UV-filter. Hvort stort?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Emilmjensen — 6. maj 2015, 18:54
Men kan ikke finde ud af hvor stort det skal være? Det skal være til et 200 liters akvarie. Gerne JBL's, eftersom jeg også kører med JBL spandfilter.
Er bare i tvivl, fordi det 5W de har siger JBL selv at det passer til 500 liters akvarie, mens zooplus siger at det kun rækker til 100 liter.
Rehfeldt — 6. maj 2015, 20:12
Emilmjensen — 6. maj 2015, 20:15
Har bare hørt fra mange at UV giver meget bedre vandkvalitet osv 🙂
Emilmjensen — 6. maj 2015, 20:15
dave — 6. maj 2015, 21:07
Et UV-filter, belyser vandet med ultraviolet lys, som vil dræbe levende organismer. Det er rigtig godt, hvis du kæmper med parasitter, som lever i vandet eller det kan hjælpe mod visse alger(men her er det symptom behandling). Desuden dræber det også de nyttige mikroorganismer der måtte være i vandet.
Jeg har aldrig brugt det i mine ca. 20 år med akvarie og har aldrig savnet det. (Bortset fra en enkelt gang, da jeg havde hvide pletter i akvariet, men det var dengang man kunne købe medicin, som også virkede fint).
mvh
David
Muslingen82 — 6. maj 2015, 21:07
det er det forkerte spørgsmål du stiller...
du skal stille dette: "uv-filter, hvorfor?"
vi har kørt adskillige debatter herinde om brugen af dette filter og hvad fordele og ulemper er...
uv-filter eller green killing machine som de osse bliver kaldt, skal efter min mening kun bruges til hvad det hedder, netop at dræbe svævalger hvis man bliver angrebet med dette.
korrekt, at vandet står krystal klart efter en lille uge med dette i, forskellen er helt sikkert til at se, kørte selv med et i 3 måneder indtil jeg så fandt ud af hvad konsekvenserne er...
fordelen OG ulempen er den samme, vandet bliver kritisk rent, dette er så osse ulempen, fiskene vænner sig til dette som betyder de MULIGVIS bliver mindre syge, men de bliver så samtidig osse mindre modstandsdygtige over for ting, så du risikere samtidig at de bliver nemmere syge hvis du flytter nye fisk ned i akvariet eller hvis du flytter dine fisk over i en balje som ikke har uv filter på.
har ingen ide om hvordan planter har det med UV filtrering, men tænker når filteret slår alt ihjel som kommer i berøring med det kan planterne vel pludselig stå og mangle lidt næring eller?
jeg er blevet anbefalet grundet bivirkningerne af et uv-filter kun at køre med det hvis jeg får svævealger, så UV filteret er som med alt andet "medicin" en metode til at rette op på et problem hurtigt i et akvarie...
hvad der giver bedre forhold for dine fisk er alle de rigtige værdier, god og stabil bakterie kultur, regelmæssige vandskift, lidt godt foder og eventuelt lidt planter til at hjælpe med nedbrydning af forskellige ting som gør man kan mindske vandskiftet lidt.
hvad der giver bedre forhold for dine planter er god næring til dem.
jeg vil anbefale at du lige læser de par tråde der ligger herinde inden du går ud og smider en god potion penge efter noget som ikke er nødvendigt for dit akvarie og fisk.
/Christian.
scn — 6. maj 2015, 21:07
Har du grønt vand?
Har du problemer med parasitter eller andet utøj?
Hvis ikke, så er det spild af penge i indkøb og drift.
Emilmjensen — 6. maj 2015, 21:20
For resten, nu i snakker god bakteriekultur osv. hvilket filtermateriale er godt at have i in spandpumpe?
Bruger nemlig "kun" keramikrør, almindelig filtersvampe og et lille lag filtervat 🙂
westermann — 6. maj 2015, 22:04
UV filtre bekæmper kun de bakterier/alger/parasitter som passerer forbi UV lyset og nu er det således, at de fleste UV filtre kun filtrerer en meget begrænset mængde vand i timen.
Nok til at begrænse sygdom og fritsvævende alger, men langt fra nok til at dræbe alle microorganismer i akvariet.
Desuden forholder det sig således, at "de god bakterier" sidder sig i jeres filtre og bundlag og dermed aldrig vil komme i nærheden af UV filteret.
.....og så er der vel en god grund til at Den Blå Planet døgnet rundt kører UV filtrering på samtlige 8 millioner liter vand i deres akvarier.
Billede af et af Den Blå Planets rigtigt mange gigantiske UV filtre (den reaktor-lignende maskine foran teknikeren fra Den Blå Planet):
Emilmjensen — 6. maj 2015, 22:14
westermann — 6. maj 2015, 22:52
Jeg benytter selv UV, men kun hvis jeg har problemer med alger eller parasit sygdomme.
Til et 200L akvarie (som dit) kan du eksempelvis bruge dette filter til ca. 350,-
http://www.akvariebutikken.dk/product/green-killing-machine-9w-369/
Emilmjensen — 6. maj 2015, 22:59
Emilmjensen — 6. maj 2015, 23:00
Nogle siger at UV fjerner alger sporer i vandet, og derved også har en lille effekt på de ager som sætter sig på glasset.
westermann — 6. maj 2015, 23:12
Selvfølgelig skal du bruge JBL, hvis det passer med dit øvrige udstyr.
Emilmjensen — 6. maj 2015, 23:20
dave — 6. maj 2015, 23:54
westermann — 7. maj 2015, 01:27
Jeg er i øvrigt enig i din pointe og jeg beklager hvis mit indlæg er blevet misforstået.
dave — 7. maj 2015, 05:34
Bruger #669501 — 7. maj 2015, 06:03
Det med uv er en sag med flere sider. I eksemplet med den blå planet er det jo uundværlig. Når de har central filtre, så er det bare umuligt at undvære. Hvis der er en smitsom sygdom i et akvarie, så er det i alle akvarier i morgen hvis der ikke er uv på.
Det gælder egntlig for alle med store anlæg.
Det er bare ikke tilfældet hos #1.
Men det er altid en god ide at eje et uv filter. Om ikke andet så til nødstilfælde. For det er rigtig godt til mange ting..
Det burde ikke være nødvendigt at bruge det altid i akvarier.
Men det er omvendt totalt uundværlig i havedamme feks. Jeg har selv uv på havedammen hele sommeren. Det er kanon(y)
Mvh. Ken
Emilmjensen — 7. maj 2015, 14:28
Emilmjensen — 7. maj 2015, 14:29
westermann — 7. maj 2015, 15:41
Den Blå Planet opererer med en lang række forskellige vandtyper (saltvand (med varierende salinitet), ferskvand (alkalisk/surt), brakvand, store temperaturforskelle osv osv.)
Dette umuliggør af gode grunde en central filtrering og dermed spredning af sygdomme til alle akvarier.
Til saltvandsakvarierne benytter Den Blå Planet vand hentet 1,5 km ude i Øresund. Vandet bliver tilpasset den salinitet, som de pågældende fisk behøver. Saliniteten er ret forskellig for de tropiske og de nordiske have.
Der hvor den helt store UV filtrering er vigtigst, er når vandet sendes tilbage i Øresund, da man ikke vil risikere, at de danske farvande udsættes for eventuelle tropisk fiskesygdomme eller invasive bakterier/flagelatter.
westermann — 7. maj 2015, 15:46
Bruger #669501 — 7. maj 2015, 15:48
#22 har de ikke centrale filtre til deres ferskvand?
Mvh. Ken
westermann — 7. maj 2015, 16:04
Det har de måske nok i de akvarier, hvor vandkvaliteten skal være ens, men der er jo også store variationer i vandtyper indenfor ferskvand (eksempelvis til cichlider og discus).
Min søn har et studiejob på Den Blå Planet og hvis du er interesseret, kan han give dig en rundvisning i teknikken derude (bag akvarierne) - det er helt vildt interessant.
Vi ses jo på lørdag, så kan vi aftale nærmere.
mvh Martin
Bruger #669501 — 7. maj 2015, 16:09
Lad os endelig tale nærmere på lørdag:)
Mvh. Ken
westermann — 7. maj 2015, 16:52
Ret imponerende, ikke ?
westermann — 7. maj 2015, 16:52
Ret imponerende, ikke ?
Bruger #669501 — 7. maj 2015, 16:58
Men om så lige de derude bruger uv, det er så oppe i luften.
de fleste steder med store centrale filtre bruger ihvertfald uv. Alt andet er simpelthen letsindigt.
Det kan så også diskuteres om det er positivt for de der køber fisk der er vant til uv vand.
Mvh. Ken
westermann — 7. maj 2015, 17:43
Muslingen82 — 7. maj 2015, 17:55
at komme bag om kulissen i den blå planet er VILDT når man er vild med akvarier, har selv fået en 2 timers tour, og forklaring på hele opbygningen derude, det var vildt interresant og spændende at se det udstyr der driver deres setup...
/Christian
Bruger #669501 — 7. maj 2015, 18:19
westermann — 7. maj 2015, 18:40
#32 både på det vand, som ryger retur, men også på det som cirkulerer i akvarierne.
Bruger #669501 — 7. maj 2015, 18:52
da jeg var på guidet tur derude havde jeg problemer med både balance og synet*doh*
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.