Ingeniørhjælp søges! 128 + 325 liter i lejlighed?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Eagleauster — 16. maj 2015, 14:56

For at være sikker på, at jeg har gjort forarbejdet så godt, som muligt, har jeg brug for jeres hjælp til at vurdere min kommende akvariesituation.

Ejendommen, jeg bor i, er opført i 1959. Jeg bor på 2. sal. Jeg tror, at gulvet er lakeret parket. Det er en lys træsort, muligvis ahorn. Jeg ved ikke, hvor gammelt det er, men måske 10-20 år. Det var nylakeret, da jeg flyttede ind for 5½ år siden. Begge akvarier skal stå i stuen, som er omkring 20 m2.

Jeg har næsten lige fået et 128 liters med porsa-bord, som erstatning for det nuværende på 54 liter. Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til i andre tråde om gulvbelastning i etageejendomme, står akvariet på tværs af gulvbrædderne og dermed langs spærene, hvilket jo ikke er så godt. Strøerne er lagt med en afstand fra ca. 55-70 cm.

Derudover har jeg netop købt et akvarium på 325 liter. Det skal stå på den anden led, så det kommer til at stå på tværs af spærene. Akvariet skal stå på et specialbygget bord fra Neonfisken (ca. 10 år gammelt). Jeg henter først akvariet på torsdag, og jeg kan ikke huske, om der var monteret ben under bordet. Det skal indrettes med mange sten, og vil dermed komme til at veje mere end et planteakvarium.

Jeg har fundet denne bygningstegning:
https://www.weblager.dk/rest/buildingproject/download/full/469698#pagemode=thumbs&view=Fit

Jeg aner ikke, hvad der står, og jeg er ikke specielt matematisk begavet, så jeg vil være meget taknemmelig, om nogen vil se, om der er noget til hinder for, at jeg kan have mine akvarier uden problemer.

Skal jeg lægge krydsfinér-plader under akvarierne? Jeg har også set, at nogen har lagt flamingo el. lign. underlag nederst og en træplade ovenpå?

På forhånd tak for hjælpen

Mvh Frederikke

SandieM — 16. maj 2015, 15:08

Jeg har ikke så meget forstand på det, men vil nok anbefale dig at købe kunstige sten 🙂

Jeg bruger selv kunstige sten i mit, så det ikke bliver så tungt.

God ide med en flamingoplade under.. det skader i hvert fald ikke.

Men som sagt, har jeg ikke ret meget forstand på det 😀

Grossmann — 16. maj 2015, 15:44

Hvis du nu lokker 3-4 af de nærmeste makkere til at få en kold pils, stående præcis der hvor akvariet skal stå, så har du ca samme vægt og kan det holde kan akvariet også stå det. Evt få lavet en plade der kan lægges under bordet til akvariet, så fordeler du trykket yderligere. Træ er ret stærk. Jeg har selv et 250 liters stående på et meget tvivlsomt skab, men det holder sagtens 🙂

Eagleauster — 16. maj 2015, 16:17

#2 Kunstige sten har jeg ikke råd til.

#3 Man skal vel også tænke over tid? Jeg regner ikke med, at akvariet ryger direkte ned til underboen, hvis det er for stor en belastning for gulvet, men jeg vil så vidt som muligt undgå, at det giver sig, og i værste tilfælde forårsager et revnet akvarium.

gallus — 16. maj 2015, 16:31

Nu er jeg ikke matematik geni.. Men sten fortrænger jo meget vand, og der er noget med vægten af sten under vand, og det fortrængte vand, så jeg tror ikke du skal være urolig.. Jeg bor selv i en 1 sal lejlighed, og har fyldt en 530 med sten.. Plus en 325 i samme rum, med omtrent lige så mange sten.. Det ser fint, det står på et bord, hvor vægten fordeles fint..

som #3 også siger.. Kan din lejlighed holde til en aften med venner og familie samlet omkring middagsbordet, så bærer den nok også et akvarie på 325 L

Eagleauster — 16. maj 2015, 16:35

Okay, så jeg behøver ikke at lægge en plade under for at fordele vægten? Så er det bare at finde ud af, om det vil lave mærker i gulvet. 🙂

Hvad med det mindre akvarium, som ikke står på den "rigtige" led?

Bruger #669501 — 16. maj 2015, 16:35

Hej frederikke:)
Jeg bor i en ejendom fra 1938. Og gulvet bærer sagtens en reol der vel vejer 1000kg. Fordelt på 4 fødder.
Du skal ikke være bange for at stille akvarie op:)

Mvh. Ken

Meng — 16. maj 2015, 18:16

Jeg ville ikke turde stille en 325'er op på et trægulv uden der er en stabil plade under bordet til at fordele vægten. Jeg har en 325'er stående på fyrreplankegulv på langs med strøerne. Der ligger en 22mm MDF plade under, og alligevel giver det sig så meget når man går forbi at man kan høre amaturet gnide mod akvariet pga. vridninger.

Jeg spiller altid sikker når det gælder akvarier - vandet fylder uhyggeligt meget fordelt ud over et trægulv...😀 😀

Eagleauster — 16. maj 2015, 19:35

Iiih, kunne I ikke bare lige være enige, altså! *doh*

Meng, på langs med strøerne er vel det, man helst skal undgå, ikke?

Jeg har prøvet at hoppe lidt forskellige steder i stuen, blandt andet hvor akvariet skal stå, og der er ikke umiddelbart noget, der giver efter. Dog vibrerer mit 128 liters lidt, når jeg er derovre, men har også flyttet lidt på det siden jeg levelerede det, så måske er det bare benene, der skal skrues lidt på.

Micchr — 16. maj 2015, 21:26

Læg en plade under fødderne på bordet.. Det skader jo ikke noget at sikre sig mest muligt 👍

Meng — 17. maj 2015, 03:14

#9: Jo, men der er ikke plads på andre måder i det rum mit 325 liters står.
Men uanset hvad, ville jeg ikke sætte ca. 400 kg akvarie, fordelt på 6 ben på et trægulv uden en fordelingsplade ned mod gulvet. Der er sikkert mange det er gået godt for uden en fordelingsplade, men garanteret ligeså mange det ikke er gået godt for....Det afhænger jo af gulvets hårdhed og hvor dygtig tømreren har været lige dér hvor akvariet skal stå.
Dit 128 liters ville jeg ikke være nær så bange for skulle kunne belaste gulvet så meget at vridninger ville forårsage revner.

Eagleauster — 17. maj 2015, 12:20

Jeg tror, at jeg vil bekymre mig for meget, hvis jeg ikke lægger en plade under akvariet. Er det bare krydsfinér, jeg skal bruge? Vil helst kunne bruge noget, der er vandafvisende, uden at jeg skal gøre det helt store ved materialet. Er der nogen pointe i at lægge flamingoplade/liggeunderlag under pladen, som jeg har læst mig frem til, at nogen gør?

Flatliner — 17. maj 2015, 17:09

Hejsa dig! Skal kampfiskene flytte? 😉

Jeg stod i selv samme problem for nogle uger siden. (med et 250 liters)
Jeg valgte til sidst, at investere i en plade der kan ligge under stellet, og derved fordele trykket ud på gulvet.
Jeg ville ikke bruge en standard MDF-plade som nogle skriver de har, den skal som minimum være vandfast, ellers bobler den op når der kommer vand på (går i opløsning).
Jeg har en tyk OSB-plade, og den klare det rigtig flot - og så syntes jeg de er pæne.
Alternativt ville en 'trailerplade' være ideel - men dyr.

Mit akvarium 'rokker' lidt, når man går forbi det, og ikke er varsom. Men indtil videre holder det.


Mht. vægten generelt. Ville 4-5 voksne mænd falde igennem gulvet hvis de stod der? Ellers så lig alle de sten du vil have i på gulvet, og evt. nogle sandsække eller mursten - Hvis du har adgang til sådan noget 😉 - De sten du kommer i akvariet, vejer vægten af det vand det fortrænger mindre, - Den skulle jeg lige formulere et par gange.. og kan ikke gøre det bedre :p - Fjerner din sten 1 liter vand, vejer den 1 kg. mindre... :s
Husk skarpe sten og glas er no-go! - Jeg lagde et liggeunderlag i bunden af hele akvariet (indvendigt) og så en plexiglasplade under min store lavasten.

Hey, tag chancen! Ellers så sørg for at forsikringerne er i orden 😉

blob — 17. maj 2015, 17:25

Beregn vægten af akvariegrus
http://www.aqualex.dk/beregn/vaegtgrus.htm
Beregn totalvægten af akvarie
http://www.aqualex.dk/beregn/vaegtalmakv.htm
Beregn vægten af akvariesand
http://www.aqualex.dk/beregn/vaegtsand.htm

det må gi en lille ide

Eagleauster — 17. maj 2015, 17:38

#13 Halløj
Ja det skal de, dog ikke til 325 liter men "kun" 128. Du ved, det der skulle bruge et 40x80 armatur 😉

Jeg har besluttet at lægge en plade under akvariet. Hvad er OSB? Har lige kigget på forskellige typer af træplader hos Johannes fog. Det kniber lidt med størrelsen. Jeg vil ikke betale en masse for sådan en plade. Jeg har vist en relativt god forståelse for konceptet med massefylde. 😉 Som sagt er jeg ikke bekymret for, at gulvet forsvinder under akvariet, hvis det skulle være for tungt, men om det på længere sigt ville presse gulvet. For at kunne tjekke det, skulle de 4-5 voksne mænd jo blive stående i mindst et år, og det tror jeg ærligt talt ville komme til at genere mig en smule. 😉

Hvorfor skulle jeg komme glas i akvariet?? Jeg har planer om at bruge flamingo under stenene. Så kan jeg også få lidt højde på nogle af dem, ved at lægge flere lag af flamingo på hinanden.

#14 Det er da rart at kende ca-vægten af akvariet, men jeg kan jo ikke holde det op mod noget, da jeg ikke ved, hvad maxbelastningen er for mit gulv?

Flatliner — 17. maj 2015, 19:14

OSB er også en spånplade, men med større spåner.
http://www.bauhaus.dk/traelast/plader/osb-spanplader.html - Jeg har brugt en 18 mm.

Glas? Plexiglas som jeg skriver, er som plast. For at sprede trykket fra stenen ud på bunden af glasset. Jeg stolede ikke helt på at 1 cm liggeunderlag er nok. Jeg fik en stump plexi i byggemarkedet til 30 kr.
Flamingo tror jeg også er helt fint, bare sørg for at lime det godt fast! Opdrift er noget kedeligt noget. *doh* når du stabler det kunne jeg forstille mig det ville have en temmelig opdrift ifht. holdbarheden af lim/silikone


Hvis du nu finder 4-5 voksne pæne mænd, er et år vel fint? Dad bodies er det nye sort - du må kunne finde et par stykker her inde 👍

Eagleauster — 17. maj 2015, 20:06

[citat]
Husk skarpe sten og glas er no-go!
[/citat]

😉

Mener du, at jeg skal lime flamingostykkerne fast under stenene? Havde egentlig ikke troet, at det ville være nødvendigt, men det kan da godt være, jeg skal gøre det. Vil ikke lægge en hel plade ud, da fiskene jo kommer til at flytte rundt på sandet.

Der findes ingen mænd, der er så pæne, at jeg hellere ville glo på dem i et helt år, end på et (forhåbentligt) flot indrettet Mbuna akvarium. 👍

Bruger #669501 — 17. maj 2015, 20:15

#17 det kan også være 4-5 voksne kvinder. Hvis det er mere i din smag:D:P


Mvh. Ken

Eagleauster — 17. maj 2015, 20:23

#18 Puha, ellers tak. Jeg er ikke god til intriger og bagtaleri.

Hvor er I egentlig underlige på et akvarieforum at opfordre mig til at holde mennesker i stedet for fisk! 😀

Bruger #669501 — 17. maj 2015, 20:27

#19 så er det jo ikke nemt at gøre dig tilpas....

Men jeg vil personligt garantere dig at med en 18mm. Plade under benene, så holder det for evigt.

Det med platik og flamingo. Det har jeg aldrig brugt. Men det kan ikke skade noget.

Eagleauster — 17. maj 2015, 21:35

#20 Det er super nemt! Jeg skal bare have gang i mit akvarium! 👍

Jeg skal ikke have plastik i akvariet, men har tænkt mig at skære nogle flamingoplader ud, så de passer i størrelsen til de store sten, der skal ligge nederst i bundlaget.

Bruger #669501 — 18. maj 2015, 05:34

Det lader til at det foregår i den vanlige velovervejede stil;)

Det kan kun blive godt:)

Eagleauster — 18. maj 2015, 09:08

#22 Du undervurderer mine evner til at kvaje mig. 😉

... Men JA! Det bliver da så godt!!! 😀

ThomasBallerup — 18. maj 2015, 16:40

det mest normale råd er altid at omregne akvariets vægt til personer, og prøve at stille disse folk lige så tæt som akvariet er stort, hvis gulvet virker "svampet" under denne test, er det nok usmart at gå vidre.

samme råd virker også med akvarie møbler, er man usikker på om det virker holdbart,
omregn til meneske vægt og smid x antal folk op på møblet, falder det fra hinanden under testen,
så var det nok ikke godt nok :-)
de fleste kan sjovt nok godt forestille sig at det virker for svagt når man siger til dem at dette møbel de har fundet
skal kunne holde til x antal folk, for så bliver vægt noget mere forståeligt.

Møbler rammer gulvet i mindre flader, og chancen for at dette iden rammer de holdbare dele under gulvet er små,
derfor bruger mange tricket med plade under møblet. Når vægten kommer up på størrer areal bliver det mindre svampet.

Eagleauster — 18. maj 2015, 17:15

Jeg tror, jeg smutter hen til Johannes Fog i morgen, og får lidt hjælpe til en god plade! 👍

Flatliner — 18. maj 2015, 18:51

Som sagt er OSB et hit her hjemme. (jeg overvejer at bygge en kasse op om porsa bordet)
Flamingo eller andet under store sten gør, at jeg sover så meget bedre om natten..

Eagleauster — 20. maj 2015, 17:41

Jeg står lige i et dilemma...

Nu har jeg fået plader til begge akvarier (1000 tak til Ken 🙂)
Jeg har også fået mit store akvarium hjem i dag, og det står bare perfekt i vater med pladen under. Jeg har derimod et problem med de 128 liter. Gulvet er ikke helt plant, hvor akvariet står, og med pladen under, har jeg jo ikke mulighed for at justere. Lige nu står akvariet på pladen, og jeg kan se, at det kommer til at vibrere, hver gang jeg går på gulvet omkring det. Er det bedre at fjerne pladen, så jeg kan justere på bordet? Akvariet står på langs af spærerne, og det kan ikke stå anderledes.

Bruger #669501 — 20. maj 2015, 17:47

#27 selv tak:)
Og en hilsen fra nedrivning's divisionen og min makker. Tak for én kage;)

Er der ikke stille skruer på dit porsa bord til 85 literen?

Eagleauster — 20. maj 2015, 17:51

#28 Jeg mindes altså ikke, at du havde bestilt mere end én, og i forhold til, hvad jeg plejer at lave i det køkken, var det jo nærmest en kreation! 😎

Jeg kan jo kun bruge skruerne, hvis jeg fjerner pladen. Hælder mest til at gøre det, men som skrevet, står akvariet jo ikke optimalt i forhold til spærerne...

Bruger #669501 — 20. maj 2015, 17:56

En kage om dagen, i 36 måneder. 0% å.o.p

Dine skrue ben kan da også skrues oven på træ pladen? Hvis der er en bule under pladen, så er det selvfølgelig ikke nemt at vide Hvordan plader opsuger den...

Eagleauster — 20. maj 2015, 18:04

#30 Jeg håber, du har en underskrevet kontrakt på det afsindige kage-krav!

Det er ikke pladen, der er ujævn, det er gulvet. Derfor gør det ingen forskel at skrue på benene, så længe bordet står på pladen.

Jeg tror altså, jeg tager chancen og fjerner pladen. Det er jo "kun" 128 liter. Det plejede at se så stort ud i sammenligning med det på 54. Nu er det pludselig som om, det er skrumpet ret så meget... 😉

Bruger #669501 — 20. maj 2015, 18:09

Det er vel accepteret når varen er taget i brug?

Det kan godt være at pladen ikk giver sig af vægten. . Vi kan lave den om til 2 strimler?
Så der kun er plade under fødderne. .

MikkelFogP — 20. maj 2015, 20:36

Spændende at læse med her...

Jeg har en mulig løsning på det skæve gulv.

For en uge siden flyttede jeg mit 128L til et område i stuen med meget skævt gulv og her er hvad jeg gjorde:

Akvariet står på et Akvastabil bord der primært sender vægten ned gennem de to gavle.



Jeg hentede derfor 2 stk, 120cm lange 33x33mm "hobby lister" i Silvan og 4 vinkel beslag der var ca 1,5cm "brede".

Jeg savede hver liste i tre stykker. Et på 40cm (gavl stykker) et på 73cm (for/bag stykker) og fik en stump til overs.

Med vinklerne monteret inde i konstruktionen i over kanten af listerne, samlede jeg de 4 stykker til en firkant (med udhæng) der passede til soklen under bordet.

Jeg placerede denne "ramme" præcis der hvor bordet skulle stå og klodsede det op så overkanten var i vatter i alle retninger. Det ene hjørne rørte ved gulvet mens de andre svævede op til 1 cm over gulvet.

Jeg lagde nu en blyant oven på en (lille) klods så tegne højden nettop passede til det hjørne der var 1cm fra gulvet og tegnede nu en streg hele vejen rundt på rammen ved at glide klods og blyant rundt på gulvet. Resultatet er en streg på rammen der præcist følger ujævnhederne i gulvet.



Nu markerede jeg præcist hvilke lister der sad sammen med hvilke så jeg kunne samle det på samme måde igen og så adskilte jeg rammen og savede med en stiksav alle 4 lister til efter stregerne.

Efter gensamling har man en ramme der netop passer til skævhederne på gulvet og som er i vatter på overkanten. Oven på denne placerede jeg så bordet og hopla alt var i vatter.





Jeg vil mene at denne løsning fordeler vægten fint i mit tilfælde men hvis man har et bord med ben så skal man sikkert lave en tilsvarende ramme under den plade man vil bruge og så sørge for at der ligger lister der hvor benene trykker ned.

Jeg glemte desværre at dokumentere det hele så i må klare jer med disse billeder...

Eagleauster — 21. maj 2015, 10:07

Hej Mikkel

Tak for dit indlæg. Det er godt, du har vedhæftet billeder, for ellers havde jeg haft meget svært ved at forstå det, du skriver. 😉

Din løsning ser rigtig smart ud. Jeg har desværre slet ikke de fornødne kompetencer til at gøre dig kunsten efter, og da dette akvariumsprojekt har været i gang i snart en måned (og med mange udfordringer undervejs), har jeg besluttet, at jeg vil starte det op uden plade. Derfor har jeg fjernet den igen, og så tror jeg, at jeg skal prøve at lade være med at overtænke hver eneste detalje, hvis jeg gerne vil have startet det akvarium op inden årets udgang. 😉

MikkelFogP — 21. maj 2015, 18:33

Hej,

Ja det var ikke så let at forklare. 😀

Du skriver bare hvis du får brug for nærmere forklaring/ hjælp.👍

Glæder mig til at se et par billeder af det nye når det kører:D

MikkelFogP — 21. maj 2015, 18:33

Hej,

Ja det var ikke så let at forklare. 😀

Du skriver bare hvis du får brug for nærmere forklaring/ hjælp.👍

Glæder mig til at se et par billeder af det nye når det kører:D

Eagleauster — 21. maj 2015, 18:52

Tak skal du have! 🙂

Jeg kan da godt lige smide et billede i tråden, når det er kommet i gang. 👍

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.