Partnere til Daffodil
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Meng — 15. marts 2014, 17:24
Jeg tænker derfor lidt i Malawi cichlider. Er der nogle farvestrålende individer a la Demasoni, der kunne matche Daffodil, hvis jeg indrettede akvariet med grotter i hver ende af akvariet, og ligesom opdelte det i territorier med en afgrænsning i midten.
Jeg har set herinde gennem tiden, at der er nogle af jer der har Daffodil sammen med Malawier, men jeg kan selvfølgelig ikke finde det igen!
Jeg håber på at der er nogen der vil give mig et praj, så jeg ikke skal til at risikere et blodbad når akvariet er klar til brug.
På forhånd tak 😎
Meng — 16. marts 2014, 18:20
Nørgård — 16. marts 2014, 20:41
Meng — 16. marts 2014, 20:59
Meng — 9. november 2015, 20:26
Jeg tænkte længe over hvilke fisk der kunne holde til denne "Djævel" af en fisk og få den lidt ud i det fri en gang imellem, og jeg kunne ikke komme i tanke om nogle. Én dag nede i den lokale dyrehandel, kiggede jeg lidt på Pragtbarber - Jeg vidste disse er agressive "finnenappere" og kan blive pænt store i det rette element. Jeg spurgte dyrehandleren, hvad han mente om kombinationen mellem Pragtbarber og Daffodil - Han svarede konsekvent: "Det bliver et blodbad!!" Han kunne ikke bestemme sig om det blev i Daffodils favør eller i Pragtbarbernes favør...
Jeg tænkte at hvo intet vover intet vinder...og købte 8 pænt store Pragtbarber af ham.
1 time efter skulle slaget stå - ville de slå hinanden ihjel, eller ville de på én eller anden måde opnå en symbiose pga. deres temperament? Jeg lukkede Pragtbarberne ud af deres pose efter endt klimatisering, og satte mig ned og iagtog akvariet nøje. Daffodilparret kom hurtigt ud og kiggede nysgerigt efter de nye beboere, hannen var meget fascineret af dem, hunnen syntes bare de var i vejen og jog dem væk lige så snart de nærmede sig hendes hule.
Efter en uge havde jeg pludseligt et meget interessant akvarie, hvor Daffodil var fremme meget af tiden, og viste deres tydelige forsvarsinstinkter, men dog uden at skambide Pragtbarberne - De jog dem bare væk, hvis de blev for nærgående. Pragtbarberne viste absolut ingen respekt for Daffodil den første måned eller deromkring, men efter denne tid er det som om de alle ved hvor grænsen er. Det skal dog siges at Daffodils afkom er blevet kraftigt minimeret efter Pragtbarberne er kommet til, og det har ikke ændret sig det seneste år. Der er omkring 15 overlevende unger af mit gamle avlspar fra det sidste års tid.
Jeg tilsatte for et halvt år siden 2 fuldvoksne sværddragerhunner, og disse er også blevet accepteret fuldt ud.
Dette er nok ikke det perfekte scenarie for tilhængere for biotoper og artsakvarier, det er jeg udmærket godt klar over, men jeg kigger også på om der er en balance i akvariet, og mine Daffodil er virkeligt livet op i deres akvarie efter min satsning, og deres koloniopførelse er ikke gået fløjten - Den dag i dag, er det ikke de gamle der jager uvedkommende fisk væk fra reden, det er deres største yngel, der klarer ærterne, de gamle spiser, hygger og yngler bare...😉
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.