Mode i akvarierne.

Jeg sad og læste i nogle gamle bøger, Politikkens Akvariebog 1+2, og nogle andre gamle. Der var en ting som var påfaldene nor man kigger på billeder og beskrivelser, moden har ændret sig meget. Ikke kun akvarierne har ændret sig, og blevet større, samt gået fra jern til rustfristål, til alu. Men også interiøret har ændret sig meget gennem tiden kan jeg se. Fra 70ernes Cryptocoryne akvarier med paradisfisk og ungefødene, med kærdepærer som belysning, til 80ernes med får store planter og hjemmebyggede armaturer til løstofrør, og mellemamerikanere. Til vores dages store akvarier med back to nature og rocky baggrunde og Malawi cichlider. Dette er et emne jeg ikke rigtigt har kunne finde så meget om, og det ville være spændene hvis nogle af de "gamle" vil fortælle noget mere om det. Vi er jo nogle stykker som godt nok har været med i mange år, men er vokset op med godt udstyr som hjælpemiddel, og på den måde fået det serveret, så frem med tips og triks fra gamle dage, hvor man måtte klare sig med opfindsomhed og alternative metoder.

Jeg har ikke en færdig forklaring på ændringen, men noget af det er en bedre teknik er blevet tilgængelig, siliconen har gjort det muligt at lave større akvarier, filtrene er også blevet væsentlig bedre, lige som de 2 store søer i Afrika først er blevet udforsket de sidste 20 - 30 år.

Jeg husker godt mit 80 liters der var loddet og med akvariekit, fyldt med guramiunger, der faldt fra hinanden da jeg skulle flytte 🙁 en gang først i halvfjerdserne

Mvh
Svend Erik

Mit allar første akvarie var en rustfast stålstel som var svejset sammen, og ruderne kittet i. det var så utæt da jeg fik det at min far måtte lime det om med silicone. Oven på var der en omvendt kageform der var skruet en fatning, og en kærtepære i. Det var på 29L så vidt jeg husker og var tilbage i 1979-80 engang jeg var 7 år gammel. Filteret var et af datidens hyper moderne plastic hjørnefiltre som blav trukket af en luftpumpe som larmede af pommeren til. der var nogle planter, og de første rigtige akvariefisk var nogle sorte lyrhale mollyer. Baggrunden var en forstøbt plasticbakke som vidst nok skulle forestille en meget uhældig udgave af en klipe i grå og lyseblå.

Jeg er vokset op med akvarier ,min far havde akvarier og var med på udstillinger og hjemme og besøge akvarister, idet hele taget var hobbyen meget mere udbredt dengang.
Jeg kan(svagt) huske nogen af de første akvarier jeg så som barn, feks med opvarmning ved gasbrænder? under bunden, og en stor larmende luft kompressorer med svinghjul på siden, det må ha været til stort akvariehold.dvs. mere end fem akvarier.Sten på bunden var ikke noget problem, den var lige så massiv som rammen.

jeg husker mit første akvarie med stålstel og metalbund... opvarmningen kom fra et stearinlys sat nede under akvariet... metalbunden var lavet i et metal jeg ikke hukser, men såm afgav næring til planterne, så veltilplantede akvarier var meget udbredt... ( og set med mine øjne, stadig det eneste "rigtige" akvarie..
det jeg mest har hæftet mig ved ved udviklingen er at akvarierne er blevet størrere... 250 liters standartakvarie, var liige kommet frem dengang jeg valgte at gå i glarmesterlære... jeg byggede mit eget akvarie, som kunne passe sammen med steroanlægget i en konstruktion af leca blokke... akvariet målte vist ca 200 meter, men kun 30x30 cm i bredde/dybde.. der gik "prinsessen af Burundi deri, med lidt lys.. kanonflot sammensætning...

Derimod, synes jeg at dekorationen er blevet mere primitiv... materialerne har klart udviklet sig til at gøre tingene nemmere, men det har også gjort (igen set med mine øjne), at nogle bare klasker en færdigkøbt baggrund ned i baljen... og så skal der ikke gøres mere ved det...

Personligt har jeg kun et akvarie på 530 liter med færdig baggrund.. mit amazonbiotop..

Alt andet har jeg opbygget af sten, træ, rødder, hvad der nu end måtte forekomme naturligt i den biotop, hvor fisken kommer fra..

Det skal lige siges til vedhæftede billede, at 2 af plantearterne ikke kommer fra amazonas, men fra østen.. og kuglefisken kun er tilsat for at rense min sneglehob..

..prøver lige igen..

#5 200 meter? Det var da en ordentlig balje :e :p

#7 Ja jeg var da også virkelig imponeret!! Det er vist mer end Tivoli's balje :e

Nr.4 det lyder spændene, med en pumpe med svinghjul, det har jeg godt nok aldrig set. Jeg har læst lidt om opvarmning med spritbrandere i bunden, så fortæ fortæl.

Nr.5 Ja det etiske i akvarierne er ved at være gået i fløjten, rent dekurationsmæssig, og det er lidt syndt. Jeg syntes også at et velbeplantet akvarie er meget smukt, og tænker meget over at gå tilbage til selvskabsakvariet, for at få nye udfordringer der. Jeg mener bare at kunne huske at der er væsentlig mere arbejde med at holde planteakvarier, selv med moderne teknik. Men så var det lige at midt i alt dette læseri om planternes lysbehov, og co2 gødning, syntes jeg at kunne huske at nogle af de gamle, har holdt de mest fantastiske akvarier, som bare kørte derud af, uden alt det moderne pjat vi har til at hjælpe os i dag, og så tænkte jeg det kunne være sjovt at høre hvordan pokker de bar sig ad.

Jeg har et par bøger med japaneren Takashi Amano, som virkelig brilierer med at lave nogle superflotte akvarier, men kun teknikken er beskrevet, metoden udebliver og der må være en viden som ligger derude og bare venter på at der bliver taget huld på.

Ja du har ret!, det har nok været sprit brændere, og selv på det tidspunkt (sidst i 50'erne) var det vist lidt gammeldags, den store pumpe med svinghjul er god nok, jeg mener også svagt at kunne erindre noget om en lidt utilfreds hustru? pga. lyden.
En ting som ihvertfald var til planternes fordel var gruset! det var GRUS, mørkt groft granit grus, hvor ilt, vand og næringsstoffer fint kunne cirkulere, ingen rådne rødder og rolige farver til fiskene, dvs. ingen stress.Jeg tror også at en del akvarie stammer af fisk måske var mere robuste, dvs. mindre avlede? Jeg husker ihvertfald at det ikke var umuligt at få unger på Scalarer købt i akvarieforretningen i Nordrefrihavnsgade på Østerbro! Og tandkarper var også noget man nærmest ikke kunne "ta livet af".
Ang. plante akvarier som dekoration så der er nogen Japanske akvarie mestre der virkelig kan det der med planter og rødder!! også i den helt store skala, dvs. sydamerikansk akvarie på over 1000 L.
Jeg har ikke lige et link, men Espen havde en tråd om det for nogen tid siden, det var virkelig flot.

Nr.10. Planternes lyskrav blev jo på en eller anden måde efterkommet aligevel i de gode gamle dage, hvor et velfungerende akvarie blev vuderet ud fra floraen. Jeg er meget interesseret i denne teknik, fordi at med gammel viden og moderne teknik burde det kunne lade sig gøre teoretisk at lave et vel beplantet og fungerende akvarie uden at det bruger ret meget støm og anden energi. Samt er det fasinerende at høre og se "primitive" fortællinger om rene mesterværker fra en tid som stort set er glemt, og det er syndt. Jeg har set en rund fontaine med springvand i midten, fra år 1940ca, på et kræmmermarked en gang, springvandet kørte af sig selv efter hævert princippet, eller skulle gøre det hvis det altså virker. Det var en spændene opdagelse ( og dyr ). Jeg tror nok at den var tysk produceret. Men sådan nogle ting falder man ikke over hver dag.

Tja, det eneste jeg lige kan komme i tanke om er tandkarper i et akvarie ret tæt på vinduet, dvs. sollys og paradisfisk(markopoder) på samme måde, planter og alger stortrivedes og algerne blev delvis spist af fiskene, plus der var køligt om vinteren.
Men glødelyspærer var måske ikke så tosset en lyskilde? i forhold til wattforbruget.

#12
Det sidste er IKKE tilfældet! Glødelyspærer bruger omkring 80% af energien til at udvikle varme, og kun 20% til at afgive lys. Lysstofrør er den mest økonomiske lyskilde, muligvis med undtagelse af deciderede sparepærer (der jo egentlig er en slags små lysstofrør). Man kunne til gengæld sagtens forestille sig, at de rør vi normalt bruger, ikke har den optimale farvesammensætning i forhold til planter.
Personligt tror jeg, at "hemmeligheden" er, at man skal sørge or at have MANGE planter i et beplantet akvarium, og ikke særlig mange fisk, hvilket i gamle dage var en selvfølge, da filtrene (hvis der overhovedet var et monteret) ellers ikke kunne følge med.
#10
Det lyder som om der er tale om et tandlægebor. De var en overgang populære at bruge som luftpumper i akvariekældre p.g.a. deres store kapacitet i forhold til datidens luftpumper.
Mvh. Kim

Brugte man tandlægebor ??? det er vel kun drivdelen som blev brugt. Det lyder som en dyr løsning selv for datidens forhold. Men alting var jo også lidt besværligt dengang. Det med at holde mange planter og få fisk ændrer ikke ved at lysbehovet blev dækket af glødelamperne, og der må være en eller anden plantefidus, som nok er indlysene men svær at få øje på. Det skal så også siges at det hører med til historien, at de fleste planter jeg har set godt nok er de forholdsvis nemme Cryptocoryner, som ikke er specielt lyskrævende. Kj de akvarier du tænker på er vel de såkaldte hollandske akvarier som var på mode engang. Men de blev overtaget af selskabs akvariet, i starten af 80erne, hvor fiskene spillede en større rolle, og cichliderne blev normale akvariefisk. Der var også en periode hvor det var meget populært at have en reol med mange små akvarier med dværgcichlider, som ynglepar, lidt som man kender det fra killies.

Min erfaring er, at akvarier med mange planter fra starten, har væsentligt bedre forudsætninger for planternes trivsel, end dem der er startet med et par spredte planter hist og her. Jeg har selv akvarier med enkelte plantebuske (Cryptocoryne sp.), men de vokser ret dårligt. I akvarier hvor jeg sætter samme plante ned i rigelige mængder, vokser de af en eller anden grund betydeligt bedre.
Jeg tænker faktisk på helt almindelige selskabsakvarier. Hollandske planteakvarier er jo netop karakteriseret ved en høj lysintensitet.
Det er naturlgvis kun drivdelen fra tandlægeboret man brugte, men jeg kender ikke de nærmere detaljer (så gammel er jeg heller ikke 8) ) Mon ikke det ofte blev købt brugt?
Mvh. Kim

Interessant, så din erfaring viser at flere planter trives bedre end få. Hvordan kan det mon være har du en forklaring på det ??? Det vil sige hvis man vil have planter, og åbne arealer, kan det betale sig at plante tæt fra start og så tynde ud når væksten sætter ind, for at holde de åbne stykker fri. jeg har når jeg har prøvet, plantet lidt tyndt 5-6cm mellem planterne, for at de kunne lukke hulderne selv. Det kunne være at jeg skal prøve din metode i stedet. :00|

Jeg må tilstå, at jeg ikke på nogen logisk måde kan forklare sammenhængen 😐 , men jeg har gjort erfaringen flere gange. I opstarten plejer jeg at anvende hurtigtvoksende planter, som f.eks. Vallisineria, ud fra en teori om at de vil kunne udkonkurrere de lger der ofte "angriber" nye akvarier, hvorefter jeg over en periode udskifter dem med f.eks. Cryptocoryne, Aponogeton og Anubias.
Mvh. Kim

Membran pumpen på billedet er fra 50erne og den er stadig funktionsdygtig .

Dog larmer den af. H.T.

Jeg har hørt og set beskrevet gasbrændere som bundvarmere, men tandlægeudstyr kommer så lidt bag på mig 🙂

Sej gammel pumpe du har fundet.

#18
Jeg er sikker på, at du også har læst Jes T. Jørgensens "Leg med akvariefisk" 😉
Du kan så bare ikke huske det du har læst :e
Mvh. Kim

Der er en 70er roman som jeg har kigget lidt efter som hedder Akvarieteknik fra Clausen bøger. Er der nogen som har en lille ide om hvor jeg kan finde den.

Prøv at skrive til Onkel Dunkel. han har en gammel sag liggende som jeg mener hedder noget i den stil men er ikke sikker. Prøv!

[citat]Der er en 70er roman som jeg har kigget lidt efter som hedder Akvarieteknik fra Clausen bøger. Er der nogen som har en lille ide om hvor jeg kan finde den. [/citat]

Hej Peter

Jeg sidder med to Clausen bøger om Akvarieteknik, hvad for en mener du?

Akvarieteknik af Jens-Erik Kjeldsen og Johan Springborg fra 1983.

Akvarieteknik af Guido Hücksted fra 1963.

Jeg ved ikke om forlaget stadig eksistere.

Mit bedste bud ville være at du måase kan finde den hos en Antikvar.

#23

Måase: måske :e

Clausen bøger findes desværre ikke længere.
Jeg har udgaven af Akvarieteknik fra 1983, og jeg mener at den stadig er at finde på biblioteker rundt omkring.
Mvh. Kim

Akvarieteknik af Jens-Erik Kjeldsen og Johan Springborg fra 1983 det er denne her. Jeg må søge på nettet om der er nogen som ligger inde med et eksemplar.

Det er vel på tide at få genoptaget denne tråd, så hvis der er nogen af jeg gamle som har nogle spændene historier eller forsøg fra en glemt tid, så kom frit frem.😉

Her min egen historie, fra midt-70erne 🙂

En akvarist bliver til.
Akvariehobbyen startede for mit vedkommende da jeg var 14, d.v.s. på det teoretiske plan startede det et par år før, men det krævede jo accept fra "de gamle", og det var ikke helt så let at få. At det var akvarier i stedet for f.eks. fugle, skyldes til dels at de er lettere at integrere i et almindeligt hjem, sviner mindre (meget væsentligt når man er afhængig af en husmors accept!) men ikke mindst, at de giver en større mulighed for at illudere et stykke natur. Foreløbig måtte jeg nøjes med at læse al tilgængelig litteratur om emnet, så jeg i hvert fald var klar!

Chancen kom, da jeg i metalsløjd fik muligheden for at bygge et akvarium selv. Stillet overfor argumenterne, at det var næsten gratis, og oven i købet en del af min "uddannelse", brød mine forældres modstand sammen, og så var det jo bare med at komme i gang!

Akvariet skulle naturligvis være så stort som muligt, så det blev bygget efter opmåling af den tilgængelige plads på mit værelse, og kunne være hele 70 cm langt! Bredde og højde blev, efter anbefaling fra min "kloge" sløjdlærer, fastsat til 35x45 cm. "Det gælder om at få en stor forrude, så man kan se fiskene"! Desværre var han også min gymnastiklærer, og det kunne få ubehagelige konsekvenser at være på tværs, så jeg tog, mod bedre vidende, imod det tvivlsomme råd. Rammen på akvariet blev lavet i vinkeljern som blev svejset sammen og fik indsat en bund af stålplade, som blev punktsvejset inde i rammen. Det hele blev slebet og malet sort udvendigt, hvorefter der "bare" skulle glas i. Det var i overgangsperioden, hvor siliconelimede akvarier lige havde vundet indpas, men dette akvarium skulle altså kittes, hvilket gav anledning til en del problemer. Metoden bestod i at man rengjorde ramme og glas, lagde en god, tyk "pølse" af ovennævnte kit rundt i den ramme hvor ruden skulle sidde og pressede glasset på plads, hvorefter man skar det overskydende kit væk, og lappede evt. huller med en spartel. Enkelt og elegant, bortset fra at akvariet ikke blev tæt! Det var jeg forberedt på, og afprøvningen foregik da også udendørs, så det var kun et spørgsmål om at glasset skulle sætte sig, og at der skulle efterkittes lidt hist og her. Da der efter et par dage, ikke var tegn på at tætningen lå lige for, gik jeg i gang med at efterkitte, hvilket foregik ved at jeg forsøgte at presse mere kit ind under glasset indefra, mens der var vand i akvariet. Det var her jeg blev mindet om, at ruderne ikke var slebet i kanterne, så vandet kom til at få en grim, rød farve...

Til sidst blev det dog tæt, og blev slæbt ind på værelset, fik grus i bunden og nogle dyrt indkøbte brudstykker af granit placeret dekorativt rundt omkring. Filtreringen foregik ved hjælp af et af de traditionelle hjørnefiltre, drevet af en Rena 101. Efter en lang, lang uges ventetid, var det tid at hente fiskene, og turen gik ned til den eneste dyrehandel der var inden for rækkevidde. Jeg vidste lige præcis hvad jeg skulle have, nemlig en flok blå acara, ungfisk som skulle vokse op og danne et par, som kunne leve lykkeligt til deres dages ende! Hvadbehager, man havde vel læst på lektien! Desværre viste det sig, til min store overraskelse, at de ikke havde de omtalte fisk, men til gengæld kunne jeg få et ynglepar zebracichlider og et par kribensis, som den flinke ejer tilfældigvis havde gående sammen med en masse andre, for mig, ens artsfæller. Det gik nu overraskende godt, de blev til par og delte akvariet op i to territorier, og ville uden tvivl have produceret nogle unger, hvis ikke forruden på akvariet pludselig havde flækket. Det var ikke specielt dramatisk, der var bare pludselig en stribe hen over ruden, og det dryppede ud. Fiskene måtte tilbage til dyrehandleren, så jeg kunne udskifte ruden og starte forfra med tætningen. Der skete imidlertid det, at jeg, da jeg skulle presse glasset på plads i kittet, fik trykket det ned mod den svejsklat, der sandsynligvis også havde fået den første rude til at revne, og fik det til nærmest at eksplodere, hvilket ikke var så godt, da jeg selv var presset hårdt op mod det. Det fik min far til at nedlægge veto mod yderligere forsøg med den uheldige konstruktion, og da jeg var blevet plastret til, kørte han ned og købte et siliconelimet akvarium, på sølle 40L, men til gengæld tæt! Således blev min opstart på hobbyen faktisk præget af langt større tekniske, end akvaristiske vanskeligheder. Jeg har heldigvis aldrig siden haft så store problemer med noget andet akvarium!

#28 Så kan man da snakke om begynder vanskeligheder.
mvh Dennis

Haha fin beretning Kim.

Jeg kan desværre ikke huske min akvariestart helt så tydeligt - det blev først interessant efter jeg rent faktisk kom til - at arbejde i en akvarieforretning. Før det stod den på bløde pelsdyr - og fugle i alle afskygninger.

Men min far var en ret ivrig akvarist - husker jeg tydeligt. Han havde også sådan et jernrammelignende akvarium. Det var virkelig kram med sådan nogle store sorte rammer - og bordet var i samme materiale. Akvariet var omkring 500 L stort - og han fik indimellem nogle underlige ideer.

En dag jeg kom hjem fra skole - har vel været omkring de 10 år gammel - stod han og soppede i stuen (det var i en 2.sals lejlighed skal lige nævnes) og udbrød: mine fisk mine fisk.

Ingen vand i akvariet - og døde fisk i massevis - som han smed ud til mågerne fra altanen.

Han havde fået den geniale ide - synes han selv - at den der meget tykke jernramme selve akvariebordet var lavet af - sagtens kunne bruges til - at hænge diverse udstyr på (net osv.) Så fat i boremaskinen for at lave huller til skruer - eller hvad han nu havde tænkt sig - at hænge net osv på.

MEN ak - boremaskinen smuttede under arbejdet - og lige op i glasset på akvariet.- som sprang med et brag*doh*

Det mest imponerende er faktisk - at alt vandet som flød i en lind strøm - faktisk formåede at snige sig langs væggene - så vandskaderne i lejlighederne nedenunder - begrænsede sig til at være i væggene. Nåh ja - betonbyggeri kan vel suge en sjat vand eller to:D

Et senere stunt han foretog sig var - at placere et akvarium (meget lille omkring 100 L) i et reolsysten over deres B&O sterio anlæg. Det var dog et silikonelimet af slagsen - men den slags kan jo også blive utætte. Det var sket en tidlig morgenstund - der silede lige så stille - en lind strøm af vand ned i anlægget:(

Derefter errindrer jeg faktisk ikke - at have haft akvarier i barndomshjemmet - hvorffor mon????? Men disse to episoder står meget stærkt i min hukommelse - og jeg har helt sikkert taget ved lære af dem haha.

Mvh
Yvonne

Jeg har haft meget forstående forældre, tror jeg nok. Min helt spæde start, var en blå syltetøjsspand, som dog blev skiftet ud med en i gennemsigtig plast. Den gang var jeg lige startet i skole og var vel 6-7 år gammel. Vi boede ikke så langt fra et vandhuld, så der var fri adgang til salamander, småfisk, og hvad man nu ellers kunne finde. Jeg havde blandt andet en rygsvømmer som jeg holdte meget af, og min verden brød sammen da den døde. Min gamle far brugte lang tid på at forklare, at den sikker var taget ned til vandhullet igen, og vi måtte gå derned og finde den. Det hoppede jeg ikke på, så der var bæ mund et par dage:(.

Min far har så en fætter, som også var akvarie tosset, og da siliconen var blevet meget smart og almindelig udbredt, byggede kan akvarier på livet løs. Han syntes at det var så smart at han fyldte huset med hjemmebyggede akvarier, og som jeg husker det stod de stablet godt og grundigt op og ned af væge og hvor der ellers var plads. Det var jeg meget imponeret af, også selv om de fleste var tomme, og hans søn, havde fået et som det var store røde skovmyre i. *uhh*. Men jeg fik et akvarie af ham, bygget efter datidens forskrifter højt og smalt, med et stel af rustfrit stål. Der fulgte noget af hans fejlindkøbte udstyr med, bla. enbaggrund af formstøbt plastic i grå og lyseblå, som jeg ikke husker som særlig køn. Jeg fik også en Rena pumpe med, og min far købte et varmelægme, og et hjørnefilter. Lampen ver en omvendt kageform, med staniol som reflektor, som var skruet en fatning i, med en kærdepære, som blev varm som bare pokker. Der kom et par planter i, og mine første rigtige akvariefisk var et par sorte lyrhale mollyer. Hele hærligheden var på 29l så vidt jeg husker.

Skæbnen vil så være at jeg var en rask dreng som mange andre, og havde ikke fattet at fodbold på værelset, samt akvarium er en lidt dårlig sammensætning, så det blev lad os bare sige utæt et par gange. Da det røg 2. gang syntes min far at jeg nok skulle holde en pause med fisk, til jeg havde lært at stå helt stille med en bold. 😀

Der gik et par år og vi fik biologi i skolen, og min søster var blevet trær af sit 63l akvarium også med rustfrit stålstel, men med rigtigt armatur til, og jeg syntes at det var syndt at det bare skulle smides ud, så jeg tog det. Det var så ikke med helt den store begejstring, fra mine forældres side som før. Gud ved om forældre har en bedre hukommelse end os andre ???. Men efter at have stået tomt et stykke tid, overgav min far sig så og hjalp mig med at få det rigtigt op at stå, med mollyer, neonfisk, og en kampfisk, og jeg var pave stolt, for som jeg husker det blev det faktisk rigtigt flot.
Så ville skæbnen at det også blev, skal vi kalde det utæt igen, og 63l var nok til at det ikke kun var min far, men også underboen som blev skide sur for af sige det mildt. Til alt hæld var det min storebror som havde givet bolden en fed tå og ikke mig, så jeg fik lov at beholde det. men vi kunne jo ikke have fiskene gående i en spand til det blev lavet, så jeg fik et 25l akvastabil helglas, som jeg så selv limede trælister på for at det skulle ligne reolen det stod i. Og det gamle 63 røg i kælderen, efter min bror havde skiftet forruden. Men i mellemtiden var jeg nået at blive 12 år, og min far lukkede mit sponsorat, så jeg måtte ud at løbe med aviser for at få kontanter til baljen. Og det er så starten på en ny ære, hvor det blev lidt mere seriøst. 😎

Jeg vil da gerne fortælle om mit barndomsakvarium. Det hele startede i 1960, da jeg var 10 år gammel. Min onkel købte af enken dødsboet efter en gammel akvarist: et 500 l rustfrit akvarium og alle hans gamle jernakvarier. Heldigvis faldt der et jernakvarie af til mig, jeg tror det var 50-60 liter. Det var med jernbund og var blevet opvarmet med spritbrænder, hvilket tydeligt kunne ses i bunden og onklen havde fået de gamle spritbrændere med. I 1960 var spritbrændere fortid, nu havde man elektriske varmelegmer, som man købte med wattstørrelser efter hvor stor akvariet var, eller man købte en af disse dyre termostater, man kunne koble til varmelegmet, men der kneb det med pengene, de var dyre. Det viste sig imidlertid at akvariet blev utæt, og min far bekostede en omkitning hos glarmesteren, hvordan jeg holdt liv i fisk og planter i mellemtiden, husker jeg ikke. Akvariet kom tilbage i fin stand, imidlertid havde glarmesteren begået den fejl, at kitte ruderne i med almindelig kit, der skulle jo bruges det særlige grønne akvariekit, der ikke tørrede ud, så efter et år tørre kittet ud og blev utæt. Endnu en omkitning, nu med det grønne akvariekit og så fungerede det. Akvarierammen var jo af jern, så de rustede. Der blev slebet og pudset og malet, så det kunne se fint og flot ud, jeg vedlægger nogle fotos fra familiealbummet (ja- akvariefotografering er jo ikke nogen let diciplin specielt ikke med et kodak bokskamera anno 1962!). Af billederne kan ses jeg havde grøn sværddrager, sumatranus og den lille mundruger (Hemihaplochromis multicolor). Senere arvede jeg resten af jernakvarierne efter onklen, der i mellemtiden havde solgt det store. Jernakvarier var gået at mode og usælgelige, så dem fik jeg. Det eneste der duede i midttresserne var rustfri akvarier med grøn kit.
Jeg husker et af de store problemer var strøm. Vi boede i lejlighed på Østerbro og var en af de sidste ejendomme, der stadig kørte på jævnstrøm. Jeg var afskåret fra en luftpumpe og i øvrigt elektrisk tog. Det var hårdt for en 10 -12 års knægt. Min far var forstående og vi satte en annonce i avisen om en luftpumpe til jævnstrøm, og sandelig om jeg ikke fik en ganske gratis, dog lettere defekt, men det blev ordnet gennem en af min fars venner på B&Ws elværksted. Pumpen bestod af en spole, der ved strøm løftede en jernkerne. Når jernkernen var løftet, så aktiverede den en afbryder, der bestod af en lille glascylinder med kviksølv, der så afbrød strømmen. Jernkernen trak så en lille bælg. Man kan forestille sig, hvilken larm en sådan tingest afstedkom i et drengeværelse, men dengang som nu kan jeg ikke høre " at det larmer fra akvarierne". Jeg tror nu alligevel, mine forældre har kunnet høre pumpen, så min far forhørte sig på selvsamme elværksted og jeg fik vidunderet - en omformer, så jævnstrøm blev til vekselstrøm. Nu blev der åbnet en verden med en elektrisk luftpumpe til akvariet og - elektrisk tog.
Belysningen var et andet problem. I en periode gik det med skrivebordslampen, men det lykkedes gennem fødselsdagsønsker, at fremskaffe en akvarielampe i rustfristål med 2 glødepærer. Uheldigvis passede akvariets længde og lampen ikke helt. så på et tidspunkt sprang dækglasset på grund af varmen fra glødelyspærerne - og lampen endte i vandet og propperne sprang - fiskene klarede sig.
I midt/slutningen af 60´erne kom revolutionen indenfor akvariehobbyen. Man kunne lime glas sammen. Jeg var på det tidspunkt medlem af Københavns Akvarie Klubs ungdomsafdeling og vi hørte måbende og vandtro om limede akvarier på de månedlige møder i Rosenborggade. Til at begynde med limede man akrylakvarier inden de langt billigere limede glasakvarier dukkede op. Mon det kunne holde? Os, der ikke havde råd til disse nye vidundere, lagde en glasplade i bunden af vores kittede akvarier og gav det en limfuge indvendig. I tresserne dukkede også lysstofrøret op, og det viste sig snart, at det var det eneste der duede.

det var lidt støtanker fra min barmdoms akvarium,

hilsen

Ulf

#32: Meget underholdende og fik lige de nostalgiske tanker igang hos mig selv .

En stor del af det genkender jeg , dog ikke lige det med at i havde jævnstrøm , men der nævner du jo også selv at i var nogle af de sidste der fik vekselstrøm 🙂

Selv er jeg født og opvokset på Åboulevarden på nørrebro kbh.

Og det skulle ikke undre mig om vi i fordums tider er stødt på hinanden i Åboulevardens akvarium , ( Lå på Hc. Ørstedsvej)

Der arbejdede jeg efter skoletid fra 1965 - 1968 og indehaveren hed fru Petersen .

Pt. leger jeg med et 50.l fra de kittede akvariers tid. ( Billedet )

Ja, det er jo de gamle nissers tråd.
Fru Petersen husker jeg godt, hende har jeg handlet meget hos. Skæg forretning specielt de senere år inden den lukkede (ja hvornår var det nu). Hos fru Petersen kunne man altid komme af med sine overskudsfisk, man kunne ikke få penge men kunne vælge i butikken af fisk eller udstyr, foder.
Jeg husker også den forretning, der lå i Gothersgade. Hed den Hagenbeck eller Hagen, den var lidt finere og dyrere. Ligesom hos fru Petersen et menageri/rodebutik. Overalt stod akvarier, fuglebure, baljer og kar med mærkelige skabninger, der kunne sætte en drengefantasi på udflugt til fjerne himmelstrøg.
Så var der et postbud på Vesterbro, der åbnede en akvarieforetning i Oehlenschlægergade, hvor man kunne købe udstyr og fisk til discountpriser, som rystede hele branchen - Planteimporten, men det er en anden historie,

nissehilsen

Ulf

Ulf, den historie med Planteimporten lyder også til at kunne blive interessant. Jeg ved ikke om den "gamle " har noget med den at gøre mere, for jeg mener at Diana som står for den nu er datteren.

#34 : Fru Petersen havde 50 års jubilæum i 1976 , men hvornår butikken lukkede kan jeg ikke huske .

Hagenbeck er - var det korrekte navn .

Smider også en nissehilsen her fra

Brib, er du så også en af dem som har leget med at bygger dine egne akvarier ???. Jeg har leget en del med at bygge, samt med at renovere, og lave om. Jeg har dog aldrig lavet et jernstelsakvarie, men har lavet et lille bitte et på i rustfrit stål til en. Ellers her jag bygget et par stykker med trærammer. Samt har jeg renoveret nogle stykker, mest fordi jeg havde en ide om at alt skulle laves fra bunden af. Et at de akvarier jeg renoverede for en del år siden kører stadig, et 325 som der blev sat en rustfri stålbund i. Det 430l jeg har nu er også et håndværker tilbud som blev skilt ad og samlet igen. det står i min profil hvad der er gjort.

#35
ja, når trådens ejermand ligefrem fisker efter historien om Planteimporten, så vil jeg da gerne bidrage. Min viden er imidlertid ikke direkte insider viden, men som kunde i forretningen igennem 35 år.
Planteimportens ide dengang var at sælge akvariefisk og udstyr på en anden måde. Ideen var store mængder til en billig penge. Akvarierne blev vel nærmest solgt til indkøbspris. Filosofien var at akvariet var en indkøbspose, hvor man så tjente pengene på alle udstyrstingene, der blev lagt i akvariet. Kunderne var focuseret på prisen på et akvarium ikke på tilbehør tingene. Samtidig havde man et enormt udvalg af fisk og planter direkte importeret fra Singapore, Afrika, Amazonas uden mellemhandlere. De traditionelle dyrehandlere handlede igennem et netværk af grossister, der alle skulle tjene på varerne og dyrehandleren havde ikke den store omsætning, men havde til gengæld høj avance.
Planteimporten var som noget nyt en ren akvarieforretning. Her kom der ikke fuglefjer og rottelorte i bassinerne. Her var ikke og er der stadig ikke plads til hundefoder og vildtfuglefrø, det var akvaristernes forretning. Lokalerne i Oehlenschlægergade blev hurtigt for små og man rykkede over i Valdemarsgade, hvor forretningen nu ligger. Her kunne du få fat i alle de nye cichlider fra de afrikanske søer, her mestrede man saltvandsakvaristikken og en lørdag formiddag kunne man godt stå i kø i et par timer.

Men tiderne skiftede. Hvor akvariehobbyen boomede i 70`erne og begyndelsen af 80´erne, så ebbede det efterhånden ud. Folk fik andre interesser. Man kastede sig over hjemmecomputere og andre ting. Der var ingen kø om lørdagen mere, men forretningen lever stadig i fin form under Dianas ledelse.
Dette er selvfølgelig ikke hele sandheden om Planteimporten, men min egen oplevelse og jeg går stadig på opdagelse i Planteimportens kældre,

hilsen

Ulf

#35
Så vidt jeg ved arbejder grundlæggeren af Planteimorten endnu i firmaet. Han tilbringer vist en del af sin tid på lageret på Gl. Køge Landevej, hvor han skærer porsa, passer fisk & planter osv.

Jeg fik foræret et 25L akvarium i alu-ramme og grønt kit, da jeg var 7-8 år (1968). Producenten var vistnok een af familien venner. Heri placerede min far et hjørnefilter i plast med hvidt filtervat. Filtreret blev drevet af en lille luftpumpe i metal-chassis med en topskrue, som man kunne justere luftstrømmen med. Dækglas og et lile armatur med en kertepære, der opvarmede armaturet, så man var sikker på at brænde sig, hvis man kom til at røre lampen under fodring. Jeg havde dette akvarie i en del år, men nåede ikke videre end de obligatoriske guppy'er og lidt neonfisk.

List OT, men alligevel -> .Da jeg i sin tid skulle lave speciale på biologi fik jeg ambitioner om at simulere parasit-mellemværts smittespredning af relevans for bilharziose/schistosomiasis ("sneglefeber"). Der var tale om en lille vandlevende afrikansk snegl og en masse fritsvømmende parasitlarver. Jeg spenderede en del af de danske skatteborgeres penge på at få specialbygget en del silikonelimede akvarier i størrelsen 10-720L. Jeg indkøbte også nogle varme- og kølelegemer, som kostede en mindre formue og som lignede små påhængsmotorer, men som var meget pålidelig og nøjagtige ned til 1/10 C . Efter to år i en kælder bagved Danmarks Akvarium var jeg færdig med forsøgene og havde tilgengæld fået hudsvamp op til midt på underarmen. Specialet bragte mig til Liberia, V. Afrika hvor jeg og en anden dansker bosatte os midt i et herligt regnskovsområde og fiskede snegle og opsatte flere små plast-akvarier til snegle og smådyr, som jeg fiskede op af vandløb og rismarker. Bl.a. fangede jeg en cichlide, som jeg i dag mener må være Anomalochromis thomasi , men jeg havde den gang ikke adgang til taxonomiske opslag. Fisken gik fint i et af de små akvarier med selskab af lidt større vandinsekter. Efter ca. 6 måneder blev borgerkrigen for slem og vi efterlod fisk, køretøjer og udstyr og stak af med et skib fra kysten med kurs mod Gran Canaria.

Mange hilsner
Dan

#37: Der har været uhyggeligt mange akvarier igennem mine hænder i årenes løb ( damn jeg føler mig gammel nu ) :-)

Jeg har lavet mange selv også , ikke alle med ligemeget held , men der har da været nogle spændende projekter imellem.

De første scilokonelimede akvarier jeg lavede selv havde tit nogle helt idiotske mål., bla lavede jeg nogel i serieproduktion af nogle gamle thermoruder fra den nu nedlagte skole i rødbyhavn. Ruderne var almindeligt 4 mm glas på den ene side og den anden side var armeret råglas 8mm med tråd indstøbt i .

Der kunne blive 2 ca 100.l akvarier ud af en sådan rude , og da jeg købte 48 ruder nåede det at blive til en pæn sjat jeg fik fabrikeret. Bagdelen ved råglasruderne var dog at de var yderst skrøbelige. Og ved den mindste forkerte spænding i bunden så sprang de læk.

Siden har jeg via forskellige loppemarkeder opkøbt "døde" akvarier og givet dem nyt liv . Disse køb har skabt rigtigt mange nye akvarister i tidens løb.

De første akvarier blev der skåret glas til på køkkenbordet - stuegulvet og hvor der ellers var plads til store glasflader, det gav jo en hulens bunke glassplinter i hele hytte , så vi rendte næsten hele familien rundt med glassplinter de mest mærkelige steder.

I dag har jeg heldigvis mit eget lille værksted udendørs , og her kan jeg gå og pusle i fred og ro med renovering af gamle akvarier og andet akvaristisk udstyr.

#38-39 Det er nogle spændende oplevelser i har haft der .

Jeg har underligt nok aldrig besøgt planteimporten selv . Men ellers tror jeg at jeg har besøgt akvariebutikker de mest mærkelige steder . Jeg huske særligt 1 der lå i Ryesgade , og 1 som lå i skyttegade, Begge kbh.

Min far fortalte iøvrigt om at Åboulevardens akvarium startede på åboulevarden som en kælderbutik, Der stod vist altid mindst 10 cm vand på gulvet , så det var en fordel at have gummistøvler på når man skulle handle der :-)