Nyt 240 liters juwel - sydamerika

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Appletwist — 28. september 2014, 19:58

Mit nye 240 liters juwel, med sydamerikansk inspiration.
40 rød neon
2 par sommerfuglcichlider
1 par apistogramma macmasteri

Tanker til de sidste,
6 Pterophyllum leopoldi, eller Pterophyllum Scalare
6 corydoras sterbai
2 sugemaller af en slags----?

Foreslag modtages....eller kommentarer selvfølgelig også.
Jeg har et problem med den lange rod, som efter 4 dage stadig gerne vil flyde oven på...nogle forslag til løsning, stenen er ikke så pæn.

cherio — 1. oktober 2014, 23:42

Det er sgu ikke meget respons du har fået på dit indlæg her...

Jeg synes det er et meget flot setup, du har fået skabt på de 240 liter. Flotte planter. Kan godt lide dit valg med Apistogramma macmasteri.

Forslag:
Prøv at integrere nogle afrundede sten i akvariet. Nogle få vil give akvariet et endnu mere naturligt udtryk.
De to buskede planter som står til venstre for den store flotte sværdplante, synes jeg skal flyttes ud mod sideruden i venstre, måske endda foran roden i venstre side. Synes det ville klæde akvariet med et lille åbent område til bagruden lige der.

Hvis du skal have scalarer, vil jeg foreslå at du får 4 stk, og "skrotter" halvdelen af neonfiskene. Ellers bliver der for mange fisk i arrangementet.
Held og lykke med projektet.

Ras.killing — 2. oktober 2014, 08:26

Personligt havde jeg nok selv valgt et mørkere bundlag - men fint sand er self. heller ikke dumt til Corydoras 🙂 ellers syntes jeg at det er et rigtig nydeligt akvarie.

Appletwist — 2. oktober 2014, 10:13

#2 - har godt tænkt at finde nogle sten og de to planter du omtaler, så jeg på et biotopbillede og faldt så over dem i handlen. Men de er ikke så pæne. Måske de skal byttes ud med en sten :-)
Jeg vil bare ikke rode for meget nu da mit ene sommerfuglpar allerede er gået i leg, så de får lige lidt ro til det. Afventer også at min rod bliver liggende.

#3 - har haft mørkere bundlag tidligere, så det var også for at prøve noget andet og så blev det det fine, da jeg havde 10 kilo af det lidt grovere i samme farve, som jeg kunne smide i bunden :-)

Tak for jeres kommentarer :-)

Appletwist — 2. oktober 2014, 10:17

#2 har du erfaring med apistogramma macmasteri?? Kender du noget til hunnens farvespil ift. adfærd?
Hun minder lidt om Heroes Multispinosa, som har et vildt farvespektra af den gule og sorte farve ift. humør.
Hun er nogle gange helt sort og når hun så svømmer lidt frem mod forruden skifter hun til bleg/gul med sort stribe til sort prik :-)

cherio — 2. oktober 2014, 11:20

Nej kender desværre ikke meget til netop Macmasteri. Har bare set den i handlen, og det har kløet lidt i fingrene:D
Har dog haft en hel del andre Apistogramma. Så farver m.m. hos Macmasteri, må der lige være nogen andre der må kommentere på.

Appletwist — 2. oktober 2014, 15:41

ok....kan se at der har været rigeligt inde og kigge, så måske jeg er heldig nogen ser det :-)
Fandt dem i Neonfisken, havde dem dog i et 63 liters med 2 kribensis og det var lige lovligt trangt, så hannen døde kort tid efter. Hun klarede sig og så fandt jeg en ny han og gav dem det store i stedet. Det er de glade for.

cherio — 2. oktober 2014, 23:29

Apistogramma sammen med kribensis er heller ikke en god kombination. Kribensis er nogle voldsomme gutter...

Appletwist — 3. oktober 2014, 20:42

ja det ved jeg, men det var lige et lille fransk visit inden det store kom til

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.