Altolamprologus sp. "compressiceps shell"; farvevariation?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dan — 2. september 2007, 21:22

Jeg har i foråret købt en lille gruppe af Altolamprologus sp. "compressiceps shell" af en bruger her på siden. Gruppen bestod af en enkel F1 hun og 5 yngel af samme forældrefisk. VF forældre er oprindeligt købt som A. compressiceps shell (Sumbu) hos Calles. Før jeg anskaffede gruppen, har jeg tidligere haft en VF hun af Altolamprologus sp. "compressiceps shell" (Sumbu). Den lignede fisken i artsbeskrivelsen her siden (foto af Konnings):
http://www.cichlids.dk/arter/vis/Altolamprologus_sp._compressiceps_shell/

Så vidt jeg forstår, er der ikke helt enighed om, hvorledes denne fisk taxonomisk skal indplaceres, men indtil videre betragtes den vistnok som en dværgform af A. compressiceps. Han og hun af dværgformen blive henholdsvis 6 cm og 4 cm, mens han og hun hos A. compressiceps bliver henholdsvis 16 cm og 9 cm. Der er desuden nogle adfærdsmæssige forskelle hos de to fisk.

Den tidligere ejer af fisken meddelte mig, at denne gruppe ikke lignede Sumbu-typen, som ellers er almindelig i handlen og ofte har lys/beige krop med mørke striber, men denne fisk havde gul krop med mørke striber. Da jeg modtog gruppen kunne jeg konstatere, at dette var helt korrekt (se halvdårligt foto af hunnen i denne post). F1 hunnen er nu knap 3 år gammel og måler næsten 5 cm. Den er altså lidt større end det maksimale mål opgivet i artsbeskrivelsen for dværgformen.

Nu blev jeg nysgerrig og gik jeg så i gang med at søge efter fotos af fisk, som var beskrevet som A. sp. "compressiceps shell". Det gik hurtigt op for mig, at der rent faktisk er en del variation og den gule form (VF) er set mindst en gang i handlen. F.eks.
http://www.cichlidae.com/forum/viewtopic.php?f=7&t=2090

Jeg ved, at flere umiddelbart vil antage, at den gule form ikke nødvendigvis er en dværgform, men en ungfisk af en almindelig A. compressiceps, da der hos denne langsomt voksende art findes typer med farver, der ligner meget min egen gruppe, og den fisk som er vist i sidstnævnte link.

Er der brugere her som evt. har set den gule form tidligere eller som kan bidrage med mere viden vedr. disse spændende fisk?

De bedste hilsner
Dan



Dan — 3. september 2007, 09:57

Fisk vokser vistnok hele livet, men kan hunnen på foto i #1 betragtes som næsten udvokset? I så fald må det vel udelukkes, at der er tale om f.eks. en A. compressiceps "Gold" (Chaitika). Og hvis ikke, hvad er det så? :e

Det skal også bemærkes, at jeg har været i dialog med køber af den oprindelige VF gruppe fra Calles, så der er ikke tale om evt. kryds fra DK.

Mange hilsner
Dan

Michael A — 3. september 2007, 10:18

Hej Dan, vi har været lidt inde på snakken, det er nok ikke særligt sansyneligt at der er tale om varianten fra Sumbu af flere årsager :

1. Den ligner ikke - som du selv skriver er Sumbu´en mere hvidlig/creme i farven.
2. Der er forbud mod fiskeri i Sumbu, og har været det i nogle år, (derfor burde VF import være udelukket).
3. Fiskene fra Calles stammer fra Toby´s fangststation der ligger ved Chituta, det er tvivlsomt at de er sejlet helt til Sumbu (trods fangstforbud) for at fiske, der skal vist en del fisk indenbors inden benzinen er tjent hjem.

Jeg tror at det enkle svar er at denne dværg "model" findes mange steder i søen, og varierer i farverne fra fangststed til fangststed ligesom de fleste andre arter gør det.
Det skulle såmænd ikke undre mig om den bliver fanget netop ved Chituta bay.

Aniway så er den gule variant utrolig sød at se på, spørgsmålet der står tilbage er sikker blot : hvor i processen fra fangst til vores akvarier kommer den pludselig til at hedde Sumbu (og hvorfor).... !??

Mvh. Michael - der selv er nyder af den gule model ..

Dan — 3. september 2007, 10:48

Hej Michael,

Tak for dine fine svar!

Hvis vi således antager, at der er andre typer af dværgformen end den hvide/cremefarvet fra Sumbu, er det næste spørgsmål vel, om den gule form findes flere steder i søen, eller om den kun er kendt ved et enkelt sted (f.eks. lokationen, som du nævner)? I den forbindelse har jeg lavet et lille arkiv af fotos fra nettet og foto af min egen gruppe, som Arthur nu har taget med til Toby's fangststation. Ideen er, at hvis der er nogen, som ved noget om (ubeskrevet) farvevariation blandt shell-typerne, må det vel være Toby og hans folk. Således har jeg forberedt et par spørgsmål, som relaterer til de enkelte fotos, men lad os nu se, hvorvidt Arthur får mulighed for at hente lidt mere information hjem.

Andre synspunkter og meninger skal være meget velkomne her!

De bedste hilsner
Dan

Michael A — 3. september 2007, 11:40

Ja ok, nu bliver min teori da testet må man sige... gisp !! 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.