For meget FE?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Lise HJ — 13. november 2013, 09:05
Jeg har et akvarium på 450 liter der har kørt i 2½ uge hvor der er gør det selv bundlag efter opskriften på det med fin spagnum, rødler og rexolin. Jeg har under opstarten holdt meget øje med ammonium og nitrit, da jeg var nødt til at putte fisk i fra dag 3 og har derfor også haft hyppige vandskift. Så målte jeg her for sjov i går indholdet af jern (FE) da det alligevel er i mit dråbesæt. Jeg opdagede til min forskrækkelse at værdien var på ca. 1 og det er langt ude i det røde område på min JBL dråbe test oversigt.
Så vidt jeg forstår bør det være mellem 0.1-0.2, så en værdi på 1 virker jo af rigtig meget. Har forsøgt at Google mig til hvor farligt det egentlig er, men her finder jeg kun noget om at det nok vil give problemer med alger (det har jeg dog ikke endnu!). Er der nogen der kan svare på hvor farlig (om det er farligt?) for mine fisk?
Den her værdi på 1 er jo opnået på trods af hyppige vandskift (mellem 25% og 30% ca. hver anden dag), så er det fordi at jeg har gjort noget galt da jeg lavede bundlaget? Og er der nogen forslag (ud over vandskift) til hvordan jeg kan få sænket værdien?
Mvh Lise
Channa — 13. november 2013, 10:42
Har du prøvet at teste dit postevand ? Det kan være det ikke er akvariet der er skyld i de høje værdier.
Som du selv har fundet ud af, er det god næring til alger.
USB_akvariegødning — 13. november 2013, 13:48
Det jern der måles på eller rettere det der er frit tilgængeligt i vandet er Fe3+ som rent faktisk er det jern der er mest vanskelig for planterne at optage, derfor kompenseres der som oftest for dette forhold ved at preparere jernet via forskellige chelateringsmetoder, ikke alle er lige optimale at anvende i forbindelse med akvariebrug, det kan du se lidt om her hvorfor http://akvariegoedning.dk/index.php/forum/Anden-Kemi/23879-Chelateret-mikro-og-UV
jeg tvivler også meget på om dit testgrej kan tage højde for disse metoder og derfor vil være misvisende med det faktiske resultat... Iøvrigt er indholdet af jern og niveauer ofte foreholdt tidligere tiders indsigt og viden om jern og der angives ofte at 0,1 -0,5 ppm er mere end rigeligt, hvilket så ikke helt holder vand, den eneste måde man rent faktisk kan se om der er tilstrækkeligt med tilgængeligt jern og i rette form i akvariet er ved selvsyn at betragte planterne og om de har en sund grøn kulør, iøvrigt spiller magnesium en betydelig rolle for planterne og deres optag af jern, mangler der magnesium begrænses planten i dens optag af jern og der vil kunne udvikles symptomer på jernmangel, selvom det ingenlunde er tilfældet at der mangler jern, idet magnesiummanglen hindrer optagelsen af jern er det således ikke tilfældet at der er jernmangel selv om det tager sig sådan ud.... Calcium-mangel(sjældent her i landet)gør iøvrigt samme trick, men et led længere ude i kæden idet mangel på Calcium hindrer planten i at optage magnesium og dermed også jern, så der er intet der er som det ser ud til at være eller det kan forholde sig sådan... det kræver erfaring at gennemskue sådanne forhold...
For at vende tilbage til jernet, så er et indhold af jern mellem 1 og 2 ppm fint og ukritisk, så du kan altså være helt tryg ved det du har målt, som iøvrigt som omtalt formentlig er misvisende...
I bunden, vel at mærke hvis den er anlagt korrekt med rødler osv... der vil helt automatisk dannes det der kaldes anaerobe forhold, altså iltfrie forhold og det gør at den form for jern der findes der vil være Fe2+, hvilket er det jern der optages lettest og bedst af planterne, der styrer planterne nemlig suverænt optaget og diverse oxiderings-trin af jernet, alle planter optager når de har rødder fortrinsvis jernet den vej..
Grunden til at man tilfører chelateret jern i vandet er at visse planter ikke forsyner sig via bundlaget, det drejer sig f.eks. om mosser, Anubias, Bolbitis, flydeplanter m.m. der alle er afhængige af at have en tilgængelig kilde direkte fra vandet, da de som nævnt ikke anvender eller har rødder i bundlaget og indledningsvis vil også en hel del stængelplanter nyde fordel af det forhold især hvis de klippes jævnligt og der ikke levnes dem chance for at udvikle et rodnet...
Hvis jernet der er at finde i vandfasen ikke var chelateret, så ville jernmolekylet slet og ret blive så stort at planterne rent fysisk ikke ville være i stand til at optage det, så chelateringen gør altså at jern-molekylet holdes så lille at planterne er i stand til at absorbere dem...
Alle næringsstoffer inkl. jern er omgivet af nogle kemisk fysiske love, der gør at jern fikseres af f.eks. en lerbund, leret er fra naturens side negativt ladet og jern, samt zink, bor, og alle de øvrige mikronæringsstoffer er plus-ladede (Fe2+), hvilket gør at leret binder dem til sig og det hele fungerer mere eller mindre som lerbunden værende en stor elektromagnet i akvariet, der er selvfølgelig en grænse, så er der tilført mere mikrogødning(jern) end der kan opnås en balance mellem de kemiske ladninger i bunden og gødningen, så vil det overskydende frigives til vandet indtil der er opnået en balance...
Så længe næringsstofferne er bundet i bundlaget er den eneste metode for planterne til at få del i det at den udveksler en jern-ion med f.eks. en brint ion, så der hele tiden er balance i bunden rent "elektrisk", Brint er H+, og det er der jo masser af i vand og dermed også et stort indhold i planterne, det sker ikke automatisk, men planterne kan foretage den såkaldte ion-bytning ved at udveksle et H+ til gengæld for et Fe+, du kan iøvrigt læse mere om det forhold, samt en del af de andre nævnte i denne artikel http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning/298-naeringsmangel-hos-akvarieplanter
For at svare dig på om din bund er anlagt forkert, vil det være en fordel at du opgiver hvilken opskrift du har anvendt, samt hvor store mængder der er anvendt af Rexolin APN, går jeg ud fra, der findes flere forskellige Rexolin typer bl.a. een der udelukkende består af jern (Fe3+), hvor Rexolin APN er en blandet mikrogødning.
Lerbunden er iøvrigt et godt buffer-materiale især hvis man indsætter fisk før bunden som sådan er fuldt modnet bakterielt idet ammonium er Nh4+, vil ler-bunden af samme årsag være i stand til også at fiksere den del indenfor en vis grænse, det kræver dog at Ph-værdien i akvariet er under 7 ellers dannes der Ammoniak Nh3, omkring akvariets kemi kan du læse mere her http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/109-akvariets-kemi/992-kvaelstofkredslob-kemien-og-filtre
Lise HJ — 15. november 2013, 19:05
Tak for det fyldestgørende svar og undskyld for den sene respons. Jeg er ikke så stærk i kemi, men ud fra hvad jeg forstår, så måler mit testsæt én type jern (sandsynligvis) og der er også en anden type (som er den planterne skal bruge?). Betyder det så ikke bare at der mindst er så meget (og sikkert mere) end det testen viser? Jeg er glad for at høre at du ikke mener det er skadelige værdier, for jeg har målt den igen i dag og den er stadig lige høj. Planterne har jeg svært ved at bedømme, for de har kun været i akvariet et par uger og mine fisk synes åbenbart bedre om at de flyder i overfladen (de hiver dem i hvert fald op!) så jeg har genplantet en del af dem 1-2 gange efterhånden.
Jeg har doseret bundlagsgødningen efter http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/53-gordetselv/222-usb-bundlagsgodning, dog fik jeg forvirret mig selv, så der i nederste lag kun er halvdelen af det rexolin apn der burde være (som i øvrigt er købt ved dig).
Der er i alt 13 kg ler, 13L spagnum og så er der så brugt henholdvis 25 og 50g rexolin, med mindst i det nederste lag.
Jeg har anlagt den efter denne artikel http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/110-begynder/1952-start-med-et-kanon-bundlag og der er 6-7 cm Neptungrus ovenpå.
Resten af mine værdier er nu rigtig pæne og jeg er nede på at lave vandskift hver 3. dag (og regner egentlig med at sætte det op til en gang om ugen om et par vandskift).
USB_akvariegødning — 16. november 2013, 18:50
planterne vil også først for alvor begynde at gøre brug af gødningen efter ca. en lille måned, de første 14 dage bruger de på at sætte rødder og i det hele taget omstille til det nye liv under vand, så du skal ikke forvente en reduktion før efter den tid, ikke lige bortset fra den del du fjerner ved vandskifte... til gengæld kan man så sige, så vil bunden også kunne levere mikronæringsstoffer i rigtigt mange år.
og man kan sige at du ikke behøver være nervøs for at planterne begrænses på det grundlag ... men som nævnt er netop den del ofte en begrænsende faktor i akvariet, det er det ikke når du bruger sådan en bund og den vil også lade op igen hvis du bruger en flydende gødning der også indeholder mikronæringsstoffer og hen ad vejen bliver det sådan at bunden vil optage en hel del af det overskud der måtte være på den bekostning og det vil være afhængigt igen af bakteriernes indhug og ligeledes de planter du har og hvor stort et forbrug de har af mikronæringsstoffer direkte fra vandet ...
men som nævnt, behøver du ikke være nervøs for indholdet eller mængden af det og hvad målingen angår tør jeg ikke sige noget præcist, for jeg aner ikke hvilke typer af jern som JBL's testsæt kan måle for... og som også nævnt kan der nemt være en fejlkilde eller måske flere pga. chelateringen... der kan dog være et forhold der gør at der frigøres en del jern og for den sags skyld også af de andre mikronæringsstoffer, og det er hvis akvariets Ph værdi stiger over ca. 7,5 der vil chelateringen blive ustabil hvorved jernet i princippet kan frigives... så det er muligvis sådan noget du oplever og det skulle så gerne falde på plads når akvariet stabiliserer sig og der i bunden dannes lidt surere forhold...
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.