Juwel Rio - Juwel Vision 180l

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

DrSahl — 6. april 2015, 18:11

Hej

Jeg står og skal have et nyt akvarie inden for de næste par måneder. Mit sidste akvarie var et kinesisk 250l, det var egentlig helt fint, nok ikke det pæneste i verden..

Jeg har kigget lidt på 2 forskellige versioner af Juwel akvarier og jeg har ingen erfaringer med mærket. Jeg kan ikke rigtig se nogen forskel på dem ud over, at vision er buet glas i front.

Kan det betale sig, at give 800 kr mere for, at få en vision ?? Jeg kunne af gode grunde ikke se akvariet med vand i over i butikken, så om det er en fordel eller ej ved jeg ikke.

Hvad er jeres mening omkring dette? er der nogen af jer der har en af de 2 modeller og hvordan har de været?


Håber er er nogen der er frisk på, at give lidt information.

//DrSahl

LasseK — 6. april 2015, 19:16

Forskellen er bare det buede glas. Hvis du spørger mig er det helt sikkert pænere med det buede glas. Jeg valgte dog selv uden det buede glas, men forskellen i pris var også større i det 240 L Juwel jeg har.

DrSahl — 6. april 2015, 19:29

#2 Efter at have kigget endnu mere rundt på nettet osv. er jeg også mest solgt på Rio. Mest fordi at jeg synes det er mange penge extra for kun buet glas (det er jo kun i front og ikke rundet på siderne, det havde jeg i sidste akvarie og det var egentlig ok)

Har læst lidt om, at fiskene får et andet look pga det buede glas, altså noget dybde, men de fleste steder jeg har set ser det ikke ud til, at være en fordel.

Tak for informationen.

Kasper8000 — 6. april 2015, 19:33

Hej DrSahl
Jeg har lige købt et Juwel Lido på 120l med skab, hvilket jeg er meget glad for. Jeg valgte mellem Rio og Lido, og endte med sidstnævnte, da det passede bedre ind hos mig og tillige gav bedre indretningsmuligheder fsva. dekoration og beplantning.
Jeg kan ikke sige meget om de to nævnte modeller udover, at forskellene mellem et Lido, Rio eller Vision alene består i forskellige designs og naturligvis med tilpasset effekt på lys og varme til den enkelte model..
Dog kan jeg fortælle dig lidt om mine personlige oplevelser, da teknikken ellers er ens i de forskellige modeller.

Jeg var ude og kigge på flere forskellige akvarier, men synes at forholdet mellem pris og kvalitet var bedst ved modellerne fra Juwel.
For mig var det også en tryghed at være sikker på, at tilbehøret (lys, filter og varmelegeme) var dimensioneret og ikke mindst integreret på en fornuftig måde i akvariet.

Det indvendige Bioflow 3.0-filtersystem kører lydløst og effektivt. Du kan med fordel læse mere herom ved at hente manualen på Juwels hjemmeside. Filterelementerne kan tillige erhverves for små penge, når man blot er vågen og handler de rigtige steder.
Og at pumpen bruger 1 W mere end opgivet, gør jo ingen praktisk forskel.
Varmelegemet har jeg slet ikke haft brug for endnu, da vandet ligger konstant i området mellem 24-25 grader.
Alt i alt har jeg kun været positivt overrasket over kvaliteten, hvorfor jeg skam ikke vil tøve med at købe et af de nævnte akvarier.

Var jeg dig, ville jeg bare vælge den model, der umiddelbart synes pænest hjemme hos dig. Skal du betragte akvariet i en større betragtningsvinkel, kunne jeg forestille mig, at vision-modellen var bedst grundet den buede front. I sidste ende er det jo nok et spørgsmål om smag.

DrSahl — 6. april 2015, 20:00

#4

Det er dejligt, at hære de gode oplevelser. Jeg var selv lidt skeptisk omkring det indvendige filter, da jeg altid har haft udvendig spandpumpe. Kunne ikke rigtig for et ordenlig svar på hvor meget den larmede i butikken jeg kiggede i, så det er rigtig dejligt, at høre den næsten er lydløs.

Det er da meget betrygende, at du har haft en god oplevelse med armaturet i dem. Går ud fra det også er nemt, at få en baggrund i f.eks. BTN.

Kan se der også er 2 års garanti på, så mon ikke det bliver sådan en Rio det bliver til, den passer nok bedst ind.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.