Akvarie kælder

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

TorbenS — 22. oktober 2007, 16:35

Jeg overtager snart en bolig med en dejlig tør kælder
Det er tanken at opstille "et antal" akvarier i denne, men hvordan forholder man sig til fugt fra akvarierne?

Er der nogen der har nogle geniale løsninger på dette? og er det overhovedet et problem?

Jeg overvejer at insallere soldrevet ventilator, men hører gerne om der er andre der har fundet en god løsning så det stadigt er muligt at holde fugt niveauet på de 55%

Elund — 22. oktober 2007, 17:10

Hvordan er fundamentet. Er det beton eller sten??

Hilsen Kasper

Lomholt — 22. oktober 2007, 17:30

Om det er nødvendigt med en ventilator afhænger jo lidt af hvor mange akvarier du sætter op. Eller sagt på en anden måde; hvor mange liter vand der skal være i kælderen og hvor meget lys du har på. Så hvor mange liter er vi oppe i? 🙂

Elund — 22. oktober 2007, 18:57

Jeg bruger selv et par ventilatorer til at få luften til at cirkulere og til at få fygten ud af kælderen.

Jeg bruger Duka vent..De flytter 90M3/t og bruger kun 4 watt.

Hvis der bliver fugtigt i kælderen, er det bedste at behandle kælderinder væggene med en form for fugtpærrer som er diffusionsåben. Der findes en del forskellige på marked.
Jeg har selv brugt fosroc BB på mine indervægge,så langt som jeg nu er kommet.

Link til Duka Vent: http://www.dukaventilation.dk/PRODUKTER/Ventilatorer/Ventilator_EL_200.aspx

Hilsen Kasper

TorbenS — 23. oktober 2007, 02:11

Der er tale om en kælder med vægge i beton.

Vi taler vel om liter 3000+ hvis økonomien kan klare elregningen.

Vil se om jeg kan lave et arrangement med direkte ventilation fra akvarier til fri luft hvormed luftudskiftningen kan holdes lavt, vil jo ikke suge alt varmen ud af huset.

KasperK/Lolland — 26. oktober 2007, 23:47

Man kan få ( købe ) de der fikse soldrevne ventilatorer, der vist dybest set er beregnet til sommerhuse og lignende. De kan holde et sommerhus på 70 kv.m fugtfri og opvarme det til ca 15 grader over udenfor temperaturen. Måske kunne det være en mulighed?

MOK — 27. oktober 2007, 00:04

[citat]Man kan få ( købe ) de der fikse soldrevne ventilatorer, der vist dybest set er beregnet til sommerhuse og lignende. De kan holde et sommerhus på 70 kv.m fugtfri og opvarme det til ca 15 grader over udenfor temperaturen. Måske kunne det være en mulighed?[/citat]

Hej Kasper

Har du et link - og evt. prisniveau - vi har et bryggers, der godt kunne bruge noget frisk luft (tørring af vasketøj), men da vi kun bor til leje skal det selvfølgelig ikke være noget med "ændrede tagkonstruktioner" og lignende 😉

TorbenS — 27. oktober 2007, 00:12

#7 Det Kasper foreslår er en luftvarmepumpe med affugter, søg på google og der kommer en lang række op. Det har dog intet med soldrevne ventilatorer at gøre så vidt jeg ved.

prisniveau er vidst fra 4000 kr op opefter (sådan ca)

Dan — 27. oktober 2007, 01:05

Mon ikke Kasper i #6 hentyder til een af soldrevne ventilatorer/opvarmere (se pics nederst i tråden):
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=15386#SiteEnd

De bedste hilsner
Dan

TorbenS — 27. oktober 2007, 01:49

#9 Det er jo grænsende til GENIALT, havde ikke hørt om den løsning før.

Dan — 27. oktober 2007, 10:19

Jeg har selv installeret de to paneler på fotos og har ligeledes deltaget i væginstallation af den største model (SV30). Disse paneler behøver ikke nødvendigvis at installeres på væg eller tag, men kan også installeres på et stativ (eller f.eks. terasse-gelænder) et stykke fra boligen (op til 3-5 meter fra væg/tag) og så trækker man kraftig flexslange til boligen. Bemærk at jeg i mangel af bedre har benyttet almindelig billig hvid flexslange fra et byggemarked, som er beregnet til emhætter (indendørs træk). Bedre at benytte den kraftigere mørkegrå flexslange udendørs. Men indtil videre er der ikke huller i den hvide slange.

Jeg besvarer gerne spørsmål vedr. disse paneler.

De bedste hilsner
Dan


KasperK/Lolland — 27. oktober 2007, 18:40

Jow-jow, det er lige netop Dan's solar-fætre jeg mente! Det er jo ikke mindre end genialt!!😀
Jeg har en kollega, der har monteret sådan en tingest på sit hus, og han har fået en total tør kælder. Men har dog ikke nogle akvarier!

Esben — 27. oktober 2007, 19:18

Jeg bruger en fugtstyret blæser i min akvariekælder, det fungere ganske godt 🙂

Dan — 27. oktober 2007, 20:03

[citat]Jeg bruger en fugtstyret blæser i min akvariekælder, det fungere ganske godt 🙂 [/citat]
En fugtstyret blæser er fin, men trækker luften ud af det rum, som ventileres. Hvis rummet, som ventileres på denne måde, samtidig opvarmes, vil en fugtstyret blæser resultere i et varmetab, når den kører. Fidusen med de soldrevne paneler er, at de sender opvarmet luft ind i rummet, som ventileres, og dermed undgåes et varmetab. Men ulempen er, at hvis ikke luften kan forlade rummet via en kanal til andet rum (a) eller til det fri (b), slipper man ikke af med den fugtige luft. Da panelerne skaber overtryk i de rum, som de ventilerer, skal man dermed sørge for at luften kan slippe videre på mest optimale måde. Mange vælger (a) ved at lade luften fortsætte via en almindelig passiv udluftskanal ind i et det næste rum, hvor luften så presses ud gennem en trækrude eller anden udluftskanal til det fri. På denne måde kan man ventilere/opvarme flere rum samtidigt. Smart ikke? Men man skal planlægge derefter og sørge for de relevante aftræk.

De bedste hilsner
Dan

Dan — 27. oktober 2007, 20:06

Panelerne fæstnes på mur, trævæg eller stativ vha. fire beslag. Når først beslagene er monteret, tager det et minut at på- eller afmontere panelerne.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.