Gammel Silikonelim !!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

brib — 8. oktober 2015, 12:59

Så lærte jeg noget nyt igen igen.

Når der står på en uåbnet patron scilikonelim, at den er holdbar til 8 måned 2014 - Så betyder det faktisk at man ikke længere kan bruge limen .

128.l vand på 1 sal var meget tæt på at lande nede i vores pc. rum.

Jeg havde ellers haft det omfugede akvarium stående ude i værkstedet med vand i , i mere end 2 uger . Så jeg var da overbevist om at det skulle da nok holde. Da jeg omfugede akvariet kunne jeg godt mærke på limen at her skulle der godt nok arbejdes hurtigt inden fugerne begyndte at "rynke" . Jeg undrede mig også over den meget tykke konsistens som limen havde . Et lille tit på den kasse jeg købte billigt da et lokalt byggemarked ophørte, viste så ovennævnte dato.

Takket være en lang 3/4 " slange og en yderst kvik hustru ( cirkelinedk) , begrænsede skaderne sig til et noget fugtigt gulvtæppe.

Nu er jeg meget i tvivl om jeg skal tømme et 250.l der er fuget med samme patroner med samme udløbsdato.

Klokken er tæt ved at være 13.00 - og dagen startede meget tidligt. Roekampangen er i fuld gang her på Lolland. Så de måneder den varer behøver man ikke at bruge vækkeur. Kl. ca. 05.15 kommer det første "Roetog" - En oldgammel Ford et eller andet fra krigens tid. Vi kalder den for : Flappe-Lappe . I alle de år jeg har boet her , har jeg undret over den helt specielle lyd af nogle slidbaner på hjulene er ved at falde af . Men den kører sgi endnu den gamle Roe-karet.

Nu hvor der begynder at blive lidt køligt , var det også starten på at få gang i brændekedlen. Brændekedlen er en lille hyggelig fætter vi har stående ude i vores bryggers . Den kedel der er lidt ligesom en gammel bil eller kvinde for den sags skyld ( undskyld piger ) for kedlen har sine særheder for at køre optimalt .

Kedlen blev tændt op ( skorstensfejeren var her i går ) Så alt burde være ok. Og jo kedlen virkede fint. det var så mere end man kunne sige om det vandbårne system der går til varmtvandsbeholder og radiatorer, det lød fuldstændig som en eller anden stod og brækkede sig på gulvet og hoppede op og ned i et par jernbeslåede træsko. Nååå - Det var vist bare en ud af 7-8 ventiler der havde sat sig i løbet af sommeren. - Så et par klask med en gummihammer hist og pist fik da lukket det værste tryk af kedlen . Den stod på 100.c og hoppede og dansede som den var ved at tage et kursus i Riverdance. Da min hjerterytme nåede ned under 200 og den underlige misfarvning i ansigtet pga. for højt blodtryk havde fortaget sig. Så er det nu ved at være tid til at kigge lidt på det akvarium , som tråden her startede med .

kambiri — 8. oktober 2015, 13:19

Jeg ville fuge 250'eren om. Alene for ikke at være nervøs om natten eller når man ikke er hjemme.

brib — 8. oktober 2015, 14:14

[citat]Jeg ville fuge 250'eren om. Alene for ikke at være nervøs om natten eller når man ikke er hjemme. [/citat]

Jeg er ved at tømme det - og om lidt går turen til Silvan efter et par patroner Sikasil-E

Men hold da op hvor føler jeg mig dum lige nu .

http://www.akvarieviden.dk/artikler/Sådan_limer_du_dit_akvarium-38

jacob — 8. oktober 2015, 14:33

Better safe than sorry

kambiri — 8. oktober 2015, 15:35

Dum er den der ikke handler når han besidder viden, kunnen og midler.

Du handler!

brib — 8. oktober 2015, 16:33

#5: Tak

brib — 24. oktober 2015, 20:40

Tredie gang er lykkens gang siger et gl. ordsprog. For nu er det 3 gang at jeg har omfuget det forba***** 128.l . De 2 forrige gange var det utæt. Men det får jeg opklaret om et par dage.

250.l var tæt i første omgang, så jeg tror bare at det her 128.l hader mig eller er forbandet på en eller anden måde.

Det mindede mig om en lille historie jeg for år tilbage lagde op på akvarieviden.dk. Den får i da lige her-

Titlen er : Hysterisk Akvarist


Iflg. mit stjernetegn ( fisken) Er jeg en blid overbærende og følsom - tålmodig person. Dèt passede vist ikke helt i går aftes. Jeg havde købt et defekt 100.l akvarum med smadret forrude. Det i sig selv plejer ikke at være det store problem , så jeg prøvede at skære de knuste rester ud af rammen som jeg plejede, og her startede problemerne. For ikke så meget som èn mm plads var der mellem rammen og glasset , så kniven kunne komme ind og løsne limen. Så i gang med hammeren og knuse glasset til endnu mindre stykker og langt om længe fik jeg renset skårene ud . Så opdagede jeg et andet problem. 2 af sidelisterne plus en af toplisterne skulle også afmonteres for at få det nye glas på plads. De sad som om de aldrig skulle af mere , så det tog også en gevaldig tid før det lykkedes at få dem fjernet. Endelig smuttede glasset på plads og det blev forlimet og stod og hærdede i et par timer . Sidelisterne blev også monteret uden problemer de passede præcist. Men men . Da toplisten skulle på plads havde jeg fået vredet den et par mm, så hver gang jeg havde fået den på plads , så poppede den af igen. Så jeg rettede toplisten helt ud og limede den på plads igen . En skruestik hjalp med at få den til at blive siddende. Hurraaaa det lykkedes tænkte jeg . Men glæden var kort for da jeg kom ud havde akvariet bare løftet sig lidt fra bordet og listen var poppet af igen igen . Så gik jeg vist i sort , for jeg nappede lige en lægtehammer der lå på værkstedsbordet og så fik akvariet ellers nogle klask , så det helt sikkert aldrig bliver tæt igen . Alu-profilerne klippede jeg i småstykker med en boltsaks . Så da jeg var færdig med mit hærværk kunne hele akvariet være i en 10.l gulvspand :-) Så har man temperament eller hvad ? 🙂

FF-alias — 26. oktober 2015, 09:13

rolig nu du 😛

ThomasBallerup — 26. oktober 2015, 09:43

Oh for pokker, fed historie #7
Kender godt fustrationen når der ikke er plads til kniven mellem glas ! Det afsløre faktisk et ringe produkt, designet og lavet forkert !
For et kvalitets akvarie har altid lidt afstand mellem glas, så kan det give sig lidt, og holder derfor meget bedre til normalt brug.

Tak i øvrigt for info om gammel silicone.

brib — 26. oktober 2015, 10:56

3 gang er åbenbart lykkens gang , for nu klarede det efterhånden berømte 128.l vandtesten. Og så ovenikøbet på en Mandag - Gad vide om man skulle købe en Lotto-kupon 🙂

Resultatet blev fint nok, men jeg undrer mig stadig over hvad der gik galt sidste gang. Det at omfuge et akvarium er jo ikke Raketvidenskab. Bare man husker en rigtig god afrensning af den gamle fuge . Det at afrense fugen er jo det der er mest tidskrævende , for selve limningen tager maks. 5 minutter .

Nå skidt pyt - Hovedsagen er at det blev tæt igen .

#8: Hvis jeg tager det mere roligt , så falder jeg i søvn 🙂

#9: Den eneste måde at lære på ,er vist at prøve. Bøger er gode og det samme er internettet, dog går det ikke altid lige efter bogen eller nettet 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.