CO2 om natten?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Marie94 — 27. oktober 2013, 16:09

Heej allesammen 🙂

Jeg har lavet et hjemmelavet CO2-anlæg med en glaskeramisk diffuser. Akvariet er 250L og jeg har brugt 2x2L og 1x1,5L flasker til anlægget. Når jeg kobler det hele sammen kan jeg se at CO2'en fint løber igennem slangen og ind i diffuseren, men at der ikke kommer noget CO2 ud af diffuseren. Jeg har læst mig til at det kan være svært at opbygge et ordentligt tryk til en glaskeramisk diffusor, og selvom jeg har anlægget kørende i flere timer, så sker der ikke noget. Ville der ske noget ved at lade CO2-anlægget køre om natten så der blive et ordentligt tryk, eller ville det være farligt for fiskene? 🙂

Mvh
Marie

Tue T — 27. oktober 2013, 16:57

Hej som du selv er inde på så skal der noget tryk til keramisk diffuser, du kan med fordel lave sætte din nye blanding til om aftenen, og så bygger den tryk op natten over.
Hvor mange timer det tager er svært at sige, afhænger af blandingen og din diffuser, men er der ikke kommet noget efter et lille døgn ville jeg nok kigge efter utætheder.
Mht at lade det køre om natten så har man jo ikke det store valg med diy gærblanding, medmindre du vil tage det op hver aften?
er der overfalde cirkulation nok ville jeg ikke bekymre mig om det, du kan evt sætte en luftpumpe til at køre i de timer lyset er slukket.

Marie94 — 27. oktober 2013, 17:19

Okay, mange tak 🙂 Der er rimelig god overfladecirkulation heldigvis, så jeg tror jeg vil prøve at lade det køre om natten 🙂 Jeg har desuden en lille klemme som er beregnet til at skrue på slanger. Ville det være en ide at bruge sådan en om natten, når der er kommet godt med tryk på?

Tue T — 27. oktober 2013, 17:25

Nej du skal ikke bruge klemmer eller lignende og holde trykket tilbage. så bygger trykket jo bare op indtil noget fejler.

viggo0 — 27. oktober 2013, 17:27

#3: nej, det er faktisk en smule farligt, at stoppe slangen fuldstændig på den måde. Selvom der nok ikke ville ske det store ved det. Bare lad det køre hele tiden som Tue T er inde på.

Marie94 — 27. oktober 2013, 17:37

Okay, ingen klemmer 🙂 Jeg er bare så bange for at fiskene dør af for meget CO2 om natten, nu hvor planterne ikke skal bruge det.

Tue T — 27. oktober 2013, 17:45

Det syntes jeg ikke du skal bekymre dig om, undgå at bruge ret meget gær, en klump på størrelse med en hasselnød og nok også ærtestørrelse er ok til 1½ - 2liter flasker syntes jeg. (og vi snakker normal bagegær)
Alternativt må du jo kigge på et trykflaskesæt hvis du ikke "stoler" på diy gærmix, men de er jo ret dyre i indkøb.

Grossmann — 27. oktober 2013, 18:03

Jeg lavede mit af to 5 liters dunke hvor jeg har blandet 250 gram sukker, en klump gær på størrelse med en hasselnød og så 2,5 liter vand. Det tog ca 2 døgn før det kørte jævnt men det leverer en rolig og stabil mængde.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.