Skriv pænt til hinanden.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
heidi48 — 28. januar 2015, 00:00
Vi har lige haft et tilfælde, hvor en helt ung bruger blev svaret i en lidt hård tone og blev ked af det - brugeren var kun et barn!
Og til jer allesammen: Skriv i jeres profiler, hvem I er og fortæl om jeres erfaring og jeres akvarier, så kan vi lettere svare jer på en måde så I bedre forstår det og så undgår vi misforståelser.
Vi skal jo være her allesammen både de store og de små, nybegynderne og nørderne og alle de andre 😀
De aller hyggeliste hilsener Heidi 🙂
Bruger #816623 — 28. januar 2015, 12:35
Jeg synes også selv jeg stadig er nybegynder men har da fået nogle erfaringer, men ja, jeg synes også selv det kan være svært at lave en tråd, og pludselig hagler folk dig ned på grund af en fejl eller forkert fakta, eller lige pludselig handler tråden om noget helt andet*uhh*.
Men der er heldigvis også mange der skriver konstruktivt og hjælper dig(y)
Helpfish — 28. januar 2015, 13:03
Der sker ind i mellem det, at man kommer til at skrive indlæg på måder, som virker stødende. Jeg ser at det særligt sker, når nogen har gjort noget, som man kunne have undgået, hvis man havde haft den fornødne viden. Så reageres der ofte lidt opfarende af andre.
Det er ingen undskyld, men snarere en blandt flere forklaringer. Vi glemmer måske, at vi ikke skriver til indlæg, men til mennesker. Vi må alle have for øje, at når nogen fortæller om noget, der er gået galt, når nogen skriver noget forkert eller når nogen spørger om råd, så handler det stadig om, at man søger viden hos hinanden. Alle fortjener respekt for søge viden og gå i dialog for at passe på de dyr, vi har i akvarierne.
Når man så laver en fejl eller skriver noget forkert, må vi hjælpe hinanden videre. En god regel for os alle kunne måske være at bruge et minuts tid til at vurdere, hvordan vores budskab mon modtages, inden vi sender indlægget. Er vores indlæg konstruktivt? Hvilke handlemuligheder giver vi til de andre, uanset som det er en nybegynder, en erfaring, ung eller gammel?
Jeg har så i øvrigt lige forstået, at jeg skal have udfyldt min egen profil. Det må gøres snarest. *rødmer*
Martin
nc — 28. januar 2015, 13:45
Men kudos til dig Heidi!! 🙂
Med Venlig Hilsen
NC
Mutti1 — 28. januar 2015, 14:27
Der er forhåbentlig ingen der skriver med den hensigt at såre andre!
Mange hilsner
Lone
Roland — 28. januar 2015, 14:32
SteenB — 28. januar 2015, 14:39
Omvendt kan man så undre sig over at det overhovedet er nødvendigt! 😮 Med det mener jeg, at hvis man tænker (og handler) efter den gode gamle tommelfingerregel; "Skriv til andre, som du gerne vil have at de skriver til dig", så BURDE det slet ikke være nødvendigt. 🙂
Men det er det så alligevel ind i mellem - og så er det godt at der er nogen der liiiiiige hæver en finger og minder alle om, at vi NATURLIGVIS skal skrive pænt til hinanden.😉
Bruns — 28. januar 2015, 14:43
Udover at være meget forvirret, da alle tilsyneladende har deres egen holdning til hvad der er bedst, synes jeg dog at der hersker en gennemgående god tone i de fleste indlæg
Dog med få undtagelser, hvor folk har sat for mange fisk, eller 'forkerte' fisk sammen, der bliver tonen ofte meget ukonstruktiv, Jeg forstår godt at folk får en dårlig mavefornemmelse over at folk ikke laver reseach før de sætter fisk sammen, men det ville nok være bedre at komme med løsningsforslag, fremfor bare at hagle folk ned. Oftest er nybegynderne der ikke laver research børn, som også kan ses ud fra deres sprogbrug (jeg er selv en gammel nisse på 42 🙂 ).
mvh Jan
SteenB — 28. januar 2015, 15:01
Gammel....???? Du er kun 42!!! 😀
Jeg tør slet ikke tænke på hvad jeg så kan betegnes som - er (næsten) 59 *santa*
Men bortset fra det, så velkommen her på siden. Og ja; du har ret - man kan høre mange forskellige - og nogen gange ligefrem modsatrettede erfaringer fra forskellige folk. Det er nok et spørgsmål om at der ikke findes EEN sandhed - men at der snarere findes modifikationer af den samme sandhed. Og så held og lykke fremover(y)
Mvh
Steen
ThomasBallerup — 28. januar 2015, 15:04
jacob — 28. januar 2015, 15:05
heidi48 — 28. januar 2015, 16:51
Ja da Mutti1, jeg sender en pb, men prøver at undgå det i tråden, jeg skriver kun i selve tråden, hvis det er virkelig groft, det skal jo være en behagelig oplevelse at være bruger på siden. 🙂
Hugo — 28. januar 2015, 18:53
Ukendtnavn — 28. januar 2015, 19:00
Guppy Manden — 28. januar 2015, 19:04
ThomasBallerup — 28. januar 2015, 23:07
og ja det er rimeligt tydeligt når en helt ny spørger om noget der er lidt tosset,
men ærligt talt, så er det jo mere dumt ikke at spørge, eller ikke at turde.
Enkelte nye er endda blevet så smarte at de læser hele siden igennem, specielt alle de gode artikler,
så er 95% af de fleste spørgsmål jo besvaret.
Hr.Stokholm — 29. januar 2015, 06:42
SÅ nå det er sagt, er der ikke noget at sige til at man af og til må læse om nogle begynderfejl som virker lidt tåbelige... Mener, man burde sgu da få en ordentlig vejledning hos en forretning, og ikke nødvendigvis behøves at Google alle detaljer selv 🙂
PS: kommer stadigvæk trofast hos dyrhandlerne, da de er knald dygtige og pålidelige på rigtig mange måder, men lige med henblik på fisk, er det ikke altid deres spidskompetence underligt nok 🙂
heidi48 — 29. januar 2015, 06:53
Det er jo vores side, så vi skaber den selv.
En ny på siden fanger hurtigt tonen, så hvis vi erfarne brugere selv skriver med omtanke, lærer vi nye brugere gode vaner fra starten. 🙂
Den med dyrehandlerne er klassisk Stokholm, de er jo ikke kun flinke dygtige mennesker, de skal også leve af at sælge deres fisk.
Hr.Stokholm — 29. januar 2015, 07:35
heidi48 — 29. januar 2015, 08:27
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.