på fremstilling af Bioethanol... så man ryger altså ind i hvad der sådan set udelukkende går på gærens evne til at omsætte sukker, men den lever ikke kun af sukker...
forskellen på de aerobe og de anaerobe forhold er som bekendt ilts tilstedeværelse ved den første og den er manglende ved det andet forhold, da gæren skal reducere eller rettere oxidere visse stoffer for at kunne gennemføre processen så vil den skulle køre en ekstra cyklus for at foretage den del (NADHP, NADH, NAD, ATP og hvad alle disse processer ellers hedder ATP f.eks. er også kendt fra plantens fotosyntes og kaldes for Calvin-cyklus http://da.wikipedia.org/wiki/Calvin-cyklus... det er komplicerede processer... men det der foregår er stort set omtalt i det link jeg lagde op i #6.
Men for at disse ting og meget andet kan fungere skal gærcellen have adgang til en masse forskellige uorganiske stoffer for at det fungerer... en af dem mens jeg husker det, nemlig kvælstof delen, der kan gæren ikke ernæres med udelukkende Nitrat, som det f.eks. er tilfældet hos planter.
Her er en liste over de stoffer der anvendes til en
laboratorie stamopløsning-
Potassium phosphate buffer ....... Potassium phosphate (monobasic)
.................................. Potassium phosphate (dibasic)
Calcium chloride ................. Calcium chloride
Other salts ....................... Ammonium sulphate
................................... Sodium chloride
................................... Magnesium sulphate
Vitamins I ........................ Biotin
................................... Calcium pantothenate
................................... Inositol
................................... Pyridoxine hydrochloride
Vitamins II ....................... Folic acid
................................... p-Aminobenzoic acid
................................... Niacin
................................... Riboflavin
Trace elements I .................. Boric acid
................................... Copper sulphate
................................... Zinc sulphate
................................... Potassium iodide
Trace elements II ................. Manganese sulphate
................................... Sodium molybdate
Ferric chloride ................... Ferric chloride
Ovennævnte er udpluk fra bogen
METHODS IN MOLECULAR BIOLOGY™ 313
Yeast Protocols, Second Edition, Edited by Wei Xiao, Department of Microbiology and Immunology, University of Saskatchewan, Saskatoon, Saskatchewan, Canada
ISBN 1-58829-437-4
Udgivet i 2006.
Som det ses af ovennævnte så er behovet for visse af næringsstofferne tilstede i melasse og ikke tilstede i hvidt sukker. http://en.wikipedia.org/wiki/Molasses
Så det er altså ikke helt det samme...
Tjahhh, hvorfor skulle mine grønne fingre komplicere tingene, det er der vist ingen grund til, naturen er kompliceret nok i sig selv også uden min eller mine fingres indblanding... 😎
Jo, mængden af sukker og volume af blandingen har indflydelse på hvor hurtigt gæren gror og hvor hurtigt der dannes alkohol og temperaturen spiller også her en stor rolle i hvor hurtig processen kører..
Dit valg af beholder lyder meget fornuftigt og ligeledes håndtering af gæren....
Jeg kan ikke svare dig på om det kan svare sig, men mener ikke der er tale om at investere en masse finanser i det for at gøre forsøget ...
Men savner du flere oplysninger, så er der masser at finde omkring gær især hvis man søger på brygning af øl og vin.... der anvender man iøvrigt også gærnærings-salt...
forskellen på de aerobe og de anaerobe forhold er som bekendt ilts tilstedeværelse ved den første og den er manglende ved det andet forhold, da gæren skal reducere eller rettere oxidere visse stoffer for at kunne gennemføre processen så vil den skulle køre en ekstra cyklus for at foretage den del (NADHP, NADH, NAD, ATP og hvad alle disse processer ellers hedder ATP f.eks. er også kendt fra plantens fotosyntes og kaldes for Calvin-cyklus http://da.wikipedia.org/wiki/Calvin-cyklus... det er komplicerede processer... men det der foregår er stort set omtalt i det link jeg lagde op i #6.
Men for at disse ting og meget andet kan fungere skal gærcellen have adgang til en masse forskellige uorganiske stoffer for at det fungerer... en af dem mens jeg husker det, nemlig kvælstof delen, der kan gæren ikke ernæres med udelukkende Nitrat, som det f.eks. er tilfældet hos planter.
Her er en liste over de stoffer der anvendes til en
laboratorie stamopløsning-
Potassium phosphate buffer ....... Potassium phosphate (monobasic)
.................................. Potassium phosphate (dibasic)
Calcium chloride ................. Calcium chloride
Other salts ....................... Ammonium sulphate
................................... Sodium chloride
................................... Magnesium sulphate
Vitamins I ........................ Biotin
................................... Calcium pantothenate
................................... Inositol
................................... Pyridoxine hydrochloride
Vitamins II ....................... Folic acid
................................... p-Aminobenzoic acid
................................... Niacin
................................... Riboflavin
Trace elements I .................. Boric acid
................................... Copper sulphate
................................... Zinc sulphate
................................... Potassium iodide
Trace elements II ................. Manganese sulphate
................................... Sodium molybdate
Ferric chloride ................... Ferric chloride
Ovennævnte er udpluk fra bogen
METHODS IN MOLECULAR BIOLOGY™ 313
Yeast Protocols, Second Edition, Edited by Wei Xiao, Department of Microbiology and Immunology, University of Saskatchewan, Saskatoon, Saskatchewan, Canada
ISBN 1-58829-437-4
Udgivet i 2006.
Som det ses af ovennævnte så er behovet for visse af næringsstofferne tilstede i melasse og ikke tilstede i hvidt sukker. http://en.wikipedia.org/wiki/Molasses
Så det er altså ikke helt det samme...
Tjahhh, hvorfor skulle mine grønne fingre komplicere tingene, det er der vist ingen grund til, naturen er kompliceret nok i sig selv også uden min eller mine fingres indblanding... 😎
Jo, mængden af sukker og volume af blandingen har indflydelse på hvor hurtigt gæren gror og hvor hurtigt der dannes alkohol og temperaturen spiller også her en stor rolle i hvor hurtig processen kører..
Dit valg af beholder lyder meget fornuftigt og ligeledes håndtering af gæren....
Jeg kan ikke svare dig på om det kan svare sig, men mener ikke der er tale om at investere en masse finanser i det for at gøre forsøget ...
Men savner du flere oplysninger, så er der masser at finde omkring gær især hvis man søger på brygning af øl og vin.... der anvender man iøvrigt også gærnærings-salt...
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.