Overvejer køb af spandfilter - råd søges.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
RonnieP — 24. februar 2014, 23:38
Jeg er stadig nybegynder og prøver mig frem med mit 54L akvarie. P.t. er der 7 stk Platyer, 2 Mollyer, 3 Amano rejer og et par sorte majssnegle i.
Jeg overvejer efter en masse læsning om vandkemi og filtre osv at anskaffe mig et spandfilter istedet for det indvendige filter der sidder i akvariet nu (Eheim 2008 mener jeg det er) både for at vinde lidt plads og måske bedre miljø. Da økonomien også spiller lidt ind overvejer jeg at købe brugt i den blå avis. Men jeg søger lidt råd angående størrelse. Hvornår bliver et filter for stort/kraftigt til mit 54L?? Jeg er helt med på at udblæsningen ikke skal vælte planterne og smide bundlaget rundt om ørene på fiskene. Men kan det forstås sådan at jo større filteret er des bedre renser det vandet?
VIL et spandfilter i det hele taget give mig en mærkbar effekt kontra det filter jeg har i nu? Eller kan det ikke betale sig med den lille størrelse akvarie?? Jeg tænker f.eks på om jeg kan få et par flere fisk og rejer i med et større filter??
Jeg vil med et evt. køb også gerne fremtidssikre lidt. Jeg håber på et senere tidspunkt at kunne gå op i et 160L akvarie.
Håber i har nogle gode råd til mig 🙂
Bruger #946029 — 25. februar 2014, 08:41
Mit bedste råd til dig ang. spandfilter må være:
Vent med at købe det til du har fået et 160 liters akvarium. Til den tid køber du et filter, der egentlig er for stort, for så er du også sikret fremadrettet ... du køber garanteret et større akvarium senere hen 😉
ThomasBallerup — 25. februar 2014, 09:13
men det har variabelt flow, så det kan justeres ned til at trække ET stk 54 L hvis det skulle være,
er pris og størrelse ligemeget for dig, så ville sådan et stort spand filter give masser af fremtidsmuligheder
samt masser af filter masse, dvs renere vand, samt meget længere i mellem service
RonnieP — 25. februar 2014, 13:30
Men det vil sige at et spandfilter vil være alt for kraftigt til mit lille 54L nu og derfor ikke være en fordel for mig?
RiggWelter — 25. februar 2014, 14:52
f.eks. her
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=4736
Problemet er bare, at den så ikke er stor nok til at trække dit næste akvarium, og ca. koster det samme, som de større pumper
ThomasBallerup — 25. februar 2014, 15:12
og så bare køre det på 33% flow
Det er billigere i længden, da du nok skal have et andet akvarie inden for de næste par år
hvis du bliver bidt af hobbyen,
hvis du bliver ked af hobbyen og vil sælge alle dine sager, så får du mere, for mere brugbare sager,
end du gør for små sager som kun passer til små akvarier..
dvs bedre investering at købe en pro 3 eller noget i den størrelse,
jeg er endda ked af at jeg ikke gik en model op, for kan sagtens bruge lidt mere flow
Bruger #946029 — 25. februar 2014, 16:03
http://www.zooplus.dk/shop/fisk/filter_pumpe_akvarium/jbl/udvendige/234231
RonnieP — 25. februar 2014, 19:52
Tak for tips. Dem vil jeg kigge lidt på.
#6
Jeg er allerede lidt bidt af det. Men ved dog ikke om det ender med et større akvarie og hvis det gør bliver det max 160L tror jeg.
Kan alle spandfiltre justeres i flow??
Og frarådes det at købe brugt??
Hugo — 25. februar 2014, 20:40
Hvis man køber en for stor spand og skruer ned for den, så spilder man en masse strøm på ingen ting.
Når man ikke rigtig ved noget om spandfiltre, så køb et nyt og undgå bøvl med pakninger som lækker osv.
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=3434
RonnieP — 26. februar 2014, 08:18
Ja det kan jeg godt se er lidt åndssvagt mht strømforbrug.
Har man en grundregel for hvor mange liter/time et filter skal yde i forhold til akvariets størrelse?? Synes engang jeg så noget et sted her på siden men kan ikke huske hvordan det var.
Hugo — 26. februar 2014, 08:38
Derfor skal du kikke på volumen af mediet, som første punkt.
4-6 gange i timen, kan man sige ifølge de gængse filtre, så vil du have volumen nok.
Næste punkt: Fabrikanterne overdriver altid deres mål for hvor stor en pyt deres filtre kan trække, deres tal passer nok, hvis man har 3 fisk i 4 rækker.
Det jeg selv linker til tidligere, ville jeg ikke proppe på noget som er større end ca80L, derimod passer det fint til et 54L uden at dæmpe på det.
Og det har ca. samme strømforbrug som det medfølgende indvendige. men 8-10 gange større filtermedie.🙂
RonnieP — 26. februar 2014, 09:33
Super. Tak for tippet. Så har jeg styr på det. Så skal jeg bare lige se hvordan jeg kan få "plads" til at stille et udvendigt filter ved akvariet uden det ser for åndssvagt ud. Akvariet står på en skænk men filteret kan nok placeres ved siden af på gulvet i hjørnet. Bør man have beskyttende underlag under sådan et filter for at undgå vandskader?
En helt anden ting er at jeg vel også skal have noget filtermedie i? Hvad skal man vælge der til et almindeligt selskabsakvarie??
Hugo — 26. februar 2014, 10:07
filtervat er udemærket
ThomasBallerup — 26. februar 2014, 10:11
Uening :-)
pumpen køles af vandet, og vandet bliver derfor varmet op,
ja det er ganske lidt, men det varmer op !
dvs at varmelegmet skal bruge lidt mindre tid til at opnå det punkt hvor dette slår fra,
dvs at effekten pumpen bruger, får man gratis trukket fra varmelegmet..
Der findes 2 måder at skrue ned på.
Elektronisk (det er kun på de meget store og dyre)
Mekanisk ved at lukke for vand hul delvist (motoren bruger samme strøm uanset hvad)
ThomasBallerup — 26. februar 2014, 10:20
for man kan ikke helt undgå lidt dryp når man åbner det for service,
der er flere pro 3 i DBA for tiden, og de er meget billige 30-50% af ny prisen,
husk at spørge om den er tæt og om den virker, samt kræv at der bliver lavt en test af dette hos sælgeren inden du køber,
vælger du nogle af de kendte mærker kan du let skaffe nye pakninger og reserve dele.
Selv helt nye spandfiltre kan være utætte hvis man ikke lige ved alt om hvad man har med at gøre,
et hår eller anden micro urenhed på top kanten er nok til at det løber lidt,
rens grundigt af og smør et meget tyndt lag vaseline på kanten inden du samler
så holder det meget lettere helt tæt
Noziroh — 26. februar 2014, 10:58
Der går dværg cichlider i det, de yngler og lever livet i bedste velgående uden at de bliver blæst rundt i den lille pytte. Jeg har dog også skiftet alt filtermateriale ud i den og fyldt alle filterskåle HELT op, så den har ikke det store flow den er født med. (Den kan også drosles hvis nødvendigt)
En EX1200 vil du kunne gå meget langt op i akvarie størrelse med i fremtiden.
Grunden til at der er et så stort filter på, er det var en jeg havde stående alligevel. Så kunne ligeså godt prøve, og 1½ år efter køre det stadig godt.
RonnieP — 26. februar 2014, 12:31
Wow.. Det var da godt nok noget af et filter på så lille et akvarie. Prisen er lige i overkanten for mig pt. Så jeg tror det bliver et af dem der er linket til tidligere i tråden. Håbede på at jeg kunne slippe afsted med max 500 kr nyt eller brugt. Går bare ud fra at jeg kan få mere for pengene ved at købe brugt.
Hugo — 26. februar 2014, 22:02
Det betyder at det meste varme afledes til rummet:D
RonnieP — 2. marts 2014, 09:41
RonnieP — 6. marts 2014, 08:57
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.