camouflage eller sygdom?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

ChrixMax — 24. juli 2014, 18:50

Jeg er lige kommet hjem fra 4 dages ferie, og så kommer jeg hjem til min ancitrus sp. (som går i mit tanga akvarie) har fået hvide pletter på kroppen.

Er den ved at tage farve efter sandbunden eller kan det være en sygdom af en slags?

Inden jeg tog afsted behandlede jeg mod svamp på min multi han, kan det være min sugemalle så er blevet ramt af svamp? (Min multi han blev ellers kureret)



Hjælp?

Christian

Mr.Frog — 24. juli 2014, 20:00

Hvor er billedet, så man kan se det ? 😛

ChrixMax — 25. juli 2014, 00:41

Så kom der billeder! 😀

Mr.Frog — 25. juli 2014, 01:01

Den er ramt af noget skidt og er udmagret. Tror den er ramt af hele møllen 🙁
Masser af rent vand og ofte fodring med noget godt foder den kan tage på af, så skal den have ro til, at æde uden forstyrrende fisk. Hvis ikke den tager synligt på lige om snart, så ville jeg aflive den.

Hvordan ser tanganyikaerne ud ?

ChrixMax — 25. juli 2014, 01:14

Tak…
Multierne ser fine ud, alle unger og far spiste ivrigt og er glade;) (har kun N. multifasciatus og en sugemalle)

Men der kan vel være noget om den er udmagret. For jeg har nemlig aldrig set den spise mallepiller. Den er nemlig ny ankommet (i starten af juni).

Altså jeg har givet mallepille en gang hver 3 dag og aldrig rigtig set den spise. Har fx. engang ramt den lige på snuden med en pille men hun lå bare lidt foran pillen og så svømmede hun væk.
Har du et svar hvorfor?

Men prøver lige i morgen at putte hende i et seperat akvarium

saads — 25. juli 2014, 01:21

Har du trærødder i baljen?

ChrixMax — 25. juli 2014, 01:30

ja en trærod som har været der 1 -2 uger nu, hvorfor?

saads — 25. juli 2014, 01:40

Nårh spørger bare, ;-) det en vigtig del af deres kost

ChrixMax — 25. juli 2014, 13:39

Så det er et must med trærødder når man har sugemaller?

Men lige et spørgsmål: Hvis jeg tager sugemallen op og putter i et seperat akvarium, behøver den så andet end en trærod? (For det akvarium jeg vil putte den i er nemlig ikke op at køre)

Dujo — 26. juli 2014, 12:47

Den skal have steder at gemme sig - gerne et par stk. Men trærod og gemmesteder, så har den det godt. Så fodre lige inden du går i seng og sluk lyset - så skal den nok spise.

ChrixMax — 5. august 2014, 00:09

Det er nu snart 2 uger siden de hvide pletter kom, og nu er det bare blevet være...

nogen der kan sige hvad det er???

PS. Jeg har fået mallen til at spise, og den har taget lidt på!

AndersNø — 5. august 2014, 12:47

Går den nu alle? Hvad medicin bruger du?

Jeg bor i hvalsø og har sera costapur f.

Jeg forsøger ik af købe sælge bytte eller bortgive men blot af yde gratis hjælp.

ChrixMax — 5. august 2014, 13:13

Nej den går stadig i akvariet, for jeg tænkte det nok ville stresse den mere af komme i et andet akvarie! Jeg har prøvet at give medicin mod svamp (for min Multi var blevet ramt). Jeg brugte esha 2000

Sera costapur f. kender jeg ikk… hvad er det godt i mod? ligsom jeg heller ikke kender sygdommen:|

MSV — 5. august 2014, 16:36

Jeg ville flytte den over i et andet akvarie eller aflive den.
Esha 2000 er et meget mildt produkt mod svamp, så det er ikke altid, at det virker så godt, hvis fisken er hårdt angrebet.
Flyt den over i en mindre balje, hvor den har gode muligheder for at gemme sig (for at reducere stress), og giv den en saltkur. Husk at opløse saltet i vand inden, det puttes i baljen. 1-2 gram salt per liter vand i en uges tid. Lav derefter et 50% vandskift. Hvis du ikke ser tegn på forbedringer, kan du fortsætte saltkuren.
Salt tager svamp, men ikke parasitter, hvis den også skulle have dette.

Sera Costapur F. er mod hvide pletter og andre parasitter, som kan angribe fisken.

AndersNø — 5. august 2014, 16:41

det virkede da mine pragtsmerlinger så ud som din malle de overlevede alle sammen og de er ellers rimelig sarte

ChrixMax — 5. august 2014, 19:47

Ang. saltkur skal der gives 1-2g salt pr. liter vand, en gang eller hver dag, i en uge?
Kan jeg kombinere saltkuren med costapur f. ?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.