Mine rejer forsvinder

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Anne-Dorthe — 28. august 2014, 13:45

Jeg har i tirsdags købt algerejer hos Akvariehandlen. Og de er pistborte. Seriøst væk *blink*

I akvariet som er ca 120 l går der sværdragere, hvid sky, flying Fox , nogle albino bunddække, en malle og et par kejser tetraer.

Er der umiddelbart nogen af dem her som elsker rejer ??

Anne-Dorthe — 28. august 2014, 13:45

Bunddække er lig med bundfisk.

wannabe — 28. august 2014, 13:48

Jeg er lige med på en "lytter" her. Mine rejer forsvinder også - men jeg har så ingen fisk der kan tage dem... *uhh*

Jeg kan ikke tro at mine forsvinder i filteret, da indsugningen er meget smalle riller - men det vil blive undersøgt snarest.

Anne-Dorthe — 28. august 2014, 13:57

Har kigget rundt ved pumpen, der gemmer de sig ikke og de var for store til at kunne blive suget ind i den. Hmmmm...

MSV — 28. august 2014, 15:17

Da jeg fik 25 stk. rcs, så var de pist væk i en uges tid i mit 350 liters. De er virkelig gode til at gemme sig. De skal nok komme frem igen, når de føler sig trygge.

Henrik T — 28. august 2014, 21:27

da jeg fik amanorejer var de fremme et par timer, og så gik der ellers en uges tid inden de begyndte at dukke op igen. Rejer har en evne til at gemme sig meget godt. Det er de nødt til i naturen (og i akvarier med fisk) for at overleve et hamskifte.

Anne-Dorthe — 28. august 2014, 21:30

Så der er ikke nogen af de eksisterende fisk der kan have ædt dem, tænker på mallen og den største kejser tetra ?

Henrik T — 28. august 2014, 21:49

når du skriver algerejer er det så amanorejer? de er ret store, så hvis det er dem, er jeg ret sikker på de bare gemmer sig. Er det rcs rejer eller en af de mange farve-variationer, er jeg ikke så sikker. Amano rejer er 3,5 - 5 cm lange og farveløse bortset fra en reflekterende stribe ned langs ryggen., rcs rejer er en hel del mindre.

Anne-Dorthe — 28. august 2014, 22:01

Akvarie handleren sagde algerejer, og de ligner meget billedet af de Amano jeg har fundet.

Henrik T — 28. august 2014, 22:04

så er dt nok det du har. De gemmer sig temmelig sikkert. jeg har haft dem gående med lidt af hvert, også fisk der tog guppyer og mindre fisk, men rejerne har de ikke rørt

Anne-Dorthe — 28. august 2014, 22:07

Men det lyder til jeg kan forvente de gemmer sig et stykke tid...fatter bare ikke hvor dælen de gemmer sig...altså der er en hule og diverse planter men kan intet spor se af dem nogen af stederne...*blink*

Marc T — 29. august 2014, 06:45

Jeg købte oprindeligt 4. Den ene af dem fandt jeg på gulvet dagen efter, udtørret og temmelig død. Den var simpelthenkravlet ud. De 3 andre så jeg ikke men fandt ud af at de sad på oversiden af min 3D baggrund, dvs over vandet. Her opholdt de sig det meste af tiden i flere uger, hvorefter de holdt helt op med de.

Anne-Dorthe — 29. august 2014, 08:26

Tjekker lige over vandet, og ellers må jeg bare vente og se om de dukker op.

Tak for rigtig mange gode svar 🙂

Anne-Dorthe — 30. august 2014, 18:00

Nå. Det jeg fandt var mindst et rejelig i overfladen, så de er nok blevet ædt. Øv 😐

Henrik T — 30. august 2014, 18:34

hvis det du fandt var en tom skal, har rejen nok skiftet ham, det ligner mest af alt et rejespøgelse. Men vent og se om der ikke dukker nogen op af dem

Anne-Dorthe — 30. august 2014, 19:31

Altså det lignede bare en skal...kan de reelt stadig leve ?
Tænkte de andre fisk måske bare havde ædt de blødere dele af rejen. Jeg ved der var to hanner med unger under maven iblandt dem jeg købte.

Henrik T — 30. august 2014, 19:35

ungerne dør med garanti, medmindre du har et decideret opfostrings system af diverse små akverier med forskellige styrker af saltindhold de kan komme over i. men dine fisk bliver nok glade for dem 😉

perniel — 30. august 2014, 20:07

Amanorejer er mesterlige udbryderkonger hvis muligheden er der.

Anne-Dorthe — 30. august 2014, 20:41

Så jeg er ude i at de er enten blevet ædt, stadig er generte eller gone AWOL...korrekt ? 😉

perniel — 30. august 2014, 20:55

Tror da ikke ´de fisk du har kan æde rejerne, hvis de bare er nogenlunde normal salgsstørrelse.
Jeg købte 15 stk amano har store scalare alle rejer er der endnu, men har også lukket alle flugtmuligheder i akvariet

Anne-Dorthe — 30. august 2014, 21:29

Jeg kan heller ikke se der er nogle steder de kan stikke af...men finde rejerne kan jeg heller ikke 😎*blink*

Anne-Dorthe — 7. september 2014, 08:36

Jublikum publer....der er dukket en reje op, fyldt med yngel ! De små bisser har jo så bare gemt sig rigtig godt, indtil der kom en dværgkrebs og indtog samme plante, det fik en reje ud af busken...so to speak 🙂

wannabe — 7. september 2014, 09:22

Tillykke med dine genfundne rejer! 🙂

Jeg finder også somme tider et "Rejespøgelse" på bunden - og hver gang bliver jeg i tvivl. Er det nu et lig eller bare ham?
Jeg har haft dem 8-10 dage og har de sidste mange dage kun kunnet tælle 4-5 stykker. Og så stort er akvariet altså ikke! Det ER kun 60 liter og det er begrænset med gemmestederne - or not? …. 😀

Men så i går …weee! ... lykkedes det min datter og mig - efter intens besigtigelse fra alle vinkler - med tælling og gentælling og gengentælling at være rimeligt sikre på at tælle i hvert fald 14 rejer af de oprindelige 17 (5 Amano og 12 RCS)
Èn af tællingerne gav faktisk 17 rejer, så jeg håber selvfølgelig at de alle er der, selvom fiskemanden sagde at Amanoerne nok flår RCS'erne og æder dem. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet i mit akvarium 🙂

Anne-Dorthe — 7. september 2014, 10:55

Tak 🙂

Akvarieforhandleren sagde forøvrigt at det faktisk kunne være mine flying Fox som åd rejerne, hvis de blev ædt. Eller sværddrager hannen. Jeg havde kejser tetra hannen mistænkt men det var så ikke tilfældet 🙂

Flying Fox er også ved at være store, de har det godt åbenbart.

Anne-Dorthe — 14. september 2014, 22:15

Alle tre rejer er kommet frem nu, så de har bare været voldsomt generte 😛*rødmer*

Mr.Frog — 14. september 2014, 23:17

#25
De er jo lukket inde i akvariet og kan ikke flygte ud derfra, så de ser nok lige deres nye bolig efter om den skulle være livsfarlig fyldt med rejespisende skabninger.

Der er også et eller andet med, at de er vældig gode til ofte, at skifte ham lige efter de lander i nye omgivelser. Ved ikke om det har noget på sig mht vandets sammensætning eller om det bare er en tilfældighed, men der er ofte ekstra mange tomme ham fra rejer og krebs efter flytning til andet akvarium. Og så gemmer de sig lidt mere efterfølgende med sin nye sarte skal.

Jeg ser det lidt som når vi selv skaller hud efter vi er blevet lidt for pludseligt solbrændte. Ved ikke om der er nogen sammenhæng, om de gør det samme, når der er andre mineraler i vandet, måske skal de opbygge skal af noget der ikke arbejder så godt sammen med deres nuværende skelet, bare en fornemmelse.
Måske får de nogle små skader i skelettet af, at blive fanget ind og transporteret og så skal der nyt til ?

Er der nogen der har noget viden om dette ?

jacob — 14. september 2014, 23:19

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Andre fisk' til 'Akvariesiden.dk - Andre akvariedyr' af jacob

Mr.Frog — 14. september 2014, 23:23

Beklager indbruddet i din tråd, men kom lige ind på spørgsmålet imens jeg skrev 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.