Nybegynder med 350liter akvarium - Hvilke fisk? (amazone tema)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jfpfriis — 8. september 2015, 12:35

Hej forum,

Jeg er vokset op med både ferskvands -og saltvandsakvarier hos mine forældre og interessen er der stadig.
Jeg er flyttet ud og har endelig fået anskaffet mig mit eget 350 liter akvarium "Juwel Rio 300" og nu skal jeg finde ud af hvad der skal i.
Planen er at jeg om ½år-1 år vil have Discus fisk og har læst en del op på dem, da de skulle være en smule vanskellige.

Mit spørgsmål her er så hvilke fisk i vil anbefale som lever under samme vilkår (temperature/pH værdier) som Discus fisk gør, samt hvilke arter der kan gå sammen med dem. Jeg vil jo helst ikke skulle til at skille mig af med de eksisterende fisk, når jeg en dag får mod på discus fisk.

Tak på forhånd!

ThomasBallerup — 8. september 2015, 12:45

Skalare og neonfisk er også høj temperaturs fisk og de går endda også fint sammen med discus.

jfpfriis — 8. september 2015, 12:49

Tak for det hurtige svar! - Har dog læst at skalare kan være for aggressive sammen med discus, men måske ikke noget problem i et 350liter akvarium? - har også læst at discus kan finde på at spise neonfisk, men går ud fra det handler om at der er plads og gode gemmesteder for de små fisk?

jacob — 8. september 2015, 12:51

Har flere gange hørt om at Discus og scalare kan være en dårlig sammensætning. VIst noget med at Scalare kan have en parasit som Discus ikke kan tåle. Hvorvidt det er sandt eller ej, ved jeg ikke. Men jeg ville ihvertfald undersøge det grundigt.

jfpfriis — 8. september 2015, 15:26

[citat]Har flere gange hørt om at Discus og scalare kan være en dårlig sammensætning. VIst noget med at Scalare kan have en parasit som Discus ikke kan tåle. Hvorvidt det er sandt eller ej, ved jeg ikke. Men jeg ville ihvertfald undersøge det grundigt. [/citat]
Ja jeg har læst det samme - så vidt jeg har forstået er det kun et problem med vildtfangede skalare, men spørgsmålet er om man tør. Som sagt har jeg også læst at de skulle være mere aggressive end discus især under fodring og kan få discus fiskene til at stresse.

jacob — 8. september 2015, 15:31

Det er muligt at det kun kan være et problem i forbindelse med vf scalare. Både discus og scalare er fisk som ikke har nogen som helst interesse, men tænkte at jeg ville bidrage med lidt information aligevel. Ville bestemt også være varsom med sammensætningen af grunde som der også nævnes i #5

tankpasseren — 8. september 2015, 21:21

Jeg har ikke erfaring med Discus, men har selv Scalarer. Det er generelt nogle rolige fisk, men giver den til gengæld gas når der skal justeres lidt på hierarkiet i flokken. Det foregår med kliklyde og hurtig svømning / jagt. I min flok sker det nogle gange om ugen, ikke noget dramatisk, men hvis det jeg har læst (ved det ikke) om Discus, så er det en lidt sky fisk som let kan stresse. Om scalarenes små magt kampe er et problem, må andre discus ejere på banen med. Bare mine tanker.

ThomasBallerup — 8. september 2015, 23:02

der er lidt mere om det her :

http://www.tropicalfishforum.net/showthread.php?t=2097

jeg har selv set MEGET store discus gå med en kæmpe flok røde neon, og det var fint.
jeg har selv mange store skalare og de går også fint med røde neon,
andre skriver dog at skalare kan spise disse mindre fisk, så pas lidt på.

PernilleSBM — 9. september 2015, 06:04

Jeg holder discus, scalare og rød neon sammen.. Uden problemer overhovedet.. 👍 De er ret store, dog ikke fuldvoksne, så jeg skal ikke kunne sige, om det giver problemer senere..

jfpfriis — 9. september 2015, 09:47

#7 Ja Discus fisk skulle være nemme at stresse, så hvis de skal gå sammen med scalare er det maks 2 stks tror jeg - Kan scalare evt. gå alene, eller skal de gå i par?

#8 Jeg kan se der er mange disktutioner på nettet om dette emne, tak for link - blev en smule klogere

#9
Der er ikke problemer under fodring? - og hvad fik du først, discus eller scalare?
Jeg har læst at scalare er meget territoriale, så hvis man får dem først vil Discus fiskene så få lov til at være i akvariet uden at blive jagtet rundt.

ThomasBallerup — 9. september 2015, 11:03

>- blev en smule klogere

jeg blev en smule mere forvirret :-)
jeg syntes tit at det er sådan at jo mere man søger rundt efter fiske sammensætnings sager,
så finder man flere og flere der siger JA og lige så mange der siger NEJ
gode og dårlige historier er der mange af, og der findes sikkert rigtigt mange forklaringer på disse
hvis man graver længe nok, måske de folk der beskriver deres resultater ikke end gang selv har draget de rigtige konklutioner
om hvorfor det gik godt eller skidt.

Skalare og Discus er skønne og store nok samt med masser af speciel adfærd,
til at levere rigeligt med underholdning hvert for sig, med andre ord, hvorfor tage chancer og mixe dem ?
vælg det ene eller det andet, og leg med dette i noget tid, du kan jo bytte om et eller to år, hvis du finder løst

jacob — 9. september 2015, 12:52

#11 Du anbefaler netop selv sammensætningen i #2 ?

clauicars — 9. september 2015, 13:22

Jeg ved ikke om det er forbudt at henvise til andre sider, men her er en video af et discus akvarie, hvor de går sammen med altum scalare.
Det er en fra et andet forum godt nok, men derinde ser man tit at de vælger at holde dem sammen med scalare. Når dine discus fisk først er kommet på plads i akvariet, vil de være ligeså vilde omkring maden, som dine scalare vil... De har bare en meget større krop at skubbe med.
https://www.youtube.com/watch?v=kVjvrhKMDOA

jacob — 9. september 2015, 13:45

Det er naturligvis ikke forbudt at henvise til andre sider. Der findes næppe noget endegyldigt svar på om det er en god sammensætning. Jeg synes det kunne være spændende at om der findes noget konkret viden om, hvilke bakteriersom måske kan være et problem, findes de fx kun hos vf ? Så hvis nogen har noget faktuel viden, så skriv endelig.

jfpfriis — 9. september 2015, 17:08

#13 Ja jeg har også set flere videoer på youtube hvor discus og scalare går fint sammen, så jeg overvejer det. Vil muligvis starte med et par scalare og så tilføje 4-5 discus om 1 års tid.

Jeg har set der findes nogle forskellige typer af scalare (angelfish): Black, Albino Pearl Scale, Altum (Pterophyllum altum) og Koi Angelfish. Altum er vist den mest almindelige, men er der nogen der kan svare mig på om der er forskel på de 4 typer udover farven? og kan de andre typer købes i Danmark ? Jeg har aldrig set dem herhjemme.

jfpfriis — 9. september 2015, 17:15

#9 Super flotte Discus fisk forresten! Jeg kan se at dine scalare og discus svømmer side om side på dine billeder, så tror jeg vil forsøge mig med det på et tidspunkt.
Hvor stort er dit akvarie? kan se du har 6 discus - hvor mange ville du anbefale at have i et 350 liter akvarium ?

PernilleSBM — 9. september 2015, 18:24

#10 Jeg havde scalarene først.. Og nej, det har ikke givet problemer, alle deles om maden, alle kommer og bliver håndfodret.. 👍
#16 Og tak.. :-) Jeg har 10 discus og 3 scalare i 360 L.. Jeg har erfaret at de trives bedst i flok.. Så er der flere de kan "mobbe" og det er ikke én enkelt fisk der ikke får lov at komme til maden.. Jeg har dog pt 3 fisk der ikke vil spise, så planen er at flytte dem i vores 180L og få fodret dem lidt op.. Jeg har et "ynglende" par og de er meget dominerende i akvariet, og disse tre fisk er de mindste, og siger ikke fra.. Jeg er bestemt ingen ekspert, men stort set alle steder man læser om det, anbefaler de en flok.. En 8-10 stk vil jeg nok sige du skal have.. :-)

jfpfriis — 10. september 2015, 10:21

#17 Er det ynglende par dine scalare? - jeg har læst at de bliver meget aggressive når de yngler og kan ligefrem slå Discus ihjel hvis de kommer for tæt på. - Jeg har kun det enkelte akvarie lige nu, men nok en god idé at have et ekstra til at pleje fisk i, hvis det skulle gå helt galt.
Hvordan synes du Discus fisk er at passe ? - Kræver det meget tid, flere vandskift om ugen osv. ?

PernilleSBM — 10. september 2015, 11:36

#18 Nej det er et discus par.. Det er en rigtig hyggelig fisk, med meget personlighed - de logrer med halen når man kommer ind i rummet.. De kræver lidt ekstra pleje ja, vi fodrer 4 gange om dagen, og de giver mange foderrester og derfor flere vandskift.. Vi skifter to gange om ugen pga for højt nitrat.. Men vi har tid, og det er det hele værd.. :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.