Min scalare er væltet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fischer2307 — 31. juli 2014, 18:34

Bliver scalarer meget let stressede?
Jeg har lige rokeret lidt rundt på et par planter i baljen her for et par timer siden, så der blev selvfølgelig hvirvlet noget snavs op fra bundlaget, og bagefter ordnede jeg det ugentlige vandskift...
Og så opdagede jeg at en af scalarerne bare havde lagt sig på bunden..
Den svømmede fint rundt 10 minutter tidligere, mens jeg var i gang med at rykke rundt på planterne.
Den er stadig levende, men det er dælme ikke meget den bevæger sig..
Den ligger bare på den flade side og vifter lidt med finnerne *skeptisk* 🙁





Amro — 31. juli 2014, 18:44

Jeg hader virkelig de scalare... Har prøvet at købe dem op til 3 gange uden succes...

Fischer2307 — 31. juli 2014, 18:47

Jeg har aldrig haft problemer med det før...
Men de er mere sarte end gennemsnittet så, eller?


Her kan I i øvrigt se hvordan den ligger.. En gang i mellem prøver den at komme op, men fejler..

http://youtu.be/IWaazqZrUjE?list=UUM0L0ZAPT3ycXU3PVEy0XKA

Mia4600 — 31. juli 2014, 23:34

For mig ser den syge ud. Jeg ville starte med at skifte 30-50% af vandet og se om dette hjælper. Krydser mine fingrer for den for den ser flot ud. Husk at skifte ofte vand ved sygdom.

Bruger #339463 — 31. juli 2014, 23:51

I første omgang vil jeg sige, at den har behov for ikke at være over gennemsigtig bund, hvor den har svært ved at orienterer sig.
Jeg har for eksempel flere gange fanget diskusfisk op i fangstbægere, og de har det med, at tilte rundt i fangstbægeret, hvis det hænger på siden af akvariet, hvor den ikke kan orientere sig med hensyn til bund. Det resulterer i at de plasker rundt. Løsningen er ikke at lægge hånden over bægeret for at de ikke skal springe ud. Nej, sjov nok skal man holde en hånd under bægeret, for så retter de sig op og står roligt.

Er gællefunktionen stærkt reduceret, som det ser ud til på din film, eller på nippet til at ophøre, så kan du tage den i halen og trække den baglæns gennem vandet et par gange. Derved åbner gællerne, og vand flyder ind ved gællerne. Jeg har været heldig med denne fremgangsmåde flere gange. Den ene gang var gællebevægelse ophørt, så det var ren genoplivning.

HAndersen — 1. august 2014, 00:00

#5
Det er så skønt at høre fra folk med masse af viden 🙂 nice.

Fischer2307 — 1. august 2014, 11:58

Jeg har desværre først set alle jeres svar nu, og scalaren var død her til morgen 🙁

[citat]For mig ser den syge ud. Jeg ville starte med at skifte 30-50% af vandet og se om dette hjælper. Krydser mine fingrer for den for den ser flot ud. Husk at skifte ofte vand ved sygdom. [/citat]

Jeg havde netop lige skiftet omkring 50% af vandet, eller jeg var i gang med det, da jeg opdagede at den lå tiltet om på siden... *skeptisk*

#5
Det er nyttig viden til en anden gang, tak for tippet..
Og jeg vidste faktisk ikke at gennemsigtig bund kunne gøre dem disorienterede *blink*
Men selv når jeg satte en hånd under fisken, lå den bare og.. lå.. ligesom I ser på filmen.. 😐

Triggerhappy — 1. august 2014, 15:28

Jeg havde samme oplevelse med min 4 scalare grundet, at vandet var blevet alt for varmt. Blandingsbatteriet på min bruser var gået i stykker.


jeg smed dem over i en balje med kold vand fra hanen i et par timer og fik skiftet vandet i akvariet.
Og i løbet af en times tid var de på højkant igen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.