Blødvandsanlæg i ny lejlighed?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

LasseK — 31. marts 2015, 18:59

Jeg har et Mbuna akvarie på 240 L, som kører ganske fint.

Til maj skal jeg flytte til en ny lejlighed, hvor jeg kan læse mig til, at der er installeret blødvandsanlæg i lejlighedskomplekset. Som jeg forstår det bliver kalcium udskiftet med natrium i sådan et anlæg. Det er ganske praktisk i opvaske- og kaffemaskinen og i badet, men jeg er ikke sikker på hvor glade mine Mbunaer er for det. Jeg har meget kalcium i vandet nu (hårdt vand), og det skulle Mbunaer være ret glade for.

Jeg har cichlide sand i bunden, hvor der også skulle være kalcium i. Skal jeg være bekymret for dette blødvandsanlæg? Jeg vil selvfølgelig forsøge at forhindre at får et chok når de bliver sat i det nye vand, men hvad med på længere sigt? Skal jeg købe nogle kalksten? Gode råd modtages meget gerne! Jeg har købt noget AquaSafe, som skulle forbedre vandkvaliteten i forbindelse med flytningen, men jeg tænker ikke det hjælper specifikt på kalciumproblemet.

Andre råd i forbindelse med flytning af akvarie modtages også gerne!🙂

LasseK — 2. april 2015, 11:25

Er der ikke nogen der har nogle erfaringer med sådan et anlæg og Malawi cichlider?

Eller måske bare en mavefornemmelse om hvad jeg bør gøre?

kirkseth — 2. april 2015, 11:33

har rødovre åbent på helligedage? hvis ikke, hvilken har så i storkøbenhavn? 🙂

kirkseth — 2. april 2015, 11:33

rødovre dyre center *

DanielJensen — 2. april 2015, 13:00

Blødvandsanlæg er det ikke noget med, at man kun kan/må gøre det på det varme vand? Det giver jo ikke mening, når det er koldt vand, der kommer i vaskemaskinen/opvaskemaskinen? Og måske også koldt vand i akvariet med mindre man bruger tempereret vand?

LasseK — 2. april 2015, 16:43

Det tror jeg måske du har ret i DanielJensen. Jeg har fundet et par steder på nettet som skriver at det kun er tilladt med varmt vand, med henvisning til drikkevandsbekendtgørelsen. Jeg kan dog ikke selv se der står noget om det i den bekendtgørelse, men jeg tror alligevel jeg er overbevist.

Jeg bruger alligevel koldt vand ved vandskift (med lidt varmt vand i tror jeg).

Det giver lidt mening da rør og varmtvandsbeholderen så ikke kalker til, og nogle vaske- og opvaskemaskiner kan bruge varmt vand. Der er fællesvaskeri og de skriver specifikt at det vil hjælpe på vaskemaskinerne.

Men tak for hjælpen, jeg tror det løser mit problem 👍. Til gengæld får jeg så kalk i opvaske- og kaffemaskinen 🙁.

AndersNø — 2. april 2015, 16:56

Kalkreaktor med CO2 på så bestemmer du jo selv indholdet i dit akvarie.

DanielJensen — 2. april 2015, 17:09

#6 Ja det er smart, hvis man har maskiner, der kan køre på varmt vand. Vi har ingeniør på udskiftning af vandrør i vores forening, det var ham, der sagde, at blødgøring af vand kun kan laves på det varme vand, og at det var dyrt at anlægge. Så det droppede vi.

Hvis det varme vand blandet med koldt er for blødt i den nye lejlighed, kan du så ikke putte forstenede koraller, eller andet der frigiver kalk til vandet i?

LasseK — 2. april 2015, 18:05

@AndersNø #7

Ser spændende ud, men er vist lidt for avanceret til mit setup. Så ender det jo med at jeg skal have et RO anlæg og så skal til at tilsætte alt hvad der behøves, når jeg nu alligevel er igang med at optimere 😉


DanielJensen #8

Ja, det kan jeg gøre. Nu læser jeg så at Lake Malawi kun har en GH på 7, hvor jeg nu måler >21 med mine EasyTest sticks. På Frederiksberg hvor jeg flytter hen, er vandet lige så hårdt, hvis ikke hårdere. Så hvis jeg kan få GH lidt ned noget blødt varmt vand, så er det sikkert meget godt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.