Kampfisk & selskabsfisk
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
AnetteDamgaard — 17. maj 2015, 17:35
Jeg har et 54 liters akvarium der her på onsdag har modnet i 14 dage, mit spørgsmål er hvilke fisk der ville være bedst at sætte sammen med ham? Mange siger at de ikke kan gå med guppyer, nogen siger de kan, nogen anbefaler mollyer, maller osv. ved godt det har noget med fiskens adfærd. 😉
Men hvad er jeres erfaringer? da jeg tænker kamfisken gerne må få lidt selskab 😉 personligt har jeg haft kig på mollyer & rejer, men vil gerne høre jeres erfaringer da jeg er rimelig ny med akvarium er. Kom gerne med forslag. 😀
Eagleauster — 17. maj 2015, 18:05
Du har ret i, at det kommer meget an på din kampfisks temperament. Hvor har du ham fra, og hvor gammel er han? Ud over temperament tror jeg også, at det har en betydning, om din fisk har været vant til at gå med andre, eller om han har været isoleret siden han var ung. Jeg har selv 1.2 kampfisk i et 54 liters. Hannen og den ene hun er søskende, og er købt hos en privat hobbyopdrætter, hvor hele kuldet gik sammen (er faktisk ret sikker på, at han stadig har de resterende kuldsøskende gående sammen). Da jeg fik hannen, havde jeg 5 guppyunger og en del kirsebærrejer i akvariet. Det gik rigtig godt et par måneder, hvorefter jeg besluttede at komme af med guppyerne, da jeg ikke ville have overbefolket akvariet. Jeg havde en enkelt guppy-han tilbage, som jeg ikke havde kunnet fange sammen med de andre, og som skulle hjem til min moster, nogle dage senere. Da jeg på et tidspunkt kiggede til de to fisk, så jeg, at guppyens hale havde fået et hak. Jeg nåede lige at tænke, at han måtte have siddet fast i noget, da jeg så min kampfisk puste sig op overfor ham, og guppyen flyttede samme dag. Min kamphan har altid været meget fredelig, og er det stadig, så jeg tror, problemet var, at der pludselig kun var de to hanner i akvariet. Jeg har haft ham alene med rejerne i ca. 4-5 måneder, før hans søster flyttede ind, og der har ikke været noget ballade udover lidt hakker i hendes finner den første uges tid. De har også parret to gange. Jeg håber, at det fortsætter sådan fremover, men i realiteten kan jeg godt risikere, at han ændrer sig, og bliver aggressiv. Derfor er det også klogt at have et ekstra akvarium ved hånden, så man har mulighed for at adskille fiskene, hvis der skulle opstå problemer.
Hvis jeg var dig, ville jeg nok starte med at sætte nogle kirsebærrejer i akvariet, og se hvordan han reagerer på dem. Du vil også selv få megen underholdning ud af at kigge på dem. 👍 Jeg ved, at der er nogen, som har succes med at have dværgpansermaller med kampfisk. Dog er det ikke det bedste match i forhold til cirkulationen, hvilket er årsagen til, at jeg selv tøver med at anskaffe dem, når mine fisk flytter til noget større.
Zookeeper — 17. maj 2015, 21:52
Det fik helt fint - der var ingen slåskampe 👍
Sølz — 18. maj 2015, 01:38
Se under artsbeskrivelsen - også den længere brugeroplysning og dan dig en mening selv:D;)
OG husk, at kampfisk ikke behøver selskab - og ofte ikke ønsker dette, da det ikke ligger i deres natur.
AnetteDamgaard — 20. maj 2015, 13:39
Men jeg er personligt lidt i tvivl om hvad jeg synes han skal gå med, der er kommet rejer i akvariumet og nogle tiger snegle, akvariumet er nok for lille til nogle mollyer, så tænker gubbier eller platy, da jeg også er vilde med dem! 😉 og så en sugemalle? 😀
Men man kan jo aldrig være 100% sikker på hvordan fiskenes adfærd og personlighed, så nu må vi se hvordan det kommer til at gå, fiskene kommer jo også i lidt efter lidt, så ikke på samme tid, fiskene (Gubbi eller platy) ved ikke endnu, kommer først i næste måned, og kampfisken idag sammen med en malle 😎
Hvad anbefaler i ellers?
Zookeeper — 20. maj 2015, 14:07
Bare du ikke får alt for mange guppyer - der skal jo være plads til alle 😉
AnetteDamgaard — 20. maj 2015, 14:22
Eagleauster — 20. maj 2015, 16:16
Jeg kan dog fortælle dig, at kampfisk fylder et akvarium ud på en helt anden måde end eksempelvis guppyer. Jeg nyder at have fået lidt flere bettaer i mit akvarium, men jeg kedede mig bestemt ikke, da jeg kun havde min han og rejerne. Det kommer naturligvis an på den individuelle akvarists temperament, men giv ham lige lidt tid, hvor du så også kan vurdere, om du har behov for at sætte flere fisk ned til ham. 🙂
Og så held og lykke! Smid gerne et billede af ham her i tråden, når han er flyttet ind! 👍
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.