Ris og ros modtages gerne :-)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Rickert — 16. oktober 2014, 21:22

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.




Video kan ses her : http://m.youtube.com/watch?feature=youtu.be&v=y1gFvjYUakE











Rickert — 16. oktober 2014, 21:22

ThomasBallerup — 16. oktober 2014, 22:47

godt nok en stor flot rod den i midten,
lidt kommentare, syntes ikke rigtigt den falder ind med den anden rod
der jo har en helt anden farve
og den store hvide sten ?
og den måde du har plantet bagrundsplanter i siden, er ikke helt min smag,
jeg tror det ville blive meget flottere hvis du flytte planterne
samt valgte sten der falder mere naturligt med bagrund og bund grus

Rickert — 17. oktober 2014, 09:03

Hej Thomas.
Tak for input. Ja, det er en dejlig stor rod i midten - den kunne faktisk kun lige være der, men jeg har altid drømt om netop den. Den lille rod ser ganske rigtigt ud som om det er en anden farve, og det er også rigtigt - der er en uge imellem de er kommet i baljen, så regner med farven bliver mørkere med tiden - men ellers er det fint med mig, det er meningen den skal blive helt dækket at planter og mos. Den store hvide sten er helt med vilje, stenene er jo sorte, og ville gerne ha noget der brød alt det mørke og brune.
Planterne i hjørnet er sat der med vilje, det er for at skjule filterboxen - kan godt se det kommer til at virke lidt "tungt" i den ene siden - men det er jo heldigvis smag og behag.:-)
Men tak, det er fedt med andre øjne end den der har lavet det. Er jo også ny i dette "fag" - så tager gerne mod kloge ord.

RiggWelter — 17. oktober 2014, 09:24

Jeg kan godt lide trærødderne, også selv om de ikke har samme farve.

Hvis det er 2 forskellige slags træ, så skal du nok ikke regne med, at de får samme farve.

Den hvide "Sten" bryder jeg mig slet ikke om.

Mallehulen ville jeg nok placere inde mellem planterne, så den ikke er synlig.

Men hvis bare du fjerne den hvide "sten", så er du rigtig godt på vej 😛

Og så synes jeg, at der skal flere planter i.

Rickert — 17. oktober 2014, 09:50

Hvad er det med jer to og hvide sten ???! 😉 Griner...

Ved faktisk ikke om rødderne er samme træsort, men umiddelbart var de samme farve fra start af - kom bare i baljen forskellige uger.
Flere planter ? tjae, det kan godt være med tiden, synes nu personligt det er pænest uden alt for meget. De små nedenfor synes jeg er fantastiske - bortset fra jeg nok bliver nød til at investere i noget co2 - da de vist kræver det...

estves — 17. oktober 2014, 10:00

Hvor finder man sådan en flot rod? Og hvad må man bløde for den?

Rickert — 17. oktober 2014, 10:23

Den store rod i midten købte jeg hos Plantorama i Hillerød.
Faktisk var den billigt i forhold til størrelse - mener det var 279,- (troede faktisk også det var løgn, for den lille rod i venstre hjørne kostede vist 239.- i en anden butik.)

Det tager ca 3 uger at drukne den store rod *blink*

Eagleauster — 17. oktober 2014, 10:56

Kun 3 uger?? Så er du heldig! 😉

Jeg tænker også, at det ville klæde dit akvarium med nogle flere planter, men du har da ret i, at det er et spørgsmål om smag. Hvilke fisk skal du have i?
Måske kunne den hvide sten integreres lidt bedre, hvis du hæftede noget mos på den, og satte nogle planter rundt om den. På den måde ville den ikke være så "skarp" at se på. Både den hvide farve og den meget kantede form gør, at den "stikker lidt ud", men jeg kan godt følge dig i din tanke om at have noget kontrast til den mørke bund.

Selve akvariet ser ret lækkert ud. Hvor stort er det?

Rickert — 17. oktober 2014, 11:10

Hej Eagleauster.

Der er allerede fisk i - du kan se hele videoen på youtube - linket er øverst ( du skal nok kopier det og indsætte det i browser, da det tydeligvis ikke har lavet sig til hyperlink) Det er nok fordi det var en tablet jeg oprettede tråden på. Der vil du kunne se en masse forskellige fisk. Men kan godt være du og de andre har ret i at der skal være flere planter. Gider bare ikke overbeplantet akvarier

Mos på den hvide sten - ja, det siger min kæreste også....🙂 Har faktisk et andet akvarie med flere hundrede rejer, fiskyngel og frøer, hvor jeg sagtens kunne snuppe noget mos.

Akvariet er et Juwel Rio på 240 liter. Ja, det er en fed model - det mindre jeg har med forskellige rejer osv. er samme stil bare 120 liter.

Eagleauster — 17. oktober 2014, 11:26

Jeg kan godt se nogle små fisk, nu jeg kigger nøje efter. 🙂

Så kan du måske tage stilling til, om du skal øge plantebestanden, ved at se på om dine fisk er meget glade for gemmesteder? Det behøver jo ikke at være enten/eller, så jeg tror sagtens, du kan tilføje flere planter uden at ende med "urskov" 😛 Man kan jo også trimme planterne, hvis man ikke bryder sig om for ukontrolleret vækst. Planter kan bruges til meget, og i dit tilfælde ville det være oplagt at bruge dem som "bindeled" mellem rødder, bund og sten.

Synes helt klart, du skal prøve med mos på stenen. Tror, den kan blive en rigtig fed feature i akvariet med nogle justeringer. 🙂

Hvilket lys har du i? Kan som sagt rigtig godt lide designet. 🙂

Rickert — 17. oktober 2014, 11:39

Ja, jeg må se på det - det er kun 3 uger siden der kom vand i, så må se hvor meget det bliver til med de planter 🙂 De vokser vel...

Ja fiskene er ikke så store - husk på at mange af fiskene faktisk kommer fra det andet akvarie på 120 liter - så derfor er det med vilje ikke så store fisk.
Kæresten ville gerne ha mosen hang ned over stenen - hvis du kan se det for dig. Altså blev placeret på toppen og hang i gardiner ned over hullerne. Og den helt hvide sten bliver vel heller ikke ved med at være hvid...? Jeg må prøve at se i weekenden.

Har 2 slags lystofrør i, det ene originalt, det andet er et daylight (tror jeg det hedder) en anden farve i hvert fald. Så 2 x 58 watt

Har prøvet med LED i det andet akvarie på 120 liter - men der skal rigtig mange i for at give det samme lys. Men leder efter noget rundt omkring - synes bare det er vildt dyrt at købe.;(

Eagleauster — 17. oktober 2014, 12:01

Nej der vil nok komme alger på stenen, hvilket jo også kan se rigtig flot ud. Hvis du vil begrænse algerne lidt, kan du med fordel sætte nogle hjælpeplanter i akvariet. Det er hurtigtvoksende planter, som tager en del af den næring algerne ellers ville tage. Når dine andre planter så har fået noget mere størrelse, kan du tage hjælpeplanterne op igen.

Mht mos-"vandfaldet", så skal I nok hæfte mossen de steder, I gerne vil have den til at vokse. Den vil højst sandsynligt søge op mod lyset. Det siger min logik mig i hvert fald 😉 Ellers er det jo oplagt at bruge de huller, der er i stenen. 🙂

Ja jeg har også svært ved at regne det der LED halløj ud. Har et lille 12-liters, som jeg vil prøve at lave et scape i, når det er tømt for planter og rejer. Har en ret god lampe til det, men det skulle ikke undre mig, om jeg skal have tilføjet en anden lyskilde for optimale forhold. 😉

MSV — 17. oktober 2014, 12:10

Hej Rickert.

Total lækker rod! Med lidt weeping moss og willow moss, vil den komme til at se endnu bedre ud 🙂
Jeg er dog heller ikke fan af den hvide sten. Den stjæler alt for meget af opmærksomheden i akvariet, og man får derved ikke lagt mærke til alle de andre skønne detaljer. En lysegrå sten ville passe meget bedre. Eller måske en lavasten i rødlig nuance (eller rød granit).
Selvfølgelig, hvis du stadig gerne vil have en lys sten, så kan du også anskaffe dig en moroni rock. De er super til at få mos til at sidde fast på (har dem selv i mit rejeakvarie).

Et par sværdplanter mere bag den lille rod vil skabe en rigtig god balance, da det hele "hælder" mod højre i øjeblikket.
Du kunne evt. også anskaffe dig et par javabregner og binde på på den store rod. De kommer til at se flotte ud, når de er vokset til og danner nye små planter på deres blade. Plus, at deres rødder vil være tilflugtssted for yngel (og rejer).

Rickert — 17. oktober 2014, 13:29

Ingen kan lide hvide sten hva ?? 😀:D:D

Nå, men så tror jeg at jeg holder for mig selv at jeg faktisk ville ha haft en lignende sten i det andet hjørne, men fik et "det-gør-du-bare-ikke-blik" fra kæresten, så det droppede jeg.

Eagleauster ; jeg er ikke bange for alger, har gennem et år fundet en sammensætning af fisk og kravl der klarer det- så har ingen problemer med det. Mht LED, så fandt jeg en lille LED clips lampe til netop nano akvarier - kan ikke huske hvad den hedder men den er kraftig. Den har både blå og hvide LEDér, og kan justeres i styrke. Den virker perfekt på mit nano saltvandsakvarie. Giv lyd hvis jeg skal finde mærket til dig.

MSV ; Har jo allerede mos i flere arter på den lille rod - ved godtnok ikke hvad de hedder. Hvor køber man det der mos du nævner, er det noget specielt mos. Kan godt se jeg må på med de kritiske briller igen, ´har ikke set akvariet "hælder" mod højre, men kan godt se andre ligesom arbejder fra midten af og ud til siderne. Javabregne ?? DEN må jeg ha - ligenu sidder der jo kun Anubias i to arter på roden. Javabregne....hmm...jeg må afsted til plantepusheren. Tak for input. 🙂

MSV — 17. oktober 2014, 14:05

Weeping moss kan købes fra en del online shops, men willow moss er nærmest umuligt at få fat i med mindre, du kender en, som vil af med lidt fra eget akvarie. Jeg måtte selv ty til det sidste, da jeg ellers skulle bestille fra udlandet, og så bliver det lidt dyrt med forsendelse i forhold til en lille klump mos 😛

Weeping moss er specielt i det, at den under optimale forhold gror delvist nedad. Så det vil hænge ned over grene og sten.
Willow moss danner nogle lange, mørkegrønne grene med lysegrønne knopper for enden. Grenene på mosset minder om en mini-version af grenene på piletræer. Deraf navnet. Det gror lidt til alle sider, ligesom spikey moss.

Rickert — 17. oktober 2014, 14:09

MSV - weeping moss skal jeg så også ha fat i. Det vil jo være oplagt til at dække den grimme grimme hvide sten ;-)
Må lige google engang hvor man kan få det.

Tak for ideen :-)

MSV — 17. oktober 2014, 14:32

Det var så lidt! Held og lykke med at få fat i planterne!
Husk, at hvis javabregner bliver sat for højt, kan de godt gå hen og blive grimme. De trives bedre i midt- og bundzonen. Men prøv dig frem. Jeg har haft held med en enkelt javabregne, som gror lige under overfladen og efterhånden er blevet ret stor. Men det har også taget knap et halvt års tilvænning, hvor den i de første 3-4 måneder lignede noget, som var ved at gå ud.
Flydende gødning kan helt sikkert anbefales i alle tilfælde 🙂

Rickert — 17. oktober 2014, 18:26

Rickert — 17. oktober 2014, 18:27

Rickert — 17. oktober 2014, 18:27

Rickert — 17. oktober 2014, 18:27

Rickert — 17. oktober 2014, 18:27

Rickert — 17. oktober 2014, 18:27

Eagleauster — 17. oktober 2014, 22:26

#15 Jeg vil meget gerne have et navn på den LED-lampe, tak! 😀

Jeg kan pludselig se mere grønt på de nærbilleder, du har lagt ud.. Du må lægge billeder ud løbende, så vi kan se udviklingen. 🙂

Rickert — 18. oktober 2014, 12:11

Eagleauster; har set på LED lampen nu. Kan se den hedder Dymax nx5 LED . Jeg købte den da vi skulle lave et nano saltvandsakvarie, den består af 43 hvide og blå LEDer den lyser fantastisk i saltvand. Mener prisen var omkring 350.- i klovnfisken på frederiksberg.

Ja, har lagt flere billeder på, så man kan se det lidt bedre. Igår købte jeg faktisk også en Javabregne, som MSV snakkede om...

Rickert — 18. oktober 2014, 12:11

Rickert — 18. oktober 2014, 12:15

Rickert — 18. oktober 2014, 14:06

Orv det er belastende at den ikke reagere på "send" så man får lagt samme indlæg på flere gange...

MSV — 18. oktober 2014, 17:33

Tålmodighed er en dyd, Rickert 😉

Marc T — 19. oktober 2014, 00:18

Pænt men som andre virker det forkert med den hvide dims. Mest af alt ligner det noget gips der skulle have været firkantet med symmetrisk placerede huller. Så i bund og grund er det nok fordi den ikke ser naturlig ud på nogen måde ;-)

Eagleauster — 19. oktober 2014, 09:29

#26 Tak! 🙂

Jeg oplevede i går, at siden fejlmeldte, da jeg postede mit indlæg. Jeg kunne se, at du havde lagt det samme indlæg ud mange gange, så jeg gik tilbage for at tjekke, om mit indlæg ikke alligevel skulle være blevet registreret, og det var det. Man ser ofte dobbeltposts her på siden, så man lærer nok at tage sine forbehold, når der kommer sådan en fejlmelding.. 😉

Edit: Og tænk engang, den gjorde det igen.. Plejer ellers ikke at have problemer... *uhh*

Marc T — 19. oktober 2014, 10:47

Jeg fik også fejlmelding og droppede så at prøve igen. Kan se at mit indlæg kom op alligevel ;-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.