hvordan kan det lade sig gøre/akvariehold
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Moggg — 29. maj 2014, 19:42
Han har tre akvarier.
Han skifter lidt vand hver 3 måned, slukker filter hver nat.
Men tro mig hans akvarier er virkelig velkørende. Masser af fiskeyngel, planter der gror og alt ser smukt og algefrit ud.
Hans fortæller at han ikke røre akvarierne meget og det er virkelig forbløffende at se. Jeg besøgte ham for 1,5 år siden og igen forleden dag, Alle akvarier kører smukt med mimimalt vedligeholdelse.
Hmmm. Tænker at det strider mod alle de akvarie regler jeg har lært. Men det virker åbenlyst for ham.
Er der andre der har lignende historier. Det virker som om han passer akvarierne efter de regler der galdt i 70erne. Men vildt inspirerende at se
mipe — 29. maj 2014, 20:46
Tålmodighed, ikke for mange og for store fisk og masser af planter, så kan det nu godt lade sig gøre, noget mange har svært ved at følge i dag!
Bruger #669501 — 30. maj 2014, 08:04
Hugo — 30. maj 2014, 10:00
Når det kommer til stykket, så overfodre hovedeparten af akvarister, med det in mente er 'reglerne' lavet så hovedeparten har en chance for ikke at slå deres fisk ihjel:)
Karlslunde — 30. maj 2014, 14:51
Mit akvarie (240L) blev startet stille og roligt op, med de vandskift der nu følger med i starten. Kørte også med gødning fra Ullits med fint resultat. Slamsugede bunden hver 14 dag ca, og havde et flot akvarie med god plantevækst.
Så fik jeg ideen at prøve at lade det køre i fred, dvs uden vandskift, gødning, og al den roden rundt med slamsugeren. Indtil videre må jeg sige at resultatet er fint. Jeg har ikke den samme vækst på planterne som før. De gror langsomt og er heller ikke helt så flotte. Et par stykker har enda måtte lade livet. Men det passer sig selv. Jeg efterfylder vand når det er nødvendigt (1 liter hver 3 uge, højst)
Det har passet sig selv i 11 mdr nu..
Fodringen har helt sikkert meget at sige, jeg nøjes med 4 gange om ugen.
For et par måneder siden havde jeg min powerhead oppe til eftersyn (kører med hjørne-HMF Filter), og jeg var ikke opmærksom på det "hul" som slangen havde efterladt i filtermåtten.
Et par dage efter opdagede jeg, at der manglede en af mine dværgcichlider. Regnede faktisk med at hun var blevet tabt på slagmarken i kamp med en rival(inde). Men ca 14 dage senere fandt jeg hende svømmende, nej nærmere stående bag ved filtermåtten. Hun er smuttet igennem måtten da slangen var væk i et par minutter. Fiskede hende op med hånden og tilbage hvor hun hører hjemme..
Så de kære fisk dør altså ikke af sult på et par dage, hvis man ellers har et velkørende akvarie.
Håber det kan inspirere andre til at prøve noget lignende..
USB_akvariegødning — 30. maj 2014, 15:41
Bunden var mere eller mindre efterhånden fyldt med et tommetykt lag af såkaldt periphyton, hvilket er en blanding af fiskeaffald, organisk og uorganisk affald, alger, bakterier og diverse mikrober...
Der var intet filter, eller det var der, men har aldrig været brugt...
Skal der lidt forklaring til så hænger det sammen som de øvrige skriver kortfattet at der skal opnås en balance i akvariet mellem vækst, fodring, og tilførsel af næringsstoffer i det hele taget... akvariet ville ikke kunne fungere uden form for tilsætning af næringsstoffer, da de er en væsentlig årsag til at bakterierne der måtte være i akvariet har noget at leve af eller sagt på en anden måde, det er bakterierne der gør det muligt at der ikke sker en ophobning, så det kræver en virkelig god bakteriekultur og forståelse for hvordan tingene hænger sammen og det er på samme måde som i naturen så at sige...
Måden jeg kørte det på, var at der blev fodret de måske 30 guppy der var fast indhold af fisk, med en fast mængde foder, altså selvom der var tilvækst af fisk, blev fodermængden altså ikke øget og det bevirkede selvfølgelig at var der for mange fisk i forhold til foder, ja, så døde de svageste eksemplarer slet og ret, lige som i et naturligt øko-system...
De døde fisk, døde plantedele og evt. overskudsfoder, vil blive nedbrudt af de bakterier der findes i akvariet og slet og ret blive omdannet fra organisk til uorganisk stof/materiale, den del kan planterne i akvariet tage sig af og til dels også bakterierne der også kan håndtere uorganisk stof.
Det er vigtigt da man ikke har nogen form for motorfilter eller andet der kan filtrere vandet og behandle det, at man istedet kæler for akvariets bund, der fungerer som filter, akkurat som i naturen,...
Der er to cyklus der konstant kører i akvariet 24/7 og det er en henholdsvis aerob nedbrydning af bakterier der er iltkrævende for at fungere, det er den proces man ser folk der benytter eksterne filtre benytte sig af, men den har den ulempe at den kun foretager en del af nedbrydningen og der vil derfor også ophobes visse stoffer eller risikoen er stor for at det sker, restproduktet der er den såkaldte Nitrat(NO3)... har man planter vil de forbruge en hel del nitrat og bakterierne vil også, men som hovedregel vil der ske en ophobning, især hvis man er rundhåndet med diverse foder...
løsningen er her at skifte vand for at reducere Nitratet... Processen kaldes for Nitrificeringsprocessen, kvælstofcyklus og meget andet...
Køre vi det videre, så er den del der normalt ikke omtales benævnt som denitrificerinsprocessen, den ses sjældent omtalt men er faktisk mindst lige så vigtig som nitrificeringsprocessen er...
for at den del fungerer skal der være anaerobe forhold til stede, altså iltfrie forhold, de bakterier der kan nedbryde Nitrat kræver disse forhold for at fungere, til gengæld er de i stand til at nedbryde nitrat til både rent kvælstof (N) og lattergas(NO), begge dele er gasformige og vil helt automatisk gasse af fra akvariet direkte ud i fri luft via overfladen...
Der er et par måder at etablere anaerobe forhold på, enten kan man anvende et meget langsomt kørende filter altså hvor vandet kører gennem i et meget langsomt tempo, men har den ulempe at filtret skal være forholdsvis stort for at kunne behandle mængden fra akvariet...
den anden metode er at anlægge akvariet fra start med en god tyk bund, hvor en hel del af bunden består af ler, ler består af så små partikler at det helt automatisk vil danne anaerobe forhold, så allerede fra start vil det fungere som sådan, det tager dog tid lige som i øvrige filtre at bakteriekulturen etableres i tilstrækkelig grad, men det skal nok komme...
Mange har den opfattelse at man helst skal have en iltrig bund for at varetage bakteriernes sundhed der, men rent faktisk forholder det sig lige omvendt...
planter vil f.eks. have enormt svært ved at optage jern under aerobe forhold og kræver nærmest en anaerob bund, her kan planterne selv styre forløbet ved at sende ilt(O)ned i bunden via deres rødder og dermed foretage den oxidation og reduktion der skal til for at få adgang til jern. Optagelsen foregår via en såkaldt ion-bytning hvor planten bytter et plus-ladet jern molekyle ud med et andet plus ladet molekyle som f.eks. et brintmolekyle(H), der også er plus ladet og derved bevares balancen i bunden... det kan man læse mere om her http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/81-godning/298-naeringsmangel-hos-akvarieplanter
nederst under Bundlag...
Lige som bakterierne er i stand til at nedbryde og omforme diverse organisk materiale, så finder der faktisk en 3die proces sted på et andet plan, mere eller mindre en elektro-kemisk process som også fungerer 24/7, den såkaldte REDOX proces, hvilket står for REDuktion og OXidation, det er kort forklaret processer der henter elektroner fra visse stoffer og overgiver dem til andre, hvorved der sker en ændret sammensætning af stof, samme proces benytter planterne sig af når de foretager deres fotosyntese og de kan ændre visse stoffer til et andet stof eller en anden kemisk sammensætning som de kan udnytte.. men det er en meget meget lang afhandling at skulle gå ind i en fuld beskrivelse af det forhold, der må man søge nettet tyndt hvis man er interesseret... men alle kemiske stoffer har enten en reducerende eller oxiderende virkning i akvariet og i det hele taget ellers også andre steder hvor der foregår kemiske processer...
nok om det...
Alt "snavset" i bunden af akvariet har flere andre funktioner i forbindelse med nedbrydning, hvor der dannes diverse andre gasser end lige det nævnte kvælstof, der vil også dannes svovlbrinte, methan og co2, som planterne kan udnytte til vækst, så der kan skam være fordele ved at have et såkaldt lowtech akvarium eller for den sags skyld et mix...
Om processerne i nitrifikationsdelen og denitrifikationen samt meget mere kan du læse om her http://akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/109-akvariets-kemi/992-kvaelstofkredslob-kemien-og-filtre
Bruger #669501 — 31. maj 2014, 11:55
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.