Hvad dælen er der sket med min Platy??????
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
RonnieP — 3. april 2014, 08:22
Hvad dælen er der sket med den???? Det ser jo nærmest ud som om den er smeltet??? Og det er sket på under 1 døgn for i forgårs svømmede alle 4 Platy unger rundt og så helt fine ud. Det ser indtil videre ikke ud som om der er andre fisk der er berørte af noget men jeg holder skarpt øje.
Jeg har som sagt netop omlagt mit akvarie med nyt bundlag, bundlagsgødning og planter plus at jeg har tilføjet en ny brugt Eheim 2224 som er ved at blive kørt ind (har det gamle indvendige Eheim 2008 kørende samtidig).
Jeg har gjort alt efter kunstens regler med råd både herinde fra og fra Cichlidecenteret så jeg kan ikke se hvor jeg har gjort noget galt. Tog målinger igår for at se om alt var som det skulle være. Temperaturen ligger på 25 grader, Ammonium, Nitrit og Nitrat er helt perfekte. Det eneste der er for højt er min Silikat der ligger oppe omkring 3 mg/l men det har vel intet at sige. Under omlægningen havde jeg vandet og fiskene fra akvariet i en stor bedroller. Kan det evt. være som følge af stress??
Er der nogen der har et bud på hvad der kan være sket?? Er det normalt at fisk ser sådan ud ud af den blå luft?? Jeg frygter lidt at der måske kan følge flere dødsfald..
lundfold — 3. april 2014, 08:31
Der går ikke ret lang tid fra en platy dør til den ser sådan ud, nedbrydningsprocessen starter meget hurtigt, hvis du har rejer og snegle går det endnu hurtigere.
MSV — 3. april 2014, 10:47
Når det så er sagt, så vil jeg holde godt øje med resten af flokken. Det kan muligvis være en form for sygdom. Hold øje med adfærdsafvigelser og andre synlige tegn i løbet af de næste par dage. Hvis der ikke viser sig noget inden søndag, så burde du være på den sikre side 🙂
RonnieP — 3. april 2014, 10:56
Ok vildt nok. Jeg vidste ikke at det gik så hurtigt. Har haft andre dødsfald i akvariet før i tiden men der har de bare ligget almindeligt på bunden..
Ja jeg må holde skarpt øje. Men i tilfælde af at jeg ser adfærdsafvigelser eller andre tegn. Hvad gør man så? Kan man redde en sådan situation fra at ske??
MSV — 3. april 2014, 11:15
Men er der først udbrudt sygdom i akvariet, så er det med at få det behandlet så hurtigt som muligt, hvis man ønsker at redde nogle af fiskene - der vil for det meste altid være en eller flere, som dør.
Jeg er på sidstedagen af behandling for hvide pletter og svamp i mit akvarie i dag, og det er gået rigtigt godt med brug af Faunamor (tussegammel medicin type). Jeg har kun mistet 2 fisk ud af de 34 🙂
Det er første gang, jeg har oplevet at have hvide pletter i mit akvarium, og jeg ved nu, at jeg skal kigge efter fisk, som klør sig op ad blade, sten og rødder, da parasitten gerne starter med at invadere gællerne inden den kan ses med det blotte øje.
RonnieP — 3. april 2014, 12:24
Det lyder sgu da helt åndssvagt at man ikke kan få medicin til fisk i DK. Jeg har godt læst om det før herinde. Men jeg kan ikk rigtig se nogen ræson i det.
Godt du fik reddet din besætning. Jeg begyndte nemlig at tænke om man så bare må acceptere at hele ens besætning stiller træskoene hvis der udbryder sygdom.
MSV — 3. april 2014, 13:33
Det har et eller andet at gøre med dambrug og brugen af medicin hertil, som ledte til forbuddet. Men de præcise detaljer kan jeg ikke huske.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.