Guide: Dyrk hemianthus callitrichoides udenfor akvariet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Plasmann — 5. juni 2014, 19:16

Her er en lille guide til, hvordan i får god gang i HC planten. Det går i alt sin enkelthed ud på, at gro planten udenfor akvariet til en 4-5 gange størrelse i løbet af et par måneder. Det gode ved dette er, at i ikke skal tænke på Co2 tilførsel, i skal ikke tænke på alger, og i skal ikke tænke på vedligeholdelse. I skal maks bruge 5 minutter 1 gang om ugen.

Jeg har i dag startet et nyt "HC projekt" op, som jeg har taget billeder af, så i kan se, hvor enkelt det har været for mig.

Ting der skal købes/anskaffes:

Potteplante muld (15 kr. på tilbud)
1 gødningskugle (4 kr i løssalg)
Plastikboks (Jeg bruger dem supermarkederne bruger til kager - Jeg fik en fra bageren i Kvickly gratis ved at smile sødt *blink*)
Hemianthus Callitrichoides (38 kr. i den lokale akvariebutik)



I alt for under 60 kr. Disse 60 kr er godt givet ud, da man (i mit tilfælde) har groet planter svarende til 9-10 potter. Og du får ikke 9-10 akvarieplanter for 60 kr. 🙂

Fremgangsmåden er, at du først knuser gødningskuglen i en skål, så det bliver fint



Dernæst fylder du plastboksen med ca. 2 cm plantemuld og hælder gødningen udover - jævnt fordelt



Nu skal du til pille arbejdet. Tag din HC ud af potten, fjern forsigtigt ulden fra rødderne og fordel så din HC i mindre dele (jeg deler altid i 6 dele + smådelene, der uundgåeligt falder af under pille arbejdet)



Nu skal du så tage dine HC dele og ligge forskellige steder i plastikboksen - Herefter hælder du FORSIGTIGT vand i boksen, sådan at jorden er våd. Men vandet må ikke stige over overfladen af blomstermulden. Hvis vandet overstiger overfladen, så er man nød til at hælde noget af det fra. Det skal se nogenlunde sådan her ud:



Nu skal boksen bare lukkes og sættes i et vindue, hvor solen (selvom det er overskyet) rammer boksen mest muligt. Pga. fotosyntesen og den lukkede boks skal man blot åbne boksen 1 gang om ugen, for at udskifte luften samt give mere vand til blomstermulden, såfremt det er udtørret. Selvfølgelig er det tilladt at åbne efter 5 dage, hvis det har været hedebølge og alt vandet er fordampet. De 7 dage er blot en god rettesnor for luftskifte.

Det færdige "drivhus"



andr12345 — 5. juni 2014, 19:20

fedt! det skal helt sikkert afprøves!🙂 men hvor lang tid skal man lufte ud?🙂

Plasmann — 5. juni 2014, 19:25

Du skal sådan set bare åbne i få sekunder og så lukke igen. Jeg er bare så selvfed, at jeg gerne liiiige vil nyde mit mesterværk lidt længere 😀

USB_akvariegødning — 5. juni 2014, 21:16

Det kan nu gøres meget nemmere uden at man behøver bruge jord/spaghnum overhovedet...
f.eks. kan sådanne skuresvampe som de her bruges til formålet... de kan oven i købet skæres op på den korte led, så man får 2 ud af en svamp, hvilket er mere end rigeligt til de korte rødder som HC Cuba får...

og på kant, altså den led som de kan deles op på...


Når svampene er delt, deler man også potten med plantematerialet, små totter på 1-1,5 cm er rigeligt, de placeret så slet og ret ovenpå svampens store flade... derefter placeres svampen i toppen af akvariet med planterne vendende mod lyset, så er der lynhurtigt HC at tage af...
Fladen er som oftest groet til efter 14 dage, her trækker man forsigtigt planterne af(de kan sidde godt fast), og plantes ud i akvariet... man kan også plukke totter af og plante ud i akvariet og vælge at lade de resterende få lov at brede sig ud igen...
men det er vigtigt at der er tale om næringsberiget vand altså gødet vand i akvariet for at det fungerer... så kan det vist ikke blive nemmere...

Martin´s mormor — 6. juni 2014, 08:29

Uh, jeg elsker disse små trix 😀

AndersNø — 6. juni 2014, 09:18

Er det bare mig eller vokser det meget langsomt? En plante i 1-2-grow fylder jo et 40 liters på 4 uger.

Plasmann — 6. juni 2014, 12:01

Jeg kan godt se at min tekst kan misforståes. Det jeg mener er at dem vokser 4-5 gange hurtigere og altså ikke 4-5 gange størrelsen man starter med 🙂

USB_akvariegødning — 6. juni 2014, 16:35

Nu ved jeg ikke lige hvorfor billederne vises her i forum som værende en grøn svamp, den er faktisk blå og det vises korrekt hvis man klikker billederne...

Hemianthus er hurtigtvoksende endda meget hvis dens betingelser er opfyldt og det kan de sagtens være ved den viste metode med svampen, den bruger så at sige ikke rødderne for at optage næring eller det er måske mere relevant at sige at den ikke er vildt afhængige af dem, under submerse forhold optager den så at sige al næring via blade og stængler og den del tilgodeses med svampe-tricket hvor den nærmest kommer til at vokse på samme vis som hydrokulturer som kan give nærmest eksplosiv vækst, fordi planten har adgang til alle næringsstofferne direkte... samt den i toppen af akvariet også forsynes med fin cirkulation, masser af lys og god varme, alt det er med til at den stortrives under de betingelser.

Roland — 7. juni 2014, 07:23

Dette lyder som noget jeg gerne ville prøve. Kan man ikke sætte hele svampen ned i sandet? Når den er vokset tæt. Eller må de plantes ud.

USB_akvariegødning — 7. juni 2014, 17:07

Du vil nu nok få svært ved at fiksere svampen i bunden.... og så er der lige spørgsmålet om man kan leve med at der er rektangulære farvede felter i bundenB)
og skal der plantes ud, så er en plantepincet et uundværligt redskab...

Hugo — 7. juni 2014, 18:17

Jeg bruger priklejord og spirekasser(minidrivhus) fra jemogfiks.
Deri har jeg flere slags cryptoryner m.m. Det står bare i vindueskarmen og får en skvis brugt akvarievand fra tid til anden.
Hovedeparten af vores akvarieplanter trives bedst ovenvande:)

Roland — 8. juni 2014, 07:41

Ok tænkte, at de bredte sig efterhånden*rødmer*

USB_akvariegødning — 8. juni 2014, 15:06

det gør de nu nok også hvis du kan fiksere svampen, men det er eller kan være problematisk med HC Cuba, der har meget små og korte rødder at holde den nede i bunden, selve planten har opdrift, og er man i stand til at få den til at pearle, så sætter der sig yderligere iltbobler på planten som også giver opdrift... har man så ikke det rette lys, hvor planten strækker sig mod lyset, vil det også have effekt af at kunne give opdrift og pludseligt en dag er det for meget i forhold til hvor godt rødderne holder fast og så har man et helt plantetæppe flydende i overfladen....
svampen vil også være lettere end vandet og vil dermed også bidrage til at trække planten op af bunden... den gør det i det mindste ikke nemmere at holde planten nede...

Roland — 9. juni 2014, 10:46

Ok jeg forstår. No go.

Hugo — 9. juni 2014, 10:50

Hvis du vil lægge en sten midt på svampen, så kan du godt

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.