Pseudocrenilabrus philander - Blålæbet mundruger

Hej alle.

Jeg forsøger mig i tiden med Pseudocrenilabrus philander i et decideret arts akvarie. Jeg har dog lidt spørgsmål vedrørende arten, til andre der har erfaringer med disse. Så hvis I/du har noget god og reelt viden at byde ind med så skriv endelig! Generelt synes jeg at der findes meget tvivlsom artsbeskrivelser på denne 🙂

Har haft den for år tilbage. Den er ret nem at få til at yngle i alm. ledningsvand og hyggeligt at se moderen pusle om ungerne og få dem indenbords i en fart, når man nærmer sig glasset 🙂
Hannen graver en lille fordybning i sandet/gruset, hvor hun lokker hunnen hen for at lægge æg. Efter parringen tager hunnen æggene i munden hvor de udruges.
De kan være temmelig aggressive ift. deres beskedne størrelse, så det er nok en god ide med dit artsakvarium 😉
Det er bedst med en han til flere hunner og husk godt med skjul til disse.
Held og lykke med projektet.

Mange tak for svaret. Jeg har læst artsbeskrivelse og netop det du skriver har jeg læst mig til. Dejligt at ledningsvand fungerer. Jeg tænker dog om du erfaring med hvilke vandforhold de lidt mere specifikt går i? PH, KH, optimal yngle temperatur? Jeg har dog pt. kun én han og én hun.

Nogle holder vand, andre holder fisk - og jeg tilhører klart sidste kategori 😉
Indrømmet, jeg måler meget sjældent KH og PH, men sætter mig ind i fiskenes behov og kigger efterfølgende ind i akvariet, iagttager hvordan fiskene har det og de øvrige synlige forhold.

Men når nu det med vandværdierne interesserer dig, så kan jeg fortælle, at der en sjov ting med visse tropiske ferskvandsfisk, som jeg i særlig grad observererede med disse cichlider. Og det er, mener man, en evolutionær mekanisme, der forhindrer for megen indavl, nemlig at PH værdi og temperatur har indvirkning på afkommets køn. Således er der forskel på kønsfordelingen i kuldene under hhv. regntid og tørketid.
Min erfaring var, at på hårdt københavner-akvarievand fik jeg et markant flertal af hanner i hvert kuld. Måske ville det være anderledes nu, hvor jeg mest bruger regnvand? Det kunne være virkelig interessant, hvis du prøvede at eksperimentere med det, og samtidig løbende målte vandværdierne og vendte tilbage med dine erfaringer.🙂

Ja, det må sandelig siges at være en interessant teori og endnu mere spændende at du faktisk selv har observeret det. Det må jeg holde øje med!

Nå, første skridt er vel at få "skidtet" til at yngle.... 😀

Jeg har pt. kun én hun og én han, jeg tænker at jeg skal anskaffe mig et par hunner mere. Det skal siges at der er rigelig plads og gemmesteder til den ene hun jeg har, men tænker at yngle chancen er betydelig større med flere hunner.

Helt skikert. Hvor længe har du haft dem gående?
Han viser vel intersse for hende?
Mine ynglede en lille uges tid efter jeg havde købt dem, og efter at de havde slagtet alle guppierne i akvariet, så måske levende foder fremrykker processen 😀

Hm. De har gået med andre arter i 2 måneder cirka. Men de har nu gået 1,5 uge alene i decideret arts akvarie (se min profil). Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt han viser hende interesse eller om han jager/kæmper mod hende. De får ret varieret kost i form af myggelarver, daphnier, cyclops, krill og flagefoder. De bliver fodret hver dag, men er påpasselig med overfodring. Vandværdierne er fine (ingen nitrat/nitrir). PH-værdien har en tendens til at være en anelse høj, men ikke noget faretruende. Hårdheden er ret høj grundet ledningsvandet herfra området. 🙂

Og havde du ligeledes kun et par?

Ja, jeg startede med et par, men købte hurtigt en hun mere, idet hannerne kan have en ret udmattende måde at vise interesse på, jvf det du skriver 😉
Pseudocrenilabrus går ikke for at være vanskelig, hverken med vand eller foder, og det lyder jo som om de har det godt hos dig.

Tak for de betryggende ord - det er altid rart at blive bekræftet lidt i det man laver. Hvilke temeperaturer har du erfaret værende de bedste i forbindelse med yngel? 🙂

Den har nok ligget på en 25-27 grader, men igen, de er ikke sarte, bare vi selvfølgelig frholder os til at de lever i troperne.
Jeg har læst at de hvor de bor, yngler mest i februar i regntiden, så måske et let kølig vandskifte kunne sætte noget igang.
Temperaturen i akvariet kan også spille ind på udrugningstiden på æggene. Det går lidt hurtigere med god varme.

Update: Jeg har nu 11 mundrugere i akvariet. 3 hanner og 8 hunner. Jeg har idag forsøgt mig med et koldt vandskifte (lige omkring 20 grader). De har i en periode fået levende foder og har virkelig NYDT det. Vandværdier og miljøet generelt ser faktisk ret fint og stabilt ud.

De ser ud til at opføre sig meget naturligt, nogle gange har de dog perioder hvor de står HELT stille i vandet og så skal man virkelig holde øje for at kunne se dem. Jeg er ikke bekymret for denne adfærd, men kan du nikke genkende til det?

Hvad angår yngel så har jeg desværre det tilgode. :/

havde et par i 60 l, de gik i Viborg vand fra hanen.. ynglede lystigt :-) tror der var 26 grader :-)

Kiff - tak for indsparket. Jeg må nok endnu engang konstatere at jeg må væbne mig med tålmodighed. De er bare ikke super nemme at finde herhjemme, eller i al fald heroppe. Så det ville være rigtig sjovt at yngle dem.

Er ikke selv særlig tålmodig, selvom det næsten er et must i denne hobby *uhh* tror til tider fiskene har regnet os ud, og bare ikke vil det vi vil 😉 lyder til du gør alt for de små, så der er nok kun at vente, som du siger
🙂

Tålmodighed ..........
Det er jo levende væsener vi har med at gøre. Hvad nu hvis der ikke er nogen af de 11 der ser hinanden som en mulig partner............. eller ikke lige syntes omgivelserne er perfekte.......... eller ikke lige syntes at det er den tid på året at de lige har lyst til at formrer sig...... osv.
Det er jo de tusindvis af forskellige små detaljer der gør hobbyen både udfordrende og spændende.
Ellers var det jo lidt som at lægge puslespil, i med vand, grus, dekoration og nogle fisk der lige yngler og så er den skid slået.

Men hold du bare modet oppe, som der allerede er skrevet er den jo normalt ikke så svær igen. Jeg har haft mange unger hos dem af mine, og har også pt en hun med skuffe.

Hannen er meget ofte en rigtig børste, han spørger ikke om hunnen har lyst til at lege, han kommer og siger at nu har han lyst, og hvis hun ikke forstår det, må hun jo bare ha klø til hun forstår.

Og pas på med for mange hunner på for lidt plads, de er faktisk også ret hårde over for hinanden, og vil gerne oprette deres eget lille territorium, hvor der helst skal være godt med skjulesteder. Hvis de ikke kan få det, kan det godt lægge en dæmper på deres legelyst. Det er i hvert fald mine erfaringer med dem jeg har, som jeg har haft et sted mellem 3 og 4 år.

Hermed en lille update.

Jeg tror MÅSKE jeg har en hun med skuffe - men jeg er ikke helt sikker. De trives allesammen og har det som jeg ser det som blommen i et æg. Filteret (baggrund) er ved at være oppe og stå og cyklus er snart kørt helt ind. Jeg fodrer pt. med myggelarver i form af frostfoder.

Billeder af den mistænkte hun:



Og til der siger at denne art ikke er fantastisk FLOT(!!!!):

Desuden har jeg nu konstateret at den mistænkte hun ikke spiser. Nu kan jeg jo kun håbe det er skuffe og ikke sygdom. *blink*

OG - hvis det er yngel, hvordan anbefaler I så at jeg håndterer ynglen? Skal jeg flytte hunnen nu, vente til den har klækket yngel eller bare lade den være? Og skal jeg fodre med noget specielt når og hvis yngel bliver fritsvømmende?

Hej, det lyder jo umiddelbart som om der er gevinst, tillykke!
Jeg ville ikke gøre noget i første omgang, artemia er godt når de bliver fritsvømmende 🙂

Nå.. Nu kan jeg konstatere at de alle spiser igen. Så enten har ingen af hunnerne været med skuffe, ellers har hun smidt/spist dem. Jeg kan ikke mundrugerens yngleadfærd godt nok til at kunne sige hvad der er mest sandsynligt. Muntre mig endelig op! *doh*