Filterløs rejeakvarie ide

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

DPedersen — 7. september 2015, 22:31

Hej er ny på forummet, har dog haft akvarie i en del måneder og læst en del herinde om de situationer jeg selv har været ude for.

Jeg står i øjeblikket med et walstad reje akvarie, hvor vandet er blevet en brun farve (har nok ikke anvendt det "rigtige" potte jord), og planter vokser ikke særligt godt i det. Har desuden pumpe til at cirkulere vandet i ca. 1.5 time om dagen.
Har derfor overvejet at starte et nyt reje akvarie op på en lidt anden måde.

Akvariet skal gerne være "pasnings" og filter frit, så det bliver stående krystalklart og uden den store indvirken fra mig. Akvariet er 10 (15 - bundog planter) liter stort og vil få 10 timer lys om dagen. Akvariet vil derfor være helt teknik frit (ingen pumpe/varmelegeme), kun lys.

Jeg søger lidt erfaring og om nogle har nogle gode råd?

Jeg tænkte selv, at jeg vil lægge et tyndt lag (ca 0,5 cm) af det akvarie "jord/sand/ler" (kan ikke huske hvad det hedder eller er), som plantorama sælger, der efter sigende får planter til at skyde i vejret. Derefter et sort bundlag ovenpå, på en 2-3cm, for at holde det andet nede (små sten 0,2 - 0,3 mm). Det tynde bundlag nederst vil være for, at akvariet ikke skulle gødes og planter holder sig dejlige grønne.

Ovenpå bundlaget, tænkte jeg at "åbne" nogle moskugler og lægge det som et tæppe hen over bundlaget, så det dækker helt. Har aldrig haft held med at dræbe disse kugler før 😀
Vil nok holde kuglerne ned med et tyndt net, beregnet til dette brug.

I toppen af akvariet (er ikke helt sikker på dette endnu), vil jeg lægge en mindre hornblade plante, så overskydende energi gik til denne og alger ikke bliver dannet uhæmmet.

Som pynt tænkte jeg at putte et stykke drift træ i midten, som er lys for kontrasten.

I kommer der enten 10-15 styk orange halet tigerrejer eller 10-15 orange sakura rejer, hertil skal jeg lige bestemme mig hvem der burde være i hvad akvarie, samt 1 eller 2 mysteriesnegle, som endnu er af mindre størrelse 😛

Vil i tro dette er muligt? og vil vandet forblive klart med dette setup? akvariets temperatur vil altid være mellem 20-22 grader

Mvh Daniel Pedersen

ThomasBallerup — 7. september 2015, 22:53

NEJ
vandet skal bevæge sig, ellers rådner det.
klart vand får du ved at transportere vandet igennem et filter,
men filteret kan være meget simpelt, uden bevægelige dele, en svamp og luft boble drevet
kan sagtens flytte nok vand til at 10 små rejer er glade.

westermann — 8. september 2015, 00:22

Hvis du vil benytte dit eget akvarie/set up er jeg enig med Thomas (#2).
Men der findes faktisk akvarier, som bygger på den samme tankegang som din og som fungerer i årevis:
http://www.designertorvet.dk/produkter/7-interioer/238-ecosfaere-beachworld-25-cm/

Sølz — 8. september 2015, 01:27

- og husk, at selv mindre mysteriesnegle sviner ganske meget;)

DPedersen — 8. september 2015, 09:48

Har set det sagtens kan lade sig gøre, der er mange eksempler på "filterless shrimp aquarium" hvis man søger det på google.
f.eks. denne tråd: http://www.plantedtank.net/forums/showthread.php?t=363465

Så ja det kan lade sig gøre, og vil forsøge, dog vil jeg lade det sætte sig før jeg tilføjer rejer, for en sikkerheds skyld.

Ingen andre med erfaring på området? Det bliver "heavy planted" akvarie, via hornblade planten, og med stor bund overflade med de åbnede moskugler. Planterne fungerer som et naturlig filter der giver ilt til akvariet

DPedersen — 8. september 2015, 09:49

Og har som sagt, også et walstad lige nu, som kører filterløst med kun minimalt bevægelse, og fjerner snart pumpen helt da det kører problemfrit på den konto

M45B — 8. september 2015, 12:58

Utraditionelt, men ikke umuligt, #2-4, google eventuelt: "El natural aquarium" eller "Walstad metod" læs Diana Walstad's bog eller hendes korte artikel på http://www.bookmasters.com/marktplc/00388Shrimp.pdf

Det interessante er at danske K. K. Laursen i nogle af hans første bøger (1934) fraråder filter og luftpumpe, det virkede, men rådet har nok nærmere skyldes tekniske begrænsninger. I senere bøger indrømmer han at filtrering kan løse nogle problemer.

Jeg har selv nogle store vaser kørende med overskudsplanter i nu 4 uger. Ca. 10L, pottemuld + grus, blandede planter, kun sollys, ingen varme, ingen filtrering, få dråber gødning et par gange om ugen. Første 3 uger ingen cirkulation, efterfølgende 1 uge med luftsten og svag cirkulation. Planterne overlever, men der er ingen nævneværdig vækst sammenlignet med mit hi-tech akvarie.

Vandet rådner ikke, det sørger planterne for, men det bliver lidt tisgult pga. opløste organiske stoffer der ellers ville sætte sig i filteret. Jeg har testet vandet med et Columbo dråbetestsæt, ingen alarmerende værdier.

Som forsøg har jeg for ca. 2 uger siden tilføjet et par overskuds RCS, de overlever, men trives ikke, det skyldes nok nærmere temperaturen end vandværdier. Planternes manglende vækst skyldes sandsynligvis også temperaturen, så næste trin i mit lille eksperiment bliver nok at hæve temperaturen, selvom jeg gerne vil holde det så low-tech som mulig.

DPedersen — 8. september 2015, 13:22

Som også nævnt havde jeg samme problem med mit walstad akvarie, med brunligt eller tisgult vand, som du kalder det 😉 Også derfor jeg vil gå væk fra pottejord, og finde et alternativt der ikke farver vandet. Jeg håber at kigge lidt på det i dag, og skal nok bringe analyser/billeder undervejs.

Har rejer i mit walstad, og de stortrives, men vil gerne have klart akvarievand, som åbner for mit forsøg

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.