Når man vil holde amerikanske cichlider, hvad skal man så lægge mest vægt på, når man vil købe et stort akvarie - skal det være så langt som muligt, eller så dybt som muligt? Jeg tænker på akvarier på 900+ l.
Jeg har set en annonce med et akvarie på 960 l, som måler 165 x 90 x 60 (LxDxH), det er ikke så langt, men ret dybt. Andre store akvarier er på hhv 250-300 cm lange, men ikke så dybe.. Jeg er i tvivl om hvad der er bedst.
ThomasBallerup — 10. marts 2014, 11:13
jeg går også og drømmer om nyt stort.. vil helst have masser af bredde 180-250cm men ikke højere end mine arme er lange, da jeg gerne vil kunne lege rundt med planter og sager så jeg skal da kunne nå bunden. det samme med dybten, hvis denne er for stor kan jeg heller ikke nå ind bagerst, da jeg kun kan komme til forefra, der finder folk der har kæmpe akvarier så store at de skal hoppe helt ned i dem selv, hvis de vil flytte en plante eller sten.
Bobtail — 10. marts 2014, 11:14
Jeg vil mene længden er vigtigst... Et stort par med unger, kan nemt holde sig et territorium på 1 meter af akvarielængden... For de andre fisk i akvariet, gælder det om at holde sig ude af syne, fra det dominerende par. - og det er nu engang lettere, hvis der er 1 m mere at gøre det på, end på kun 65 cm. Indretningen har selvfølgelig også en del at sige. Kan man skabe nogle "afgrænsede" territorier, kan man "tvinge" et par til ikke at indtage for meget af akvariet. Modsat hvis man har et dekorations-tomt akvarium med en urtepotte i midten, med frit udsyn til begge gavle - så bliver hele akvariet til deres territorium... Hvis du har et par alene i et artsakvarium, så er det korte akvarium ligeså fint.
theill — 10. marts 2014, 14:05
Min erfaring er at det er et trade-off imellem territorie muligheder og indretningsvenlighed. Som Bobtail skriver i #3 kan du nemmere lave flere forskellige territorier med et langt akvarie, da der her nemmere kommer lang afstand imellem individderne. Ulempen med et langt og smalt akvarie er at du får svært ved at få den flotte dybteeffekt som får det til at se ud som om du ser ind i et stykke smuk natur. Det er nu en gang nemmere at lave god dybdeeffekt hvis der reelt er noget afstand at arbejde med i stedet for du skal forsøge at lave en illusion af dybde vha påmalede skygger og papirstynde klippemoduler. Det afhænger også meget af hvor store cichlider du vil holde. Holder du dig til små mbunaer eller lignende kan et dybt akvarie godt indeholde flere territorier i dybderetningen, modsat med store rovcichlider som helst skal have 1-1.5 meter til nærmeste levende væsen i yngleperioden. Håber det giver mening, Mvh, Jesper
Lacoste82 — 23. marts 2014, 23:11
Jeg havde et 1280 liter 200X80X80, jeg synes det blev for dybt, jeg have ærlig talt svært ved at nu ind bagerst når jeg skulle arbejde med akvariet. Så selv foretrækker jeg akvarier med en max. dybde på 65, og ca. det samme i højden, så må resten komme i længden! Lidt af glæde går af det, når man skal på svømmetur, for at udføre simpel rengøring 🙁
Thim — 24. marts 2014, 00:47
Jeg har et 1200 liter 200x100x60 Jeg kan godt lide der er god dybde og hvis jeg skal rode inde ved baggrunden, så er det op på en stol og så kan jeg nå. Dog har jeg prøvet, at skulle fange en fisk bag baggrunden og så var det op at stå i baljen. Den eneste fejl jeg lavede med det akvarie, det var at det ikke blev 300x100x70.
Lotte M. — 24. marts 2014, 07:27
Tak for jeres input. Det er måske en 'kvindeting', men den korte, dybe passede bedre ind i stuen 😉. Men fint at man lige kan blive bragt ned på jorden 🙂.
Så vil jeg lure efter et langt akvarie i stedet.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.