Er helt grøn! Mig altså.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Catshia — 16. juli 2014, 00:23

Hej! Jeg har lige fået et akvarium i nakken. I går aftes.... Et lille et 23 liter. Ville egentlig bare bruge det til akutakvarium, når jeg fik et større. (Ønsker mig et på 120-180L)
Når men da jeg så skulle hente det her akvarium, var der både fisk og sten med. Pumpe indbygget og LED lys. Alt virker, så jeg valgte at vaske det af og stenen også.
Det er noget Tetra og deres yngel. En minimalle af en art. To snegle og en ål.
Når men jeg futtede ud og købte tre små planter i dag. En lille rod og noget foder til både malle og Tetra. Samt to rødlige Tetra og en sugemalle.

Senere på dagen syntes jeg at mit akvarium begyndte at lugte af svovl (Rådden æg) 🙁

Bum sugemallen er afgået ved døden 🙁 Den bliver selvfølgelig fisket op.
De andre fisk har nedsat deres aktivitetsnivaeu. Og en time efter kan jeg se at et par af dem gisper noget. Jeg ved ikke ret meget om akvarier endnu. Men googler mig frem til 50% vandskift. Hvilket jeg lige har gjort.
Fiskene livede ret hurtigt op igen og begyndte at svømme.

Men hvorfor sket dette? Så hurtigt. Det blev jo fyldt i går. Og så mange fisk er der altså heller ikke i *uhh*

Nårh men jeg bemærker at vandet er let gulligt og det er lidt fedtet. Da jeg laver vandskifte, for lidt siden. Lugten er blevet lidt mindre.

Skal lige siges at jeg har bestilt nye dele til filteret i pumpen i dag. Men de skal først sendes fra Tyskland. Kan det være det gamle filter der forurener?
Bør jeg skifte 20% vand hver anden dag indtil jeg får nye dele til pumpen?

Hjælp! Mine fisk skulle jo gerne overleve.

Mr.Frog — 16. juli 2014, 00:36

Er filteret renset inden du startede det op ?
Ellers kan det komme derfra, hvis det har været stillestående.
Kan nemt være råddenskab fra bundlaget, så rens lidt op i det.
Kan evt være den nye trærod, men højst sandsynligt fra bundlaget eller filteret.

Vær OBS på, at der skal fodres meget lidt ad gangen.

Castella — 16. juli 2014, 00:47

Det var da noget møg!
Noget tyder på, at et affaldsstof er skudt i vejret, måske en nitratforgiftning? Vandskifte er ikke en dårlig idé, især ikke når du kan se, det hjælper på fiskene. Nitrat kan du netop få sænket ved vandskift ( noget skal der dog være, da planterne lever af det). For at hjælpe til med at holde balancen af affaldsstoffer er visse planter rigtig gode - f.eks. Egeria densa (vandpest), Hygrophyla difformis (synnemabregne) og hornblad. Derudover er javabregner og anubias meget hårdføre (plant dog ikke deres rodstængel/bladstængel i bundlaget - det dræber dem!), men visse typer bliver alt for store til din tank. De forskellige akvariemosser er også gode til små akvarier.
Generelt er små akvarier dog ret svære at holde, fordi en ændring i vandværdier meget hurtigt får akvariet i ubalance - jo større tanken er, jo lettere har den ved at håndtere ændringer i vandets værdier (selvfølgelig afhængigt af, hvor stor værdiernes ændring er!). Giver det mening?
En anden gylden regel til ferskvandsakvarier er, at den maksimale besætning svarer til 1cm fisk pr. liter vand. Dvs. du kan have 23cm fisk i dit akvarium. Så muligvis har du overbefolkning.
Forresten, skoldede du bundlag og/eller udstyr, da du fik det hjem? Muligvis mangler du nogle af de gavnligt bakterier, der skal være for at holde akvariet kørende. Disse kan fås via HappyLife - et flydende filtermedie - eller Bactozym 🙂

Jeg håber, det kan hjælpe lidt, og held og lykke med det! Opgradér endelig dit akvarie, når du kan - du vil blive rigtig glad for det 🙂

jery — 16. juli 2014, 00:58

#3: når trådstarter er helt ny, hjælper begrebsforvirring nok ikke.
Den gamle tommelfingerregel om 1:1 gælder ikke for "ferskvandsakvarier", men for fisk til et selskabsakvarium - altså
fredelige fisk med nogenlunde ens krav. Og der er på ingen måde 23 liter vand i et 23 liters akvarium.

Kazzara — 16. juli 2014, 13:38

For mig lyder det som om dit akvarie godt kan være overfyldt. 23l er ikke meget. Og som #4 skriver er der jo langt fra 23l vand i akvariet med fisk, planter, bundlag og dekorationer.

#2 Har en god pointe omkring filteret. Hvis det har stået udrenset og så er sat til igen er det fyldt med døde bakterier mm. hvilket er meget giftigt for fiskene. Rens det som han foreslår og giv det så ro til at kører ind igen(hvis du ikke allerede har gjort det 🙂 ). Filteret tager herefter en 4-6 uger at kører ind før det har opbygget sin fulde bakterieflora. Undgår derfor alt for meget fodring og skift vandet ofte.

Catshia — 16. juli 2014, 19:49

Tak for svarene 🙂

Jeg mistede jo en malle i går. 🙁
a jeg tog den med til forretningen i dag, viste det sig at de havde haft xx antal akvarier med nitrit-forgiftning, fordi en medarbejde have bestilt alt for mange fisk hjem og havde sat dem i for små habitater. Skulle så udpege hvilket akvarium jeg have fået den fra, dagen før. Fik jo fire i alt.
Men ak da jeg kom derhen var der en tilbage og den lå på ryggen og var død. Damen havde lige taget ti døde op 😐

Catshia — 16. juli 2014, 20:04

Hov fik tastet "Post"

Så nu har jeg stadig to røde Tetra gående som er ved at live op. Håber de klarer den. Kobbermallen er larmende ligeglad.
Og de andre fisk svømmer som de plejer. Fik så en ny sugemalle men fra en anden butik.

Men har lavet vandskifte igen i morges. Og renset filteret. Er der nogle der ved om hvor længe en fisk er om at klare en nitritforgiftning? Om den lever eller dør? Og kan i anbefale en god begynderbog eller kilder på nettet til basalviden.
Har bestemt mig for ikke at købe et større akvarium, før jeg ved noget mere og har 100% styr på det lille her. Selvom jeg godt ved at det lille er svære at holde. Også derfor der kun er små billige fisk i det. Har dog et terapar der har syv små stykker yngel. 😛

Men som hovedregel........Hvor ofte bør jeg lave 25% vandskifte i starten?
Hvor ofte bør jeg rense filteret? Kan jeg gøre det for tit?
Det er jo en lille balje og den kører på højeste styrke med iltning. Fine luftbobler midt i baljen.

Hvor mange små Tetra kan sådan en lille balje klare? Jeg har ikke helt styr på præcis hvilke de er. Men har tre gang to par. Og syv stykker yngel. Det voksne er fra 1- 2 cm lang. Ynglet er små knappenåle med haler 🙂 Og så har jeg en kobbermalle. (Bør jeg anskaffe mig en mere? Eller er den ligeglad?
Og så har jeg den gamle sugemalle 2½ cm. Og en nyerhvervet på samme størrelse.
Er det for mange fisk? Nårh ja og så en lille ål.

Det skal jo trods alt kun bo der et par måneder. Men syntes at det var godt at starte med det lille når der nu fulgte fisk med.

MSV — 16. juli 2014, 21:23

Det er nogle meget små sugemaller. De vokser sig større. Hvis det er alm. ancistrus, så bliver de ca. 12 cm, når de er udvokset.
Jeg vil sige, at du ikke skal have flere fisk i det lille akvarie, nærmere tværtimod. Skift 25% af vandet hver 2. til 3. dag, når du har så mange fisk på så lidt plads. Og rengør filteret en gang om ugen.

Jeg aner ikke noget om, hvor længe det tager fisk at komme sig efter en nitritforgiftning. Forhåbentligt tager det ikke alt for lang tid.

Du kan måske finde lidt info i nogle af disse artikler: http://akvariesiden.akvariefisk.dk/article/?Type=27
Der er også et par gode råd her: http://www.soehesten.dk/vedligeholdelse-af-akvarie

Ellers kan du søge nettet tyndt efter mere specifik viden 🙂

Catshia — 17. juli 2014, 19:13

Tak MSV. Nej jeg skal også have et på 120-180 liter i løbet af de næste to måneder. (Hvilket jeg glæder mig som et barn til at indrette)🙂

Kazzara — 17. juli 2014, 20:11

Hvad angår filteret er jeg ikke enig må jeg indrømme. Filteret har bedst af bare at opbygge bakteriekulturen i fred og ro. Du kan så skylle filtermassen en gang i mellem når du oplever at flowet i filteret bliver dårligere. Og skyl endeligt bare filter materialet i koldt vandhanevand så bibeholder du nemlig bakterierne men får bare "skidtet" ud 🙂

Når du så får dit nye større akvarie kan du nemt pode(videregive) den bakteriekultur som du nu er ved at opbygge i filteret på dit nuværende akvarie som du ikke "starter helt fra bunden" igen så at sige.

Catshia — 20. juli 2014, 11:39

Jamen det er skam også bare det jeg gør! Altså skyller det med alm koldt vand 🙂

Dujo — 20. juli 2014, 16:28

Har et større akvarium og til at rense min spandpumpe bruger jeg kun akvarievand! Når du alligevel laver vandskifte, så tag en spand vand fra, brug den til at skylle filtermaterialet samt at rense pumpen indvendigt. Så sikrer du bakterie kulturen bibeholdes.
Brug også gammel vand til at starte pumpen om på. Så kan du lave lige så store vandskifte som du vil (lavede selv et 90% og et 80% på mine to akvarier i dag).

Catshia — 20. juli 2014, 17:16

Tak for fif 🙂 Jeg prøver så vidt også at undlade at skylle filteret samme dag som vandskifte.

Hvor længe garver rødder? Synes min den ene garver meget *uhh*

MSV — 20. juli 2014, 20:09

Rødder kan godt farve vandet ret længe. Måske i et par måneder. Det er heldigvis ikke noget, der skader fisk eller planter.

Marie Frifelt — 29. juli 2014, 10:13

Hej:) når du så får dit nye større akvarie så giv dig god tid til at starte det op. Nyd at indrette det med måske lidt plantegødning i bunden, grus/sten, rødder, planter og vand. Og så lad det køre godt igennem med pumpen i mindst tre dage (gerne længere)...før dine fisk kommer i 🙂

(Jeg er også semi ny begynder og det er mit første svae herinde så I må endelig rette mine fejl. Men jeg har lært af mine opstarts fejl atman ikke sskal være så ivrig. Det er ikke kun for fiskenes skyld man venter det er for akvariet for vandet og især planterne der lige skal ha en chance for at sætte sig fast før fiskene kommer og roder rundt)

Marie Frifelt — 29. juli 2014, 10:18

Den her videp inspirerede mig helt vildt og man får lyst til at se sit akvarie leve og ånde før fiskene kommer i.


https://www.youtube.com/watch?v=eHfMipqmHAM&feature=youtube_gdata_player

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.