Hvem kan gå sammen, Malawi Cichlider.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

larsko — 6. juli 2015, 11:03

Jeg er ny med cichlider, og har et 250 liters akvarium, tænkte at jeg skal have ca 25 fisk og vil gerne have nogle små farvestrålende Malawi Cichlider.
kan jeg det?
og er der nogen der kan foreslå hvilke 5 slags der kan gå sammen?

Bruger #669501 — 6. juli 2015, 12:23

Hej.
Jeg tror at du skal nøjes med at få tre arter til 250liter.

Mvh. Ken

McWearq — 6. juli 2015, 19:20

#1 De mindste Malawier bliver 10-12 cm. Dem kan du ikke have 25 af i et 250 liters akvarium.

Bruger #669501 — 6. juli 2015, 19:25

#3 årh. Der fåes nu adskillige mbuna der ikk gerne skulle blive 10-12cm. Især hvis man fodre fornuftigt.

Mvh. Ken

Muslingen82 — 6. juli 2015, 21:31

der er adskillige arter der ikke bliver en dag over 8 cm som fuldvoksne, og dem kan du roligt have gående i din 250L balje.

du skal med rimelig sandsynlighed have mere end 25 stk gående... malawi vil gerne gå i gode flokke, ellers risikere du at de nemt bliver skræmt og du ser aldrig fuld farve på dine fisk...

husk at fyld den op med mange fine skjulesteder... jo mindre baljen er, jo mindre plads har de jagtede fisk mulighed for at skjule sig og få fred... husk på at malawi gerne vil skubbe til hinnanden og slås, det er osse derfor man anbefaler store akvarier til dem (minimum 325L) MEN 250L er jeg personligt ikke bange for og har faktisk nogen flokke i 5-6cm gående i 200L uden problemer (dette er dog yngel og ikke fuldt udvokset fisk.

arter er virkelig smag og behag og du vil helt sikkert få mange foreslag herinde.

de eneste som jeg selv har gående og syntes er super fede, og ikke bliver mere end 7-8 cm er:
pyrsonotos freak (kan dog være lidt tricky at få fingrene i, men ved flere herinde opdrætter den)
de fleste afra typer, dette er efter min mening en af de fedeste små cichlider du kan få, den har fuld knald på farverne allerede ved 4 cm, de kan dog vise lidt temperament så der vil jeg ikke gå under 3 hanner og en god potion damer.
chisumulae, lille ultra fed cichlide, farver osse tidligt, vokser langsomt og bliver osse kun 7-8cm, adskillige der opdrætter denne, dog ser man den ikke så tit i butikkerne og hvis man gør er den halv dyr.
polit er osse efter min mening en ultra fed fisk, bliver osse kun 7-8cm hvis den fodres korrekt, viser farve ved 3-4cm og har en adfærd der er fantastisk, denne er osse lidt hidsig, så der må du heller ikke gå under 3 hanner og en god potion damer.
en estherae / golden spec kan du osse nappe, disse bliver dog store, MEN de farver fra helt små, og så kan du gøre det at du sælger dem ved 8 cm størrelsen... disse arter kan man altid komme af med.

/Christian

Bruger #669501 — 7. juli 2015, 05:49

Jeg giver Christian helt ret. Der skal overraskende mange mbuna i en 250liter. Især hos "nybegyndere"🙂
Og det er bare så vigtigt at fodre dem fornuftigt. Ellers bliver 90% af alle mbuna mega store og ulækre:(

Har #1 nogen favorit farver eller arter? For vi kan da hurtig få listet hundrede arter op:D

larsko — 7. juli 2015, 17:23

Jeg vil gerne gerna have flere farver, Blå røde, gole, og lidt orange og grønne hvis de findes.

hvad menes der med at fodre fornuftigt?

Bruger #669501 — 7. juli 2015, 17:40

Rigtig røde og grønne kan vi ikke klare. Og slet ikke i 250liter desværre.

Fornuftigt foder handler om foderets sammensætning, og mængden de skal have af det. Det er en gruppe af fisk der nemt bliver deforme hvis man ikke passer lidt på.

Jeg kunne foreslå en sammensætning af 30 fisk der ser således ud:

A. 10 stk. Pseudotropheus saulosi. Eller 10 stk. Melanochromis interruptus.

B. 10 stk. Pseudotropheus sp. Polit. Eller 10 stk pseudotropheus sp. Perscipax " RED top ".

C. 10 stk. Labidochromis Chizumulae. Eller 10 stk. Labidochromis hongi.

D. 10 stk. Metriaclima esterae mc / ob. Eller 10 stk metriaclima pyrsonotus mc / ob.


Det er 8 bud. Hvud ikk der er noget der lige fanger dig. Så finder vi snildt flere muligheder(y)

Michael B — 7. juli 2015, 18:11

Jeg tager 15 Saulosi og 15 Metriaclima esterae mc / ob Ken - bringer du ud 😉

Bruger #669501 — 7. juli 2015, 18:16

Jeg har ikke nogen af delene klar Michael. Faktisk har jeg slet ikke saulosi for tiden:D

Michael B — 7. juli 2015, 18:29

Ihhhh!

Nåh men jeg er heller ikke helt klar endnu - et par måneder. Og dine flotte billeder tror jeg var med til at overbevise fruen 😉

Bruger #669501 — 7. juli 2015, 19:21

Jeg smider nogen i ovnen. Det passer fint med et par måneder;)

Lars B. Larsen — 8. juli 2015, 15:47

Iodotropheus Sprengae er også en superfed lille mbuna, som ikke bliver meget over 6-8cm. De er i mine øjne en superflot fisk der med sin gyldenbrune (rustne) farve gør sig godt i malawibaljen.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.