sammensætning til 64L selskabsakvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

BettaEinstein — 8. maj 2015, 10:51

jeg er lidt i tvivl om de forskellige fisk her kan trives med hinanden
min plan er:
4 sort molly
3 platy
8 sortvinget øksefisk
1 kampfisk (han, halfmoon)
12 rødnæser (jeg kan ikke helt huske underarten med det er noget med r)
6 smaragdpansermaller
6 kuhliål


lige nu går der kampfisken (som næsten er mere bange for de andre fisk end omvendt, men generelt ser adfærden normalt ud (jeg sammenlignede med adfærden hos kampfisken alene))12 rødnæser, 1 platy, 6 kuhliål, 8 otocinclus som skal over i en anden balje og 2 ancistrus som også flytter ud

akvariet måler 40x40x40 cm filteret er pt. et eheim pickup (akvariet er et delt 128L (måtte) og filteret er til begge) men jeg skal have fat i noget nyt men hvad er bedst som ikke ruinerer mig?

temperaturen er 24 grader. vandskift er 25% ca. hver 14. dag

Eagleauster — 8. maj 2015, 11:06

Det lyder da ikke, som om din kampfisk er tjent med at gå i det akvarium, hvis den ligefrem er bange for de andre fisk. Vil også mene, at 24 grader er for koldt til den. Kan mollyer ikke også finde på at nappe finner?

30 fisk fordelt på 7 arter i et akvarium på 64 liter lyder voldsomt i mine ører. Der er da også flere af de arter, du nævner, som har brug for mere plads end 64 liter.

BettaEinstein — 8. maj 2015, 12:09

Temperaturen er ellers taget ud fra rådgivning i den danske betta splendens gruppe (FB ) men jeg kan sagtens hæve den til 25
Hvilke arter er det der kræver mere plads? Jeg har nemlig fået at ved at det var 50L til dem alle. Undtagen rødnæserne som var 70 men det var ikke specificeret på underart derfor gik jeg ud fra at det gik

Det med at kampfisken er bange var nu bare ment som en joke 🙂

Jeg har aldrig før set mollyer nappe (jeg har haft dem tidligere) men har andre prøvet det så vil jeg da gerne vide det 🙂

Forresten glemte jeg at skrive at jeg har planer om et yngleakvarie så ungerne fødes i fødekasser og kommer derefter i eget akvarie

Dusetagu — 8. maj 2015, 13:52

Det virker som temmelig mange fisk i et 64l

westermann — 8. maj 2015, 14:54

Enig med "4 - alt for mange fisk.
Sort Molly skal helst have 26 - 28 grader samt en smule salt i vandet. Akvariet skal være minimum 100 L.
Rødnæser skal have 150 L (se artsbeskrivelserne på denne side).

Eagleauster — 8. maj 2015, 15:24

Med udgangspunkt i artsbeskrivelserne herindefra:

Sort molly: min. 80 liter (mht. napperiet, er det muligt, jeg forveksler den med en anden art)
Sortvinget øksefisk: så vidt jeg kan se, skal de have mindst 80 liter, og beskrives i øvrigt som en meget sart fisk
Rødnæser: Du skriver ikke det latinske navn, men alle tre beskrevne arter herindefra, kræver min. 150 liter
Smaragdpansermaller: min. 80 liter
Kuhliål: min. 80 liter

Hvis du vælger at sætte så mange fisk sammen, skal akvariets størrelse jo også følge med.
Desuden strækker behovet for cirkulation hos de listede fisk sig fra meget svag hos kampfisken til meget kraftig hos pansermallerne.

BettaEinstein — 11. maj 2015, 11:54

de første ændringer er lavet, jeg arbejder stadig på at gøre det så optimalt som muligt men jeg må indrømme at jeg tager mere efter personlig erfaring fra de akvarister jeg kender end artsbeskrivelserne her som jeg jævnligt finder fejl i. så jeg læser dem men jeg lever ikke efter dem

det nye (og let forbedrede) forslag er:
1 kampfisk
12 rødnæser
3 sort molly
2-3 platy
6 sortvinget øksefisk (dværg)
6 kuhliål
8 otocinclus affinis


#5 mollyer kan leve både i brakvand og i ferskvand. de behøver ikke nødvendigvis salt

Sagu — 11. maj 2015, 12:11

#7
Dine rødnæser skal bruge meget svømmeplads, de er meget aktive!
De lyder, som andre også har sagt, som mange fisk, der kræver forskellige cirkulation og temperature. At mollyer så og sige ikke dør hvis de ikke har salt i vandet, er rigtigt, men derimod er de meget modtagelige over for forskellige sygdomme, som kan nedsættes ved 1 tsk pr. 10 L. Salt i vandet (har jeg hørt), kan have en dårlig effekt på nogle former for maller. Dog har jeg selv sterbai panser maller + ancitrus sp. sammen med mollyer og de har ikke noget i mod saltet. Det skal dog siges at jeg "kun" har proppet 1,5 tsk salt i til hele mit akvarie (54 L).
Husk at huskereglen er 1 cm fisk pr. L vand 😀

Eagleauster — 11. maj 2015, 12:44

Hvordan er det en forbedring? Så vidt jeg kan se, har du bare udskiftet pansermaller med sugemaller? Artsbeskrivelserne skal ikke læses som en højhellig skrift, men jeg mener stadig, at det er alt for mange fisk og at deres behov ikke harmonerer. Heller ikke med de 64 liter, du vil have dem i.

BettaEinstein — 11. maj 2015, 12:50

den huskeregel synes jeg har s mange undtagelser og jeg ved ikke hvad at jeg slet ikke ville tænke på at bruge den

jeg går ud fra at vælge fisk der passer nogenlunde til akvariet i størrelse og vælge et ordentlig antal. her har jeg (af kyndig vejleder) fået at vide at +-20 fisk ville være passende til midten af et 64L og så må der være en passende mængde bund og top levende fisk også. jeg har 1+12+3+2=18 fisk til midten men synes at de 10 topfisk som jeg fik fortalt var for mange.

men ellers synes jeg meget bedre om teorien om at holde fiskene i rimelig størrelse og regulere antallet herefter (men stadig rimeligt) og så fordele fiskene rundt i akvariet

jacob — 11. maj 2015, 13:24

#7 Husk at komme med en kommentar hvis du finder fejl i artsbeskrivelserne ! 🙂 Når/hvis kommentaren bliver godkendt, så kan den ses i forlængelse af beskrivelsen. På den måde kan alle bidrage til at siden bliver bedre 🙂

Sagu — 11. maj 2015, 14:03

#10 husk at folk ikke skriver at du har for mange fisk, fordi vi vil være lede, men fordi vi reelt set synes det er for mange fisk til så lille et akvarie. Eller jeg synes ihvertfald, især med de rødnæser.

westermann — 11. maj 2015, 14:20

#10 Jeg fatter ikke at du overhovedet opretter en tråd, når du er så klog, at du konsekvent ignorerer både ovenstående yderst fornuftige og velmenende råd + alle artsbeskrivelser, som ikke lige passer i din naive plan.

Nemesis — 11. maj 2015, 20:45

+1 til Westermann. Det er simpelthen ikke ansvarligt!

BettaEinstein — 18. maj 2015, 09:28

status: jeg har nu i akvariet 3 platy (jeg tror nok det er 2 hunner og 1 han. men muligvis 3 damer) 3 molly (1.2.0) 6 kuhliål, 8 otocinclus (de er muligvis ikke alle sammen affinis) 1 kampfisk og de 12 rødnæser som jeg har fundet ud af kaldes rødmundet tetra *uhh* og øksefisken er pt. droppet permanent
rødnæserne ser ud til at have det godt nok, i butikken havde de næsten ikke rød næse pga. stress osv. men nu er de helt røde. MEN jeg overvejer dog stadig at de skal flytte ud og det er i den forbindelse at jeg er "blevet anbefalet" (min mor der ikke ved en dyt om akvarier synes det ville se godt ud) at have hunner til min kampfisk og så lidt flere at de ungefødende også
MEN jeg har haft mange hanner af kampfisk men aldrig hunner.
kan jeg overhovedet have hunner deri uden kamp? og hvis ja er det så 1 eller 2 måske 3?
skal jeg til at have ekstra akvarier til unger eller kan de undgås? jeg har ikke seriøst opdræt i tankerne og har ikke plads til flere akvarier
når min han er half moon skal eventuelle hunner så også være half moon?
skal der indrettes på en bestemt måde i akvariet? planen er et tætbeplantet selskabsakvarie

håber at tonen kan holdes pænere i tråden frem over 😉 ellers er i velkomne til at skrive i PB hvis tråden kører af sporet

Eagleauster — 18. maj 2015, 11:41

Gør det nogen forskel at fortælle dig, at det umiddelbart er en rigtig dårlig idé? Siden du ved mere om akvarier, end din mor, må du jo prøve at forklare hende lidt om kampfiskens natur. Bed hende evt. om at læse artbeskrivelsen herinde. 👍

Unger skal du vist overhovedet ikke bekymre dig om!

I den pænest mulige tone vil jeg gerne bemærke, at du - i min optik - meget ofte laver om på dine akvarier samt besætningen af dyr deri. Det må være enormt stressende for dine dyr og vel også for dig? Hvis du ikke er færdig med at indrette dit akvarium, vil jeg da anbefale dig at få styr på det, så der kan komme lidt ro, og dine fisk kan forsøge at finde rytmen.

Min mening er, at du har for mange fisk i akvariet nu, og da jeg selv har kampfisk, vil jeg naturligvis tale ekstra for, at de får ordentlige forhold. Det mener jeg ikke, de kan få, som dit akvarium er nu.

Forresten synes jeg ikke, at du skal opfordre folk til at sende PB'er. Hvis man ikke er i stand til at moderere sit sprog, er det bedre, at det foregår i det offentlige rum, hvor admins kan se det og påtale vedkommende. PB'er med personlige angreb skal meldes til administratorerne.

Sagu — 18. maj 2015, 19:32

Igen; Du har ekstremt mange fisk på meget lidt plads. Dine justeringer er jo nyttesløse, når du først justerer meget lidt ned, for derefter at gå over til en ny art, der så skal i. Kampfisk er (i reglen) ikke godt til et selskabsakvarium, især ikke et propfyldt ét, da det er en meget territorial fisk. Den skal også næsten ikke gennemstrømning have, da det ødelægger deres skumreder. Prøv at læse nogle arts beskrivelser!

jacob — 18. maj 2015, 19:59

Endnu et eksempel på at forum åbenbart er overflødigt..... :-(

BettaEinstein — 22. maj 2015, 09:19

jeg opdaterer lige situationen og jeg bliver da vidst også nødt til at gentage at det er som ERSTATNING for rødnæserne ergo så er rødnæserne ikke i akvariet hvis der skal andre fisk i

jeg mener absolut ikke at 3 molly, 3 platy, 3 kampfisk og nogle bundlevende er for meget i et 64L så det er langt langt fra overfyldt.

jeg ville virkelig ønske at folk kunne være konstruktive og komme med råd og forslag istedet for at bare at blive mopsede og grimme i sproget. det er ikke noget jeg gider at finde mig i på sigt

læs før i svarer tak 🙂

BettaEinstein — 9. juni 2015, 17:34

så opdaterer jeg lige igen med hvad der egentlig kom i akvariet og med et spørgsmål mere 🙂
der er:
5 kampfisk, 1 han og 4 hunner MEN den ene hun er til salg så hun bliver ikke
7 neon
3-4 sort molly
2 platy som måske flytter ud
5 kobberpansermaller
6 kuhliål

mit spørgsmål er så om der går noget galt hvis jeg sætter (en eller flere) store rejer deri? langarmsreje tror jeg nok de bliver kaldt *uhh* (Macrobrachium dayanum på latin)
så er der nogen der har erfaring med dem?

daltiny — 9. juni 2015, 19:14

Hej et godt råd ville for mig være at satse på en måske to arter 64 liter vand er virklig ikke meget bare mit/min råd/mening 🙂 det vil jeg mene du får mest glæde af i sidste ende

mit største akvarie er på 900 liter der har jeg pt 5 fisk et 530 med 10 fisk et 660 med 2 fisk og et 660 med 7 fisk og det køre tiptop(amerikanske cichlider)

Dbh Bjarne

BettaEinstein — 10. juni 2015, 14:31

jeg kan nu godt lide de forskellige arter, ofte bliver jeg træt af akvarier med 2-3 arter i

noget andet er at jeg kom til at tænke på om marmorkrebs var en mulighed? evt. sammen eller i stedet for langarmsrejerne?
de småaggresive krebs- og rejedyr er slet ikke noget jeg har prøvet før, jeg har kun haft en CPO der flåede alt ;( så jeg er ret mistænkelig

jeg har også overvejet at udskifte en kampfiskedame og platyerne med 6 dværgøksefisk for at skabe mere harmoni og ro over tingene (selvom der ikke er ADHD stemning i baljen nu) så kampfiskene måske har det "bedre"/mere naturligt
de ser på ingen måde ud til at mistrives

PernilleSBM — 10. juni 2015, 17:23

Hvis du godt kan lide at have forskellige arter, og mange fisk, så burde du virkelig få dig et større akvarie.. Det er jo ikke ligesom en slikbutik, hvor du kan få 5 af dem, 5 af dem og for 10 kr af dem.. Da jeg havde 54L havde jeg 4 platyer, 10 neon (som i øvrigt behøver mere plads) og to små maller.. Og det synes jeg var passende.. Der går vand fra pga grus, pynt og planter, så der er jo ikke 64 liter vand i dit akvarie.. Synes du burde tænke mere på fiskenes velbefindende i stedet for hvad du synes "bliver kedeligt"..

Henry2701 — 10. juni 2015, 18:58

I vores 60 liter har vi 12 Endlers og 5 små Panser maller. Syntes de fylder mere end rigeligt..

Sagu — 10. juni 2015, 23:29

Måske du skulle stoppe med at putte flere fisk i nu og så bare se hvordan det hele falder til!
Det bliver simpelhent overfyldt! 🙁

HECHR — 12. juni 2015, 17:40

Du burde overveje dit akvariehold. Du spørger til besætningen i et lille akvarium og får fornuftige svar af op til flere brugere.
Men det virker som om du har besluttet dig og du snakker om at nogle fisk skal ud, andre i.
Du stresser dine fisk og jeg tror du roder mere i det, end godt er.
Få nu styr på det og slå ørerne ud, når folk svarer på dine spørgsmål.
Hvorfor ikke lave et artsakvarium ?
Der er ikke noget der er så fint som at indrette et akvarium til en enkelt art og se den trives.
Guppyer og en lille malle, ville f.eks kunne gå.
Du har altså ikke ret meget vand at tilbyde, så du er nok nødt til at sætte dig lidt udover hvad du vil have og så sætte fiskenes behov og krav mere frem i lyset.
Ellers må du til at opgradere, men jeg tror problemet vil følge med uanset akvariets størrelse..
Akvaristik handler også om at kunne begrænse sig og have tålmodighed og der virker det som om du er udfordret.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.